Du begynder at blive decideret pinlig BIF. At du ikke selv kan se det er det mest pinlige af det hele.
Jeg håber du kommer til at påvise det. Det bliver ikke således blot fordi du siger det.
Ja, men Norge lukrerer ikke på at jeg gør det andetsteds. Hvordan er et økonomisk bidrag pludselig ikke et bidrag? Jeg antager at det er de som vil landet som administrerer skattekronerne. Kan du ikke se hvor dybt idiotisk det argument er? Modarbejder jeg Norge, ved ikke at omfavne alt BIF?
Du burde lære at forstå hvad du læser. Du hiver ting ud af kontekst, og vælge at besvare det.
Dit økonomiske bidrag er ikke noget specielt. Du har optaget en arbejdsplads på det norske marked. Du hiver din løn ind, og betaler din skat. Du undlader at bidrage til andet. Hvordan du gør dit arbejde har så ikke gode forudsætninger, hvis du i bund og grund er ulykkelig, fordi hele din norske identitet ligger i hvad du hiver ind, og det arbejde du udfører. Hvad der definierer Norge har du ingen interesse i. Og det gør dig undværelig.
Ok Dr. Phil. Er det ikke et alternativ at jeg bare lader nordmænd være nordmænd og affinder mig med deres skik og brug uden at deltage i den? bemærkelsesværdigt at du kender mig så godt, men mit forhold til skat så dårligt. Jeg betaler min skat med velvilje.
Det er jo det alternativ du har valgt. Jeg fortæller dig så at du vælger at isolere dig fra hvad som definerer Norge. Det burde reelt være derfor du befandt dig der, fremfor at du bare ville arbejde.
Du betaler sikkert skat af velvilje, men det er stadigvæk et krav. Et krav man stort set har overalt. Din løn er reguleret derefter. Din velvilje er derved ikke målbar i en handling, og derved irrelevant.
Jeg er såmænd ikke negativ. Som tidligere nævnt er det fuldt ud muligt at trives i et land uden at elske det. Din tankegang er ikke videre kompleks hvis du mener at lykke kan koges ned til hvor jeg bor. Ting som familie, tryghed, job, indkomst og deraf frihed, samt udfordringer er også med til at skabe personlig lykke. Således må man gå på kompromis med en række ting, for at opnå den største sum af lykke. Der er mange flere parametre og alle vægter dem forskelligt.
Selvfølgelig. Man kan også holde af det. Svært er det at du skulle holde af det, når du tager så meget afstand til hvad som definerer Norges ånd, og bevidst afstår fra at integrere dig med befolkningen.
At leve i bevidst isolation fra befolkningen kan aldrig være godt, og borger sjældent for tryghed. Og meget få ting kan opveje det.
Formentlig ved du at din kone følger dig, hvorhen i skulle vandre hen. Trygheden er let skabt, hvis man lever i harmoni med landet. Fordi man føler sig hjemme. Job findes andre steder. Indkomst og frihed er ikke kun bundet og fundet i Norge. Du ved disse ting, og derved er de ganske irrelevante for tesen.
Jeg inddrog min egen situation som eksempel for emnet. Du gjorde det i mangel af indsigt og deraf argumenter til et stilstudie i copy/paste-virksomhed, for at aflede opmærksomheden fra din manglende intelligens og din intetsigende personlighed.
Ja, du inddrog dig selv, og derved bliver du emnet i emnet.
Det sidste mangler du vist stadigvæk at påvise igennem argumenter.