1: Du skriver:
"At have apati eller fjendtlig indstilling overfor Danmark og danskere, mens man er herboende er tegn på manglende ensartethed. Det er ikke særlig gunstigt for nogen parter."
Jeg er ud fra din definition ikke ensartet, da jeg er fjendtligt indstillet over for NOGLE danskere, navnligt de for mig at se overdrevent nationalistiske, bl.a DF-medlemmerne. Er vokset op i Danmark med danske forældre, men er lidt flov, når jeg ude i verden må indrømme min nationalitet, igen p.g.a. det ry, Danmark efterhånden har fået ude i verden som værende fremmedfjendsk.
Er jeg så - efter din mening - ikke rigtig dansk, og skal jeg så bare skrubbe ud af landet? Jeg kan godt lide at bo her...
Jo, du er sikkert rigtig dansk, din årsag er nok at du er vildledt i hvad du burde være stolt af, eller nærmere i dit tilfælde flov over. Og du er nok langt fra den eneste dansker som føler således.
Men 1. Politikere er ikke Danmark. De er et produkt i og af Danmark. Hvis du mener at den holdning som Danmark repræsenterer er flov, så stiller du dig selv de forkerte spørgsmål.
Vi har et problem med integrationen i Danmark, og vi har endelig nogen som vil gøre noget ved det, frem for at fortsætte en laissez-faire attitude, som har basalt set eksisteret i 30 år, og kun inden for de sidste 10 er der blevet prikket hul på visse dele.
Der er ikke mere at være flov over, end da vi indførte kartoffel-kuren. Det var et nødvendigt onde.
Vi kan dog være flove over at vi naivt har ladet os udnytte, og ladet det fortsætte, samtidigt med vi har velkommet en problem, og så ikke blot lade stå til, men nærmest begået selvmord ved at stimle udlændinge sammen, hvilket gør hele processen værre, da de så får lov til at lave et samfund i samfundet. Og vi overvurderede deres velvilje til at være danske. Det er lidt flovt, at være så prætentiøse. Men det var så venstresocialisterne, og ikke DF som blot rydder op.
2: Jeg får desuden en fornemmelse af, at du mener, at man, hvis man som indvandrer ikke føler sig dansk, prøver at pådutte danskerene sin oprindelige kultur. Mener du helt seriøst, at det er helt umuligt, at spise halal-lam uden at man så også prøver at tvinge naboen til at spise det?
Selvfølgelig. Spørgsmålet er så bare at man via sin kultur holder fast i sine gamle normer, og i samme ombæring afstå fra den åbenhed der kræves for at tage en ny kultur til sig.
Der er selvfølgelig en del der magter det.
3: Jeg ved ikke, hvad danskhed er. Hvad er det? Hvis det bare er at føle sig dansk, er det IMØ fuldstændigt ligegyldigt. For så kan man jo bare definere det, som man selv har lyst til, og så kan tilbedelse af fx. Shiva jo være det mest danske i verden. (Hvilket ikke er noget problem for mig.)
Ja, det kunne man i princip. Folk som har boet største delen eller hele deres liv her, kan vel ikke være andet end danskere. Der er dog nogen som ihærdigt holder fast i den kultur, som var grundlag for det land de flygtede fra. Så meget, at der ikke er plads for dem selv at kalde sig danske, fordi de ud fra deres egen overbevisning prøver at være noget andet end det.
Og problemet er jo at de ikke vil føle sig danske. Det er ikke mig som siger de ikke er det, men dem selv. Tværtimod er jo hele min debat under banneren, at de burde arbejde på at føle sig danske, frem for at fornægte.