Snak

Hehe. Og jeg troede, at du brokkede dig over, at du ikke blev taget seriøst. Gad vide hvad grunden er til det. Jeg har tidligere skrevet, at værdier ikke bliver rigtige af, at de kan forbindes med noget nationalistisk. Det skal begrundes i noget ikke-nationalistisk.

Og hvorfor?

Hvis ikke du fatter, at der ligger en præcisering i "lange meningsudvekslinger", som er fraværende i "dialog", hvorfor du netop ikke bare kan bruge "dialog" i stedet, så er det meget svært at føre det, jeg vil betegne som en meningsfuld dialog med dig.

Det er stadigvæk en dialog. Lange meningsudvekslinger er ikke fraværende ved dialog, da det dækker al kommunikation mellem to parter.

Måske skulle du selv går dit sprog og især forståelsen af den i sømmene. Især når det er så vigtigt for dig, frem for indholdet af hvad som siges.

Men du har jo også et lidt løst forhold til det at argumentere vs. det at fortælle. Og eksempler og teser er også det samme i din verden. Du er meget meget svær at kommunikere med, fordi du bare slynger nogle begreber og ord ud.

Grineren. Ja, jeg holder lange foredrag, men det hænder jo også ganske ofte at folk gerne vil spørge ind til hvad jeg mener og hvorfor, og det forklares, og argumenteres. Meget sjældent for jeg samme behandling. F.eks gider du ikke svare på mine spørgsmål, da du finder det spild af tid, men alligevel forventer du jeg svarer på dine.

Omvendt, så er det underligt at du prøver at miskreditere min argumentationsform, når din egen er ikke-eksisterende. Måske ikke så underligt endda. Lad være med at klandre mig fordi du ikke magter at føre en debat med mig, og hellere vil have det ned på et niveau hvor du kan føle dig bedre tilpas. For i dialog med mig vil du åbenbart. Sørgeligt er det at du i en alder af 25 år, stadigvæk er som et forsmået barn. Måske skulle du arbejde på det? For alles bedste?

"Det er stadigvæk en dialog. Lange meningsudvekslinger er ikke fraværende ved dialog, da det dækker al kommunikation mellem to parter.

Måske skulle du selv går dit sprog og især forståelsen af den i sømmene. Især når det er så vigtigt for dig, frem for indholdet af hvad som siges."

Du er jo grotesk dum. Du forstår jo ikke et simpelt argument.

"Og hvorfor?"

Fordi nationalfølelsen ikke kender til selvbegrænsning. Man kan tillade sig alt i nationens navn. Og fordi der ikke er et argument for, hvorfor nationalfølelse skal have forrang i forhold til så meget andet. Og her hjælper det ikke at henvise til selve følelsen.

Da Associated Press´ Louis P Lochner første gang fik lejlighed til at gennemgå Dr Joseph Goebbels dagbøger efter 2. verdenskrig, beskrev han det paradoks, der opstod ved læsningen, nogenlunde sådan her:

"....ved første øjekast var dagbogsoptegnelserne letlæselige og overskueligt opbygget. Men ved nærmere studier af optegnelserne opstod et svært fordøjeligt og knudret sprog bygget på gentagelser og svært tilgængelige sætningskonstruktioner, som efterlader læseren forvirret og forbløffet...."

Det blev sagt om Dr Goebbels, at han på opfordring ved et selskab havde plæderet for henholdsvis Monarki, Weimar replubikken, bolchevismen og demokratiet.
Og efter hver plædering havde selskabet svoret troskab til den netop afsluttede styreform, som den lille doktor just havde plæderet for.

Denne tråds demagog har naturligvis ikke disse evner.

Men han er muligvis også træt.

Og kan ihvertfald ikke holde det løfte han gav i april d.å.

Nu slipper I alle for mine enerverende synspunkter, og mere violinspilleri.

The teachings of the BIF. Profound shit.
Problemet er jo, at du aldrig bakker dine helt igennem latterlige påstande om fædrelandskærlighed op af andet end dine personlige følelser. Du har fx endnu ikke svaret på, hvorfor helvede man skal være stolt af, at ens forældre tilfældigvis knaldede i kongeriget Danmark. Is it a fucking skill?

Er jeg blevet spurgt om det? Jeg forholder mig til nationalfølelse, fordi det var mit synspunkt på sagen. Så kan folk jo prøve at modargumentere dette, men indtil videre er langt det meste blot folk som er sure over de ikke kan modargumentere mig. Og værst af alt, folk som ikke deltog i debatten.

Hvorfor skulle man ikke være stolt af at ens forældre valgte landet Danmark at knalde i, og føde sit barn i? Og endnu vigtigere at barnet selv syntes landet var godt, selvom valgmulighederne mangfoldige?

Kan du argumenter for hvorfor man ikke skal være stolt af Danmark? Og hvis du ikke mener der er noget at være stolte af, har du så et bud på hvordan vi opnår det? For det der med selvhad og jantelov er ikke så sundt.

I så fald er jeg ekstremt stolt af mine nedadvendte mundvige og gustne teint. Godt kneppet!

Sådan skal det lyde.

Kom nu, mand. Jeg ved godt, at det må være svært for dig, siden du nu aldrig gør det, men prøv at argumentere ud fra noget andet end din egen lille degenererede navle.

Skal jeg argumentere udfra din navle. Er det ikke bedre jeg argumenterer min egen holdning og du din, og hvis din er for mig bedre end min, så kan jeg tage den til mig. Hvems navle taler du ud fra?

Og apropos indhold kontra form: jeg har aldrig læst så lange indlæg som de, der kommer fra din hånd, der på samme konsistente måde er tømt for klogskab og essens. Dine holdninger kunne jo opsummeres på 5 linjer. Så hvorfor gør du ikke bare det?

Fordi jeg tror at hvis jeg er grundig så forstår folk bedre. Men det lader til at provokere folk at de forstår mindre fordi de er blevet fordummet af deres sms-tekstliv. Det ville virke så meget bedre, hvis du tog fat i noget konkret og fordømte det, når det var der, frem for at blot postulere noget, og tro at din - indtil videre -ubekræftede intellekt kom til udtryk. Blot en ide. Det er ikke skredet så godt for dig indtil videre i dine henvendelser til mig i tråden.

Men tak fordi du har læst det hele... Når nej, nu begynder jeg vist at flatere mig selv. Eller som det hedder på dit gode danske, I shouldn´t flatter myself.

Igen lader du din vidunderlige visdom, bygget på et solidt fundament af røv og gulvsand, regne over pøblen. Tak. Af hjertet.

Selv tak. Jeg fik af vide det jeg siger er banalt, men det gør det jo ikke mindre korrekt.

Seriøst? Det sker da ellers cirka i hvert eneste fucking indlæg, at du i en eller anden bizar form kalder dine modparter idioter, dumme, svage, 5-årige og så videre. HAr du direkte skrevet, at du er klogere? Nej, det har du ikke. Har du brugt sprog, der ikke efterlader skyggen af tvivl om din selvovervurdering? Ja!

Okay, det mindes jeg kun skete for folk som trak debatten andetsteds og synes at de ville prøve at miskreditere min person, istedet for mit indhold. Det er da også pænt skidt.

De sidste 7-8 indlæg har jeg prøvet at få snakken OT, men det lader til at det er lidt vigtigere for folk at få lidt oprejsning. Synes egentlig det var værd at kritisere i stedet. F.eks dine egen input, som er blottet af stort set alt.

Jeg skrev, at jeg ikke gad involvere mig i lange meningsudvekslinger med dig. Og det gjorde jeg, fordi du i min optik er perfid, selvovervurderende, stædig, sprogligt udfordret og primitivt manipulerende i en grad, der gør det umuligt at debattere med dig.

Betyder det, så du gerne starter en meningsudveksling, men når det bliver for langt for dig så vil du hellere stoppe. Fint nok, men hvorfor klandrer du mig for at være i stand til en lang debat? Jeg klandrer jo ikke folk fordi de hopper af. Jeg klandrer folk som ikke gider at komme med andet end postulater, og det er rimeligt, for jeg besvarer altid.

Når jeg så alligevel blander mig lidt, er det fordi du smider om dig med diagnosen dumhed, samtidig med, at du konstant formulerer dig på en måde, der får mig til at tvivle gevaldigt på din intelligens.

Du har stadigvæk ikke forstået at klogskab ikke kan måles i hvor meget man ved, men hvad man gør med det man har. Du bruger ikke dit fine og helt igennem perfekte danske til noget der minder om noget relevant, eller endsige videre intelligent. Så igen, hvor relevant er det du kan skrive pænt, hvis det falder til jorden? Og hvor intelligent er det at påpege folks skrivevaner, når der er en langt vigtigere og relevant debat som kører. Og igen det er dit eget lille selvbedrag at du tror du er klog fordi du skriver pænt. Jeg kan flydende svensk - er jeg så klog af den grund? Mit engelske er bedre end de flestes herinde. Er jeg klog af den årsag?

Det lader så til, at du ikke selv kan få øje på den - ellers skrigende til himlen - voldsomme mangel på kongruens mellem dine udfald mod andre og så indholdet i dine egne indlæg.

Måske skulle du tage og kigge i et spejl. Indtil videre kommer du ikke med andet end dit eget forvrøvlede såret ego. Føler du dig berettet til kritik mod mig? Du har end ikke anfægtet mine synspunkter omkring emnet. Du kommer kun som en jantelov. Og jeg forstår hvorfor. Derudover var det vigtigt for dig at stille dig tvivlende til hvorfor folk havde hang til lange debatterne med mig. Er du misundelig? Hvorfor nævne det. Ingen tvinger dig til det. Ingen tvinger dem. Det er selvvalgt, og det burde du vel have det okay med. Især når du trods din antipati mod mig alligevel følte det var nødvendigt at projicere din ganske ligegyldige holdning, da den er off-topic.

Altså, ikke et ønske om en lang diskussion, men en ærlig undren over din tilsyneladende mangel på selvindsigt.

Jeg kan se at det var meget vigtigt at projicere. Var det ikke en god vej til indsigt at begynde at formulere noget konkret. Tingene bliver ikke således blot fordi du siger det. Det burde du dog have lært ved at læse mine lange indlæg.

BIF.

Nu skal jeg forsøge at være dig et eksempel ved at koge min holdning til diskussionen ned til meget få sætninger:

National stolthed er til grin, fordi nationalitet ikke er en præstation, men et tilfælde, man højest kan være glad for.

Jeg hverken skammer mig over at være dansk eller æælsker landet.

Jeg er tilfældigvis dansker med de kulturelle aftryk, det nu indebærer. Det er ikke noget problem for mig.

Jeg er på et fundamentalt niveau fremmedgjort overfor din trang til at afkræve andre den slags følelser.

Farvel.

Nu skal jeg forsøge at være dig et eksempel ved at koge min holdning til diskussionen ned til meget få sætninger:

Fint, men det hjælper jo ikke meget hvis du ikke besvarer mit indlæg, udfra hvad jeg siger. Jeg kan jo kun tro du er fåmeldt fordi du reelt fandt ud af at du var på en crusade som gik lidt for dårligt.

National stolthed er til grin, fordi nationalitet ikke er en præstation, men et tilfælde, man højest kan være glad for.

Kigger man på Danmarks historien så synes jeg nu der er en masse præstationer. Og deres kulturelle arv er jeg stolt af jeg har fået lov til at være en del af. Jeg synes jeg har lært en masse gode værdier ved at være i Danmark.

Jeg har det godt med at jeg er blevet som jeg er, og langt henne af vejen takker jeg moder Danmark. Jeg er også stolt af min far og mor, selvom det nok var helt tilfældigt jeg kom til.

Men uanset, selvom det nok var tilfældigt, så er jeg glad for jeg har opnået at elske det land jeg blev født i.

Jeg hverken skammer mig over at være dansk eller æælsker landet.

Nå, men du holder vel af det?

Jeg er på et fundamentalt niveau fremmedgjort overfor din trang til at afkræve andre den slags følelser.

Jeg sagde det ville hjælpe dem, og det kan vel ikke være ukorrekt? Og helt fundamentalt, hvad gør din holdning mere legitim end min?

Omvendt har ingen taget til sig at jeg giver god mulighed for udlændinge at kalde sig danske. Og det ikke er os som er årsagen til de ikke føler det. Jeg har konstateret at hudfarve ikke er en hindring for at føle sig dansk. Provokerer det dig?

Farvel.

Farvel? Du har en underlig måde at føre debat på.

Nu ved jeg godt, at jeg lige sagde farvel, meeeen

Du har en underlig måde at føre debat på.

Denne her fortjener sgu at blive gentaget.

Denne her fortjener sgu at blive gentaget.

Ja. Helt paradoksalt bliver det dobbeltbekræftet.

Denne tråds demagog har naturligvis ikke disse evner.

Hvor ved du det fra?

Men han er muligvis også træt.

Ja, men ikke hele tiden.

Og kan ihvertfald ikke holde det løfte han gav i april d.å.

Nu slipper I alle for mine enerverende synspunkter, og mere violinspilleri.

Gående ud fra mængden af debatter jeg har, så var det vist godt jeg tog et nyt standpunkt. Selvfølgelig har det også affødt en del småligheder a la det her, men det er nu ganske morsomt at få bekræftet hvor mange mennesker jeg har berørt. Og jeg som kun kender en håndfuld. Det er lidt nice.

Det, jeg fandt ækelt, var den måde, du fremførte dine holdninger på. Alt alt for svulstigt og dramatisk.

Nå, okay. Det var ikke så tydeligt.

Jeg tror, det var Jazzy, der tidligere har været inde på det. Værdier er interessante at diskutere. Hvis dansk kultur står for nogle positive værdier, så støtter jeg op om disse, men ikke fordi de er danske. At noget er dansk er helt og aldeles ligegyldigt, da det normative bør begrundes på en helt anden måde end via det nationale. Nationalstaten er måske meget praktisk i forbindelse med en række ting, men nationalisme er noget forvrøvlet gøgl.

At man er stolt af sin kultur, betyder ikke man kan lide eller støtter alt som det afføder, eller som du nævner bygger på. At være kritisk er noget som ligger i den danske opdragelse. Men der er ingen grund til at ikke elske sit land af den grund. Eller holde af det.

Når man nu har defineret at der er nogle værdier man synes godt om, så er der ingen grund til at ikke at tage dem med i mente eller hylde dem. Hvorfor lader folk til at være at den holdning at hvis man siger man elsker kanel, så er det fordi man ikke bryder sig om noget andet, og man ikke skulle kunne gøre det uden at de andre krydderier skulle føle sig stødt.

Vi har jo sikkkert alle en form for nationalistfølelse i os. Vi er ikke ligeglade med hvordan det går danskere på den store scene. Vi bliver vel alle stolte, når det danske fodbold landshold vinder EM, selvom vi ingen ære kan tage for det - andet end at være af samme nationalitet, som holdet. Og denne national følelse findes i mange former. Er det noget vrøvl? Det er nok dit rationale som snakker, men hvad siger dine følelser?