Snak

Så Grundtvig var ikke nationalsindet?

Han lever midt under nationalromantikken, så du får tre gæt.

Pointen er dog, at han gjorde oprør mod nationalismen som herskede (som var fordret i nationen, den franske statstænkning mere specifikt). Grundtvig derimod var forankret i folket, og kæmpede deres sag mod staten Danmark (=magthaverne, de reaktionære, de nationaltsindede).

At betegne Grundtvig som nationalsindet først og fremmest er dog konteksten in mente noget malplaceret. Det svarer lidt til at kalde Stein Bagger eller Kurt Thorsen demokrat...

Han lever midt under nationalromantikken, så du får tre gæt.

Pointen er dog, at han gjorde oprør mod nationalismen som herskede (som var fordret i nationen, den franske statstænkning mere specifikt). Grundtvig derimod var forankret i folket, og kæmpede deres sag mod staten Danmark (=magthaverne, de reaktionære, de nationaltsindede).

At betegne Grundtvig som nationalsindet først og fremmest er dog konteksten in mente noget malplaceret. Det svarer lidt til at kalde Stein Bagger eller Kurt Thorsen demokrat...

Siden vi har det på plads, at Grundtvig var nationalsindet, så er det vist stadsfæstet at dette ikke er korrekt "...som i øvrigt står i kontrast til alt, hvad der er nationalt".

Grundtvig handlede ud fra hvad han mente var for det bedste for nationen, og nedkæmpede en kasse for at erstatte den med en ny. Nationen var ganske essentiel for Grundtvig.

Og igen, så er det stadigvæk et bevis for at vi har en historik om at ikke lade os indoktrinere, men det er du måske heller ikke uenig i?

At handle ud fra nationens bedste, er og har aldrig været det samme som nationalisme. Det er en fordrejning af tingene uden lige.

Det eneste grund til landets progressivitet, som du ynder at kalde den, er de som bryder båndene - et eksempel er Brandesbrødrenes kritik af Grundvig.

Apropos indoktrinering er kristendom og enevælden garant herfor. Du kan vel næppe påstå andet? I så fald har du nået lavmålet.

Alt du skriver i dine indlæg er ingenting og dit hidtil eneste reelle eksempel har været Grundtvig, en kritiker af den herskende nationalisme. Omend nationalromantiker.

Men du har stadig ikke taget stilling til/erkendt, at nationalismen aldrig havde båret os længere end enevælde og kvinder bag kødgryderne.

Denne isme er ikke at foretrække!

"Mener du Danmark er et produkt af indoktrine?"

Danmark har været et gennemindoktrineret land af nationalisme, enevælde, undertrykkelse, religion, og som kun har udviklet sig grundet mennesker, der har brudt med disse bånd. Og disse har ikke været nationalister. Du kan evt. sætte dig ind i det moderne gennembrud, systemskiftet og demokratiets historie her til lands.

Pyh,

Før de her 200 siders ævl og kævl, var BIFs pointe så ikke noget a la: 1) Det er underligt i vores relativt frie verden, at folk der ikke gider Danmark bliver her, og 2) at det var bedre for Danmark hvis folk der ikke gad Danmark kunne komme til at gide Danmark (selv)?

Det lyder da ikke så vanvittigt.

"Du kan evt. sætte dig ind i det moderne gennembrud, systemskiftet og demokratiets historie her til lands"

- Apropos demokratiets historie, så kan man sagtens argumentere for, at landets første socialdemokratiske statsminister var nationalist. Bare ikke i den fascistiske forståelse, som skræmmekampagnen ellers giver ydtryk for, er det eneste mulige udfald af nationalisme. Så meget for historien.

"Vi har jo sikkkert alle en form for nationalistfølelse i os. Vi er ikke ligeglade med hvordan det går danskere på den store scene. Vi bliver vel alle stolte, når det danske fodbold landshold vinder EM, selvom vi ingen ære kan tage for det - andet end at være af samme nationalitet, som holdet. Og denne national følelse findes i mange former. Er det noget vrøvl? Det er nok dit rationale som snakker, men hvad siger dine følelser? "

Ja, når du mener, at samme nationalfølelse er en pligt at påtage sig. Og igen, en række danske værdier kan sagtens være positive, men det er ikke, fordi de er danske...


"Nationalfølelse behøver slet ikke at udmunde i fanatisme. Vi er alle individder i samfundet, og vi tænker ikke ens. Vi er heller ikke enige om hvad som man holder af ved Danmark, og hvad som er værd at kæmpe for. Nogle ting kan man lide og andre ikke. Det lider nationalfølelsen ingen hug af."

Nej det gør det ikke. Men du fortæller jo bare. Kan du argumentere ud fra nationalisme for, at nationalisme ikke behøver at munde ud i fanatisme?

Du må til at skelne mellem værdier og følelser. Fordi man støtter op om nogle værdier, så svømmer man ikke rundt i en pøl pladdernationalisme. Vi er jo netop alle individer. Og så er det interessant at se, at du åbenbart støtter op om den værdi, det er, ikke at lade sig indoktrinere, fordi den er dansk. Besynderligt.

"Og igen, så er det stadigvæk et bevis for at vi har en historik om at ikke lade os indoktrinere, men det er du måske heller ikke uenig i?"

Eller så har vi en historie, hvor nationalisme ikke har haft betydning for landets (positive) udvikling, andet end som noget der skulle overkommes.

@elendil

"Det er underligt i vores relativt frie verden, at folk der ikke gider Danmark bliver her, og 2) at det var bedre for Danmark hvis folk der ikke gad Danmark kunne komme til at gide Danmark (selv)?

Det lyder da ikke så vanvittigt."

Det har du sådan set ret i, men det er bare ikke helt det BIF skriver, han bliver ved med at henvise til nationalfølelse og en fælleskultur som værende noget veldefineret, statisk og uforanderligt.

jeg er enig med dig i, at hvis man ikke mener at det danske samfund er velfungerende, så burde man overveje at søge et bedre sted hen. Men hvis man mener at det fungerer meget godt, men ikke gider fejre jul, drikke alkohol, kunne kongerækken, vide hvem Grundtvig eller Kirkegaard var,så bør man også have lov til det.
Som det vist også er nævnt på nogle af de forgående siders ævl og kævl, så er det danske samfunds pluralisme en del af forklaringen på at mange holder af at være her.