Snak

"Det som giver mening er at det er en uselvisk nationalfølelse som driver værket til hvad vi følelsesmæssigt finder rigtigt eller forkert, ud fra de forudsætninger som definerer os. "

Er der ikke blot tale om en fællesskabsfølelse, der er skabt af samfundets kulturer og normer? Jeg har svært ved at forestille mig at følelsen af medansvar er nationalt begrænset.

"I og med vi som danskere har et ganske ensartet værdisæt"

Hvis du anser danskerne som værende en homogen forsamling tager du fejl. Der findes adskillige segmenter med vidt forskellige værdier indenfor landets grænser. Den virksomhed jeg arbejder hos planlægger at bruge ganske betydelige summer på at afdække aspekter af de segmenter vi ønsker at kunne forklare adfærd hos.

Man kan godt have en interesse i værdierne uden at have en interesse i landet. Det er blevet gentaget mange gange nu.

Sikkert, men det er lettere uinteressant på spørgsmålet Danmark. Og folk uden interesse i landet er ganske irrelevante i de spørgsmål.

Og hvorfor giver det god mening? Kom så med det. Hvad er det, der eks. er godt ved modstanden imod indoktrinering?

Du spørger om to forskellige spørgsmål pakket ind i et. Det giver god mening fordi det er en del af de værdisæt vi alle i en eller anden grad har fået implementeret i opvæksten.

Det som er godt ved modstanden er vist ganske indlysende. Indoktrine handler om hvad som er godt for det enkelte individ til at udnytte andre. Det er ikke værdisæt som ligger særlig godt til os. Eller sådan var det engang. Men det gør det vel kun vigtigere at sikre sig at man har de folk, som har interesse i landet, i landet.

@ Matias

Jeg mener, at man kan sætte lighedstegn mellem nationalisme og negative værdier, når man kun henviser til selve det nationale i forsvaret af værdier. Det er en ikke en konstruktiv tankemåde, men det kan da godt føre nogle gode resultater med sig. Her vægter jeg dog selve tankegodset mere end resultaterne.

Jeg tror dog grundlæggende, at vi er enige. Altså at nationalisme og negative værdier ikke er uløseligt forbundne.

"Sikkert, men det er lettere uinteressant på spørgsmålet Danmark. Og folk uden interesse i landet er ganske irrelevante i de spørgsmål."

Så borgere, der støtter op om modstanden imod indoktrinering, kvinders rettigheder, generelt frihedsrettigheder og generelt har en tilfredsstillende demokratisk adfærd (med de krav det indebærer) burde finde sig et andet land, hvis ikke de nærer følelser for landet Danmark?


"Du spørger om to forskellige spørgsmål pakket ind i et. Det giver god mening fordi det er en del af de værdisæt vi alle i en eller anden grad har fået implementeret i opvæksten."

Tidligere fik man også implementeret kvinders underlegenhed i forhold til manden i opdragelsen. Og det er vel ikke en god ting?


"Det som er godt ved modstanden er vist ganske indlysende. Indoktrine handler om hvad som er godt for det enkelte individ til at udnytte andre. Det er ikke værdisæt som ligger særlig godt til os. Eller sådan var det engang. Men det gør det vel kun vigtigere at sikre sig at man har de folk, som har interesse i landet, i landet. "

Hvad nu hvis indoktrinering som værdi lå godt til os? Så ville det vel ikke pludselig være en positiv værdi?

Er der ikke blot tale om en fællesskabsfølelse, der er skabt af samfundets kulturer og normer? Jeg har svært ved at forestille mig at følelsen af medansvar er nationalt begrænset.

Tja, desto mere man har styr på sin baghave, desto bedre skulle man hjælpe andre, men det er vist ikke så relevant. Det, som er relevant er det medansvar man skulle have overfor den plads man er bosat. Så kan man hjælpe verden derefter, hvis man har lyst. Men man skal så passe på at man ikke prøver at trække et værdisæt ned over de folk, hvor det slet ikke passer til dem.

Hvis du anser danskerne som værende en homogen forsamling tager du fejl. Der findes adskillige segmenter med vidt forskellige værdier indenfor landets grænser. Den virksomhed jeg arbejder hos planlægger at bruge ganske betydelige summer på at afdække aspekter af de segmenter vi ønsker at kunne forklare adfærd hos.

Sikkert. Det ændrer ikke på at vi alle har nogle ensartet værdisæt og normer indplantet i os, som gør at vi agerer og reagerer som vi gør.

Men det er jo klart at hvis vi er kommet til et punkt hvor ego-værdisættet eller globaliseringsværdisættet er blevet vigtigere end det nationale værdisæt, så bliver noget andet end hvad vi kender, og har kendt siden ruder konge. Jeg vil bare kæmpe imod, fordi jeg vil ikke have min nationalitet udvisket, og især ikke af folk som er ligeglade med andet end sig selv - basalt set.

Så borgere, der støtter op om modstanden imod indoktrinering, kvinders rettigheder, generelt frihedsrettigheder og generelt har en tilfredsstillende demokratisk adfærd (med de krav det indebærer) burde finde sig et andet land, hvis ikke de nærer følelser for landet Danmark?

Ja, men det giver ingen mening at de slås for noget i Danmark, hvis deres interesser ligger andetsteds. Så du er vist henne i en ganske ligegyldig fremstilling.

Hvorfor er det så svært?

Tidligere fik man også implementeret kvinders underlegenhed i forhold til manden i opdragelsen. Og det er vel ikke en god ting?

Det føltes rigtigt for samtiden. I og med vi er et tænkende folk, så stod vi ikke stille, så fandt vi frem til noget andet.

Hvad nu hvis indoktrinering som værdi lå godt til os? Så ville det vel ikke pludselig være en positiv værdi?

Hvis man syntes det var en god værdi. Der er vist lande, hvis folk vi huser som har de værdisæt. Det er vist om at prøve at lære dem nogle værdisæt, som er gunstigt for vores naturlige udvikling, som nation - som passer til os.

Jeg vil bare kæmpe imod, fordi jeg vil ikke have min nationalitet udvisket, og især ikke af folk som er ligeglade med andet end sig selv - basalt set.

Den bliver kun udvisket i det omfang du selv tillader det. Jeg kan ikke se hvorfor den skulle blive stærkere af at du pådutter den andre. Man kan sagtens deltage i fællesskabet uden at kulturel ensartethed og præference er et krav. Der er sågar de som argumenterer at der er værdi i mangfoldighed.
Malplaceret nationalfølelse og kulturkonservatisme er da om noget faktorer som kan sætte en kæp i hjulet, når der snakkes fællesskab og samarbejde.

@BIF

Men så giver du mig jo også ret i, at det lokale (og kulturelle) er det interessante, og i virkeligheden ikke det nationale.

"Sikkert. Det ændrer ikke på at vi alle har nogle ensartet værdisæt og normer indplantet i os, som gør at vi agerer og reagerer som vi gør."

Ehm, holder du fast synet på danskerne som værende et homogent folk? Jeg har svært ved at se det samme værdisæt være gældende for den unge CBS-nyuddannede CEPOS-løve som for den 52-årige plejehjemsmedhjælper.

"Men det er jo klart at hvis vi er kommet til et punkt hvor ego-værdisættet eller globaliseringsværdisættet er blevet vigtigere end det nationale værdisæt"

Er det ikke ved at være mange år siden ideen om det nationale værdisæt blev skudt ned (- var det af Søderberg)?

Ja, men det giver ingen mening at de slås for noget i Danmark, hvis deres interesser ligger andetsteds. Så du er vist henne i en ganske ligegyldig fremstilling.

Hvorfor ikke? Hvis man mener kønnenes, om ikke ligestilling, så ligeværd er et gode som ikke begrænser sig til nationalstaten, er det vel alt andet lige underordnet om man føler kulturel samhørighed eller ønsker det.

Jeg har for ikke så længe siden været med til at hjælpe, især kvinder, optage smålån i Congo, med henblik på at aktivere disse, som en del af udviklingen. Dette arbejde er altså værdiløst for Congoleserne, fordi mit hjerte ikke ligger der?

Men så giver du mig jo også ret i, at det lokale (og kulturelle) er det interessante, og i virkeligheden ikke det nationale.

Fordi? De er jo begge yderst vigtige, og går hånd i hånd.

Ehm, holder du fast synet på danskerne som værende et homogent folk? Jeg har svært ved at se det samme værdisæt være gældende for den unge CBS-nyuddannede CEPOS-løve som for den 52-årige plejehjemsmedhjælper.

Okay. Tror du overfortolker. Det lader til at du er af den opfattelse at jeg mener vi alle har helt de samme værdisæt. Det har vi ikke, men vi er alle sammen påvirket af nogle værdisæt og normer, som er ganske gængse. Der er ingen tvivl om at den unge i dag er udsat for flere ydre påvirkninger, men hvordan han fortolker, eller formidler dem er ganske dansk. Det kan han ikke undlade sig, fordi han er opdraget i Danmark.

Er det ikke ved at være mange år siden ideen om det nationale værdisæt blev skudt ned (- var det af Søderberg)?

Who the fuck cares? Hvis ingen gider at lytte så er det irrelevant, fordi vi så har forkastet mandens ideer.