Så nemt slipper du ikke. Når du skriver vi har nogle grundlæggende fælles unikke danske værdier, og at grundene til at vi ser danskere, der er vidt forskellige. Og du skriver jeg BURDE kende dem (på trods af at jeg slet ikke er enig) Det betyder også at du nødvendigvis må være i stand til at redegøre for dem. Sæt i gang.
At du ikke er enig i, at vi skal holde fast i en national identitet betyder ikke den ikke er der.
Sæt igang? Hvad er dog det for en kommunikationsform? Man burde antage du havde en overbvisning om hvad som definererede dig som værende dansker, men I guess not. Og jeg kan se at alt er som det plejer. Jeg skal levere og jeg får intet igen, men det er vel loddet her, at jeg skal besvare folks spørgsmål, som de nu måtte have. Havde du fulgt debatten tidligere havde det måske være unødvendigt at spørge.
Men... Vi har nogle værdier, som gør vi er som vi er, som differentierer os fra f.eks vores "brødre" nordpå. Grundet vores geografi, og liden størrelse, så har det præget vore nation og derved os. Vi har, som land ikke haft de største råvare ressourcer, og derved har vi prøvet at hævde os på andre måder. Bl.a ved at være en stærk søfartsnation, være bindeled mellem nationer, som en handelsnation. Vi er ikke meget for elitisme, ej heller selvhævdelse, men er glade for at projicere det over på nationens selvfølelse i stedet. Som søfartsnation lærte vi fra os, og tillærte os gennem interaktion med andre nationer at lære at være fleksible, tilpasningsdygtig, og innovative, hvilket gør at vi har nemt ved at slå os ned i forskellige kulturer, og udnytte en vis neutralitet, f.eks da vi udnyttede sydamerikas krige til at gøre de tre danskejede vestindiske øer til yderst lukrative foretagender. Vi formodede at sætte igang, og lokkede plantage ejere til, da vi gav dem så meget frihed, at de kunne tjene stygt, modsat de franske og engelske ditto. Vi har også vist gennem historien at vi ikke har været bange for at bruge slaver, feks både viking og i nævnte tilfælde med vestindien, hvor vi mod våbensalg købte slaver i Ghana for at fragte dem til vores plantager. Hvilket nok har ført til at vi nu er meget imod at gøre individdet til slaver, men fri vilje. Vores vilje til at bekæmpe os selv indefra ved at modvirke den sympati som vi oprindeligt havde for nazismen. Vores vilje til at hjælpe jøderne over sundet. At den lille mand - kunne gøre en foreskel, og behøvede ikke nationens accept for at gøre således. Hvad som vi følte var rigtigt og forkert(for den enkelte) har altid vægtet mere end hvad nationens magthavere skulle mene. Når vi har erobret, har vi ikke kun taget, men givet f.eks i form af skoler i Estland, og så har vi en ansvarsfølelse overfor de lande og ikke prøvet at ødelægge deres selvbevidsthed, men givet dem nye kanter, og de os. Og som den dynamiske nation vi er, så er vi ofte en drivkraft for resten af verden fordi vi er hurtige til at implementere, fordi vi ikke er så tunge endda. F.eks friheden til at sælge sin krop til seksuelle ydelser, og friheden til at være bøsse og gifte sig i kirke, selvom det er imod den kristne forfatning, selv reelt set kun eksisterer i vore dage i vores traditioner og selvopfattelse i en vis forstand.
Vi har en vis stolthed over at være det første nationale flag. Men det er et sammenfald af mange ting som gør at vores mentalitet er som den er, og vores identitet(for de flestes vedkommende) er ganske fortællende igennem historien og helt op til idag.
Vrøvl. Det er derimod ganske relevant.
Fordi?
Du har i øvrigt endnu ikke forstået pointen, når jeg snakker om lokal vs. national. Når jeg snakker om "lokal", snakker jeg ikke om Nørre Snøvlinge også, men om at der er geografiske koncentrationer at værdisæt. Og størrelsen af de koncentrationer har jeg såmænd ikke defineret.
Så sæt igang.
Det er i høj grad relevant, da det er en anden tilgang end din, da du holder fast i et det er en juridisk konstruktion, der er det bagvedliggende.
Så sæt igang, så jeg kan forholde mig til hvad du reelt mener.
Jeg tror du overvurderer solidariteten, hvilket da også fremgår tydeligt ved folkeafstemningerne. Mange støtter blot op om det, som er emner i deres verden.
Jeg er udemærket klar over at solidariteten er for det meste i vore dage død, nationalfølelsen mindre fordi den pludselig er blevet "forbudt" at have, selvom ingen kan undsige sig den med mindre de - ja - er ganske ligeglade med landet. De fleste af os vil dog gerne bevare kronen frem for Euro, og vil heppe på Danmark, hvorhen vi end skulle være præsenteret.
Solidaritet ikke kan måles i nogen folkeafstemning, da det blot er holdninger, som alle afspejles i den danske mentalitet. Solidaritet overfor hvad? De fleste har en solidaritet overfor deres lokalsamfund, men det er jo også indenrigspolitiske afstemninger. Og ingen er ens, selv ikke i Sønderjylland.
Men du svarede vist overhovedte ikke på noget af det skrevne. Jeg kan ikke se det.
Igen, så er det et argument, der skydes ned af mine førnævnte eksempler.
Hvordan?
Men som sagt kommer du ikke udenom, at du må redegøre for det du mener er et unikt DANSK værdisæt, som alle danskere deler.
Fint, der er så gjort, så kan du sætte igang hvad som skulle være din definition af lokalsamfundets ditto, og hvorfor du ikke mener at vi har en national identitet. Sæt igang.