"... at påvise, at hykleriet og forsøget på at få modparten til at fremstå som dum, usympatisk og moralsk anløben er et fænomen, der kun eksisterer fra De Radikale og ud til liste Ø"
- Jeg ved at jeg skal være forsigtigt, ikke at komme til at såre brugere herinde, når jeg retter en kritik, der opfattes så personlig, at der efterfølgende fables forsmået om evner til at vide, hvad andre tænker og lignende hysteriske udbrud... hvorom alting er, så må jeg tillægge dig en bevidst modvilje til at læse mine indlæg på anden vis, end du allerede på forhånd har besluttet dig for. Jeg vil ikke kalde dig hverken det ene eller det andet, men du kan jo spørge dig selv, om du finder den tilgang for særlig velovervejet og konstruktiv.
Hvis noget endelig - i den retning - skulle være mit ærinde at påvise, så er det eksistensen af dogmer, der af en eller anden årsag er blevet accepteret som gældende sandhed og som af samme grund ikke står til diskussion. Og det er på ingen måde begrænset til den forholdsvis lille kreds af R- og Ø-vælgere. Hvilket du da også ville vide, om du havde valgt et lidt mindre fordomsfuldt syn på, hvad der kommer fra min side.
Det sagt tager du fejl, hvis du antager at alle fløje nok er nogenlunde ens og spiller nogenlunde samme kort. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er en ringe observation. Skulle der da ligge en observation snarere end ønsketænkning bag. Den moraliserende skam pr. stedfortræder hører i høj grad hjemme hos det politisk korrekte sagment, og derfor er det også rimeligt at angribe dem for den del, når den tager udgangspunkt i den forskruede holdning, at der gælder forskellige spilleregler for de involevrede parter. Det er nemlig, med et andet ord, dobbeltmoralsk.
"I øvrigt et yndigt parløb I der har fået stablet på benene"
- Hvem?
- Jeg ved at jeg skal være forsigtigt, ikke at komme til at såre brugere herinde, når jeg retter en kritik, der opfattes så personlig, at der efterfølgende fables forsmået om evner til at vide, hvad andre tænker og lignende hysteriske udbrud... hvorom alting er, så må jeg tillægge dig en bevidst modvilje til at læse mine indlæg på anden vis, end du allerede på forhånd har besluttet dig for. Jeg vil ikke kalde dig hverken det ene eller det andet, men du kan jo spørge dig selv, om du finder den tilgang for særlig velovervejet og konstruktiv.
Hvis noget endelig - i den retning - skulle være mit ærinde at påvise, så er det eksistensen af dogmer, der af en eller anden årsag er blevet accepteret som gældende sandhed og som af samme grund ikke står til diskussion. Og det er på ingen måde begrænset til den forholdsvis lille kreds af R- og Ø-vælgere. Hvilket du da også ville vide, om du havde valgt et lidt mindre fordomsfuldt syn på, hvad der kommer fra min side.
Det sagt tager du fejl, hvis du antager at alle fløje nok er nogenlunde ens og spiller nogenlunde samme kort. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er en ringe observation. Skulle der da ligge en observation snarere end ønsketænkning bag. Den moraliserende skam pr. stedfortræder hører i høj grad hjemme hos det politisk korrekte sagment, og derfor er det også rimeligt at angribe dem for den del, når den tager udgangspunkt i den forskruede holdning, at der gælder forskellige spilleregler for de involevrede parter. Det er nemlig, med et andet ord, dobbeltmoralsk.
"I øvrigt et yndigt parløb I der har fået stablet på benene"
- Hvem?