Can´t do nuttin´ about it, mayn. Der findes ikke det der ligner motivationen til et pres på OIC og deres medlemslande. Til gengæld har OIC succes med at omdanne FN til en organisaton der styres af totalitære regimer, med dertil hørende vedtagelser af totalitære tankesæt, som på længere sigt er tiltænkt at skulle gælde også i Vesten. Og dette naturligvis finansieret af de vestlige medlemslande. Et reelt pres på OICs manglende ansvarsfølelse over for (fortrinsvis religiøse) minoriteter i deres medlemslande, vil ikke blot medføre uroligheder i Vesten, skabt af religionshoveder der har valgt at bosætte sig i Vesten, men frem for alt kunne læses som økonomiske tab for en stor gruppe af større og betydende virksomheder. Så både af hensyn til den interne ro og virksomheders mulighed for at handle i og med OIC-lande, vælges accepten af den stigende radikalisering af ikke blot OICs medlemslande, men også alle de mennesker, OIC repræsenterer uden for OICs geografiske afgrænsning.
DF fatter det ikke. Lene Espersen skal ikke ud og agere tågehorn i bekrigelsen af undertrykkelse, når det er undertrykkelse der finder sted i OIC-lande. For det vil ikke hjælpe Danmark, hvilket er det, hun skal koncentrere sig om. Det er i vestlige øjne prisværdigt at man vil undertrykkelse og totalitarisme til livs, men man må acceptere, at ikke alle ønsker det samme, som vi gør. Det er en imperialistisk tankegang, at mene, at alle andre skal godtage de værdier, der er skabt af Vestens udvikling, gældende for Vesten. Det fatter i øvrigt hverken DF eller universalisterne. Det eneste man rent faktisk kan gøre, er at gøre op med accepten af den stigende radikalisering inden for Vestens grænser. Det vil udmønte sig i en del intern uro, men det må man tage med. Altså, hvis man ønsker et opgør med de tendenser, og det er jo ikke sikkert, at man gør det.
DF fatter det ikke. Lene Espersen skal ikke ud og agere tågehorn i bekrigelsen af undertrykkelse, når det er undertrykkelse der finder sted i OIC-lande. For det vil ikke hjælpe Danmark, hvilket er det, hun skal koncentrere sig om. Det er i vestlige øjne prisværdigt at man vil undertrykkelse og totalitarisme til livs, men man må acceptere, at ikke alle ønsker det samme, som vi gør. Det er en imperialistisk tankegang, at mene, at alle andre skal godtage de værdier, der er skabt af Vestens udvikling, gældende for Vesten. Det fatter i øvrigt hverken DF eller universalisterne. Det eneste man rent faktisk kan gøre, er at gøre op med accepten af den stigende radikalisering inden for Vestens grænser. Det vil udmønte sig i en del intern uro, men det må man tage med. Altså, hvis man ønsker et opgør med de tendenser, og det er jo ikke sikkert, at man gør det.