Snak

Er modstand mod et DNA-register ikke temmeligt langt ude, når systemet i forvejen har vores CPR-numre? Jeg ser ikke andet end fordele ved et nationalt register. Hvad er man egentlig bange for?

Et CPR-register er et tilfældigt tildelt nummer man som individ får af staten. Der er intet andet end bopæl, navn og fødselsdato tilknyttet. Som sådan kan et CPR-nummer ikke bruges til at spore borgerens adfærd, gøren og laden, idet det jo som sådan bare er et tal, der er tildelt (og her ved jeg selvfølgelig godt, at der er undtagelser). Et DNA-register derimod, bevæger sig for mig at se over i et andet domæne - fra at registrere borgere som tal i et system, kan vi nu reelt registrere dem på måder der rækker udover bare at gøre dem til et nummer i systemet, og så endegyldigt, at man aldrig vil kunne bortslippe det. Et DNA-register er "the final frontier" i den forstand, at man hermed har en endegyldig måde at kontrollere og overvåge borgerne i et samfund på - ved simpelthen at lade staten (lidt polemisk og dramatisk formuleret, jovist) gøre indtog i den enkeltes krop. Så nej, jeg mener ikke modstand mod et DNA-register er temmelig langt ude. Bare fordi man har sagt A, behøver man ikke nødvendigvis sige B.

Jeg havde dog ikke forventet "hvad er man bange for?!"-retorikken fra dig, Kusk.

Du har ikke fantasi til at tænke på en række ting som din DNA kan fortælle om dig, som et tildelt nummer ikke kan?

Jo, hvis man er ekspert kan man sikkert udlede noget af min DNA, men jeg regner ikke med, at DNA-eksperter vil være blandt dem der begynder at snage i registeret. Og jeg regner heller ikke med, at jeg havner for forsiden af Ekstra Bladet, hvis min DNA viser tendens til skaldethed.

Jeg kan ikke forestille mig andet end dybt hypotetiske situationer som problematiske, og det mener jeg ikke er noget at regne for de opnåede fordele. Et CPR-nummer kan potentielt bruges langt mere skadeligt i den systemopbygning vi har i dag med identitetstyverier.

Et CPR-register er et tilfældigt tildelt nummer man som individ får af staten. Der er intet andet end bopæl, navn og fødselsdato tilknyttet. Som sådan kan et CPR-nummer ikke bruges til at spore borgerens adfærd, gøren og laden, idet det jo som sådan bare er et tal, der er tildelt (og her ved jeg selvfølgelig godt, at der er undtagelser).

Du kan stjæle min identitet med mit CPR-nummer.

Hvad kan du med DNA? Udover naturligvis at finde ud af ting som jeg måske ikke ønsker andre skal vide - det kan man også langt hen ad vejen med en hospitaljournal. Sådan en kan man også komme til uberettiget!

Et DNA-register er "the final frontier" i den forstand, at man hermed har en endegyldig måde at kontrollere og overvåge borgerne i et samfund på - ved simpelthen at lade staten (lidt polemisk og dramatisk formuleret, jovist) gøre indtog i den enkeltes krop.

Hvorfor adskiller et DNA-register sig fra alt mulig andet i den henseende? Det er da ret normalt, at folketinget vedtager love som gælder for mennesker, der ikke nødvendigvis er enige i det vedtagne.

Jeg havde dog ikke forventet "hvad er man bange for?!"-retorikken fra dig, Kusk.

Jeg spørger fordi jeg ikke forstår det.

Og det gør jeg stadig ikke. For man kan ikke få noget svar.

"Det kunne fx være omkring helbred, forventet levetid, ophav mv. Så uden at være hysterisk er der naturligvis nogle berettigede bekymringer omkring eksistensen af den slags registre"

- Nå for pokker, så fik jeg vist vækket bjørnen. Og der er ikke noget honning i nærheden, kan jeg fornemme.

Ja, naturligvis kan registre misbruges. Jeg bad om eksempler, og det fik jeg. Tak for det. Da jeg bad om eksempler på, at den danske stat har en velkendt historie for (læs: at det skulle være normen) at misbruge persondata, havde jeg andet end eksempler fra her og der i tankerne. De hører selvfølgelig under mit efterfølgende spørgsmål, og den fælde kunne jeg jo have undladt, at lokke mig selv i. Det er dog ikke dig, men mit, problem.

Jeg tænker dog stadig, at frygten for misbrug er baseret i ren og skær hysteri. Man stoler slet og ret ikke på de forskellige instanser, der måtte ligge inde med viden, uanset om der er grund til det eller ej. Det evige mantra, at den personlige frihed er døden nær, synes at fungere helt uden føling med, hvad den systematiske registrering egentlig har af effekter. Når man kan spore ethvert menneske, som har en mobiltelefon på sig, er det i virkeligheden den potentielt mest omfattende overvågning, man kan forestille sig - alligevel vælger de fleste, at bære sådan en enhed på sig. Fordi frygten for at viden om den enkeltes færden bliver misbrugt, er så minimal, at den er ligegyldig. Og det endda selvom, at instanser i staten har mere eller mindre fri adgang til den.

"Man kan måske indvende, at ovenstående ikke er udslag af noget systematisk misbrug, men det er formentlig en ringe trøst for dem, det er gået ud over"

- Så er vi igen ude i snakken om det totale samfundsnedbrud. For det er svært at tage beslutninger, herunder beslutninger om at registrere, uden at dette ikke er til udelt fordel for alle. Men selvom de ikke er det, vil du formentlig være enig med mig i, at den registrering der allerede foregår - og som dine eksempler tager udgangspunkt i - ikke skal smides på porten, af frygt for at den personlige frihed krænkes så meget, at det enkelte individ ikke kan være til. Der er kameraovervågning på flere offentlige steder, og overvågningen lagres og håndteres af statslige instanser. Jeg er sikker på, at hvis man vil, kan man godt finde billeder der afslører mennesker på steder eller i selskab med andre, de ikke mener kommer offentligheden ved. Sådanne (f.eks. kameraovervågning og mobilnet), ellers meget omfattende registreringer, er der en fin forståelse for, kun kan accepteres i det omfang, at den netop behandles som ekstrem personfølsom. Hvorfor samme ikke kan gælde for et dna-register, må stå hen i det uvisse. At "nogen" kan misbruge det, er i sig selv ikke et rationelt argument for, ikke at oprette sådan et register.

DF´s forslag kommer ikke bag på mig. Det er blot næste skridt på glidebanen. DNA-registret kommer før eller siden. Ekstrem frygt for banditter og bøhmænd og et vildt ønske om total beskyttelse fra "det onde" gør, at vi gladeligt og ukritisk lader os registrere og overvåge - Den udvikling kommer formentligt til at fortsætte.

Laver man et DNA-register, er det logisk at der så naturligt også følger en glidebane for, hvad registret kan og må bruges til. Det er næsten logisk, at informationerne før eller siden skal ind i folks pas. (Jeg har personligt allerede stress over, at skulle afgive fingeraftryk ved indrejse på visum i USA, da jeg simpelthen ikke aner, hvad de kan/må gøre med den information. Deler de den?)

Jeg synes iøvrigt det er direkte skræmmende, at der åbenbart allerede finder et bio-register, som politiet kan "slå op i". I den forbindelse betyder det ikke ret meget, at politiet kun sjældent bruger det. Jeg er selv fra "begyndelsen af 80´erne" og er nu nødt til at undersøge, om jeg står i det register - Og om der findes en udmeldingsblanket. Jeg synes det er direkte skandaløst, at et sådan register findes, uden at man oplyser forældrene om det. Når politiet jævnligt får adgang til det, bør det sgu være et aktivt tilvalg at stå opført i det register - Ikke et passivt samtykke. Det er sjældent det sker, men jeg er sgu forarget!

Man stoler slet og ret ikke på de forskellige instanser, der måtte ligge inde med viden, uanset om der er grund til det eller ej.

Nej det gør man ikke.

Jeg ved godt du tidligere har affejet argumentet som tåbeligt, men jeg gentager det alligevel.

Historien skræmmer!

Det er blot ca. 66 år siden, Danmark sidst var besat af et totalitært regime, som var kommet til magten i et ellers solidt demokratisk land. 66 år er ikke engang en menneskealder!

Det er blot ca. 22 år siden, at den kolde krig sluttede. Frem til 1989 var Danmark og Vesteuropa alvorligt truet af en totalitær magt. (En kvart menneskealder siden)

Jeg kan slet ikke forstå, at du IKKE er skræmt af historien og gladeligt bifalder registre. Især når det gælder så afslørende og personfølsom information som DNA.

Det evige mantra, at den personlige frihed er døden nær, synes at fungere helt uden føling med, hvad den systematiske registrering egentlig har af effekter.

Personlig frihed er jo en spøjs ting. Ifølge menneskerettighederne indgår både ret til sikkerhed og ret til privatliv under (personlig) frihed. Det er så de to ting man skal finde en fornuftig afvejning imellem.

Et DNA-register vil måske øge sikkerheden (jeg er ikke engang sikker på at det vil have en mærkbar effekt), men vil trænge sig ind på folks privatliv.

Så på den ene side krænker man muligvis folks ret til sikkerhed, ved ikke at have et DNA-register (forudsat at det har en præventiv effekt), mens man på den anden side krænker folks privatliv, ved at lave et DNA-register.

Når man kan spore ethvert menneske, som har en mobiltelefon på sig, er det i virkeligheden den potentielt mest omfattende overvågning, man kan forestille sig - alligevel vælger de fleste, at bære sådan en enhed på sig. Fordi frygten for at viden om den enkeltes færden bliver misbrugt, er så minimal, at den er ligegyldig.

Ikke at det ændrer meget på dit argument. Men hvis man er en bandit og ved man vil gøre noget ulovligt (og ikke bare gør det som en "tilfældighed", fordi man pludselig mister kontrollen), så kan man jo bare købe taletidskort kontant i en kiosk og tanke op kontant. Så er man fri for den overvågning. Så dem organiserede og tænksomme forbrydere fanger man næppe med mobiltelefon-data.

@Chuck

Angående bioregistret jeg linkede til tidligere, så tjek hjemmesiden for statens seruminstitut - der er en pjece til forældre, hvori der også står, hvem man skal skrive til for at blive slettet.

"Jeg har personligt allerede stress over, at skulle afgive fingeraftryk ved indrejse på visum i USA ... Det er sjældent det sker, men jeg er sgu forarget!"

- I det mindste er du ærlig så langt hen ad vejen. Det handler snarere om en generel modstand mod tiltag hvor man som individ ikke har et frit valg, end det handler om reel frygt for misbrug af data. Hysteriet kommer først til udtryk her:

"DNA-registret kommer før eller siden. Ekstrem frygt for banditter og bøhmænd og et vildt ønske om total beskyttelse fra "det onde" gør, at vi gladeligt og ukritisk lader os registrere og overvåge"

- Det kan du, efter en anelse overvejelse, nok godt se, er et ringe argument. For det taler ikke din holdnings sag, al den stund at jeg kan vende det om, så det peger mod dig i stedet for. Din modstand - altså, den som skal dække over forfærdelsen over det manglende frie valg - er jo netop baseret på frygten for, at "nogen" (eller lad os kalde dem "banditter" eller "bøhmænd") skal misbruge de data, der bliver registreret. Dermed er du ikke et hak bedre, end de dumme, du revser for at bære på en bonderøvsangst for alt, alt, alt.

"Historien skræmmer!"

- Igen, går den kun én vej? Giv præstebrødrene eller Camre samme ord i munden, og de vil henvise til helt andre skræmmende eksempler fra historien, som de fleste er enige i, ikke kan bruges som validt argument i den politiske debat.

"Jeg kan slet ikke forstå, at du IKKE er skræmt af historien og gladeligt bifalder registre. Især når det gælder så afslørende og personfølsom information som DNA"

- Når det drejer sig om frygten for totalitære magter, ville jeg være mere betænksom for registrering af medlemmer i foreninger. Som foreningen for bøsser og lesbiske, politiske foreninger, religiøse foreninger osv. De registre eksisterer allerede. Et dna-register vil ikke ISÆR kunne misbruges. Det er en til lejligheden opfundet sandhed, som, igen, er baseret i frygten for "banditter" og "bøhmænd".

"Ikke at det ændrer meget på dit argument. Men hvis man er en bandit og ved man vil gøre noget ulovligt (og ikke bare gør det som en "tilfældighed", fordi man pludselig mister kontrollen), så kan man jo bare købe taletidskort kontant i en kiosk og tanke op kontant"

- Igen beviser du, at du tænker i "banditter" og "bøhmænd". Det gør jeg ikke. Mit argument tager udgangspunkt i, om det er - for dig og mig og alle andre nogenlunde normalt fungerende og lovlydige borgere - rationelt at frygte en så omfattende overvågning, som mobilnettet er. Mit argument er, at det er det ikke. Hvis det var, ville de færreste konstant rende rundt med en enhed på os, som kan spore os på et hvilket som helst tidspunkt.

Hvis frygten baserer sig på, at vi engang bliver besat af en fremmed magt med onde hensigter, så¨fortæl mig lige, hvad der skulle forhindre denne fremmede magt i bare at lave sit eget DNA-register?

Argumentet svarer jo lidt til at sige, at vi skal nedlægge Forsvaret, fordi våbnene teoretisk KAN falde i de forkerte hænder.

Lorte-dobbeltpost

Hvorfor adskiller et DNA-register sig fra alt mulig andet i den henseende? Det er da ret normalt, at folketinget vedtager love som gælder for mennesker, der ikke nødvendigvis er enige i det vedtagne.

Hvilke andre love mener du, er sammenlignelige? Helt oprigtigt, det vil jeg faktisk gerne høre - hvilke andre lover tvinger borgeren til at lade sin krop registrere på den måde et DNA-register ville gøre det?

Det er sammenligneligt på den måde, at vi overfor staten lader os registrere på alle mulige andre måder, hvoraf flere - som jeg har nævnt - er særdeles risikable for os som borgere (særligt hvis man mener ens personfølsomme oplysninger er Ekstra Blads-materiale). Og i særdeleshed, hvis man ikke ønsker at blive franarret sin identitet!

Jeg ser absolut ikke nogen forskel på et DNA-register og så al mulig anden registrering. Jeg ser det tværtimod som ulogisk ikke at gøre det med alt hvad vi hidtil har gjort - særligt voldtægter ville vi for alvor kunne komme til livs!

Men for min skyld kunne man godt "nøjes" med at gøre det obligatorisk at lade sig DNA-registrere, hver gang man er i kontakt med det offentlige. Så kan man jo selv vurdere om det er et valg man er villig til at træffe...