@okocha og andre
Jeg finder nu forslaget meget realistisk, og har ærligt talt lidt svært ved at kunne se det fornuftige i argumenterne imod.
1) Politiet er imod flere ressourcer til tolderne, fordi man hellere vil have de ressourcer selv. Big surprise.
2) Visse dele af erhvervslivet er imod, fordi de gerne ser et udbygget EU med harmonisering af skatter, afgifter og lønninger. Big surprise. I øvrigt er for eksempel De Samvirkende Købmænd for. De kan nemlig godt se fidusen i, at der bliver stoppet flere smuglervarer, der havner i kiosker, ved grænsen.
3) Danmarks anseelse hos en håndfuld politikere og par jubeleuropæere lider skade. So what? Almindelige europæere er da ligeglade. Jeg har endnu til gode at se en sandsynliggørelse af, at det rager tyskere, hvad vi gør ved grænsen. Alt, hvad jeg set indtil nu er polikere og så et stykke amatøragtigt udført spin af nogle sommerhusudlejere, der skal forklare sine kunder, hvorfor de har svært ved at leje sommerhuse ud. Men medierne elsker jo at blæse småting stort op. Substansen og beviserne mangler.
4) Schengen. Personligt giver jeg intet for Schengen, men der er endnu intet, der tyder på, at en eventuel kommende grænsekontrol skulle være i strid med Schengen. Det er for hulen Justitsministeriets jurister, der har vurderet ordningen, og de er altså en slags stat i staten, der hellere end gerne ville have vendt tommelfingeren nedad for ordningen. Men hvis man baserer sine udtalelser på, hvad udenlandske medier har bragt om ordningen, så er det nemt at mene, at ordningen er i strid med Schengen. Især hvis ens grundholdning er, at Europas Forende Stater er en fremragende idé.
Hvad angår Europas Forenede Stater, skal vi nok få rød bloks sande ansigt at se. Rød blok har ikke nogle nævneværdigt stærke EU-modtandere iblandt, og derfor kommer forbeholdene med stor sandsynlighed hurtigere til afstemning med en rød regering end en blå ditto.
Rød blok og jubeleuropæeren Helle Thorning-Schmidt har det nok heller ikke alt for godt med lidt mere toldkontrol, så lur mig, om de ikke i morgen eller inden da kommer med en eller anden undskyldning i forhold til at løbe fra deres tidligere udmeldinger om, at man skam støtter mere grænsekontrol:
www.bt.dk/politik/s-stoetter-skaerpet-graensekontrol-0
Lur mig.