Redigeretman 11. jul 2011
@kaffe
Beklager lang svartid, familieforpligtigelser.
Indrømmet, jeg forstår ikke, at du ikke ønsker at forholde dig til faktuelle forhold, når det gælder indvandrere og kriminalitet, eller finder det langt mere vigtigt, at DF benytter sig af den statistik/de tal/den forskning, der passer ind i DF´s kram (hvilket politisk parti gør i øvrigt ikke det?). Hvorfor det er sådan, skal jeg ikke gøre mig klog på. For mig at se er netop dette faktum alt andet end uvæsentligt i forhold til debatten herhjemme, og hvordan folk/vælgerne reagerer. Det er jo en væsentlig faktor (af flere, det er vi enige om) i forhold til, at S er rykket voldsomt til højre i udlændingespørgsmålet siden 1990´erne.
"Din modvilje mod mit politiske ståsted gør i øvrigt din vinkling i læsningen af mine indlæg utålelig at fortsætte med at svare på. Jeg kan jo ligeså godt helt undlade at forklare, at jeg ikke har noget behov for at lyve indvandrere mindre kriminelle, end de er. Det fremgik nogenlunde tydeligt af mit seneste indlæg, men det afholdt dig jo ikke fra at stemple mig som uinteresseret i, hvordan man forholder sig til det."
Gjorde det i grunden det?
"Forresten er det også korrekt, at indvandrere generelt er en del bedre repræsenteret i kriminalstatistikkerne. Men hvis man, hvilket man ifølge en ganske fornuftig statistiker, som var i Detektor på P1 for et stykke tid siden, korrigerer for en hel masse ting, som fx beskæftigelsesgrad, og derved gør tallene sammenlignelige, er overrepræsentationen meget mindre markant."
Vi kan altid diskutere, hvorfor det i grunden er, at man skal korrigere statistikker, men passagen "derved gør tallene sammenlignelige, er overrepræsentationen meget mindre markant" virker i min bog som et udslag af at (for)dreje tallene hen i mod noget, der bedre passer til din opfattelse af verden. Men faktisk ender din argumentation med at påvise noget uhyggeligt. Som der står i JP-artiklen er den "renset for socioøkonomisk ulighed og viser, at også tyrkere, somaliere og pakistanere er cirka dobbelt så kriminelle som gennemsnittet af de mænd, der bor i Danmark". M.a.o uden statistikorrigeringen er det voldsommere tal, vi ser. At tallene er korrigeret viser jo, med dine ord, at overrepræsentationen meget mindre markant. Man skulle jo nok mene, at tallene er markante nok, når de er korrigeret.
I øvrigt er mit ærinde altså ikke at overbevise nogen om at stemme på et bestemt parti. Jeg tror tværtimod, at man, hvis man med korrigeret statistik i hånden, forsøger at forklare folk, at de tager fejl, når de er bekymret over indvandrerkriminalitet, opnår det stik modsatte. Svesken skal på disken, og så kan vi tage en diskussion om, hvad vi så skal/kan gøre derfra. Det andet med at lave politisk korrekt forskning, korrigere tal og andre nærmest svenske tiltag, det er kun med til at give et bestemt parti i Folketinget endnu mere vind i sejlene.
Hvad angår artiklen fra NYT, er den bare ikke dækkende for, hvordan forholdene er i DK. Når jeg læser en artikel i Weekendavisen om forholdene i et andet land, så forventer jeg altså, at der er tale om en artiklen, der beskriver de herskende opfattelser/debatemner i det pågældende land. Og at et stort antal indvandrere fra ikke-vestlige lande skulle have medført en samlet stigning i antallet af forbrydelser begået i Danmark, er altså bare noget, der på nogen måde har domineret debatten. Hvorfor vores veninde fra NYT er gået galt i byen, skal jeg ikke kunne sige, men siden hun har en dansk co-writer, der mestensdel har gjort sig i u-landsjournalistik, har jeg da en fornemmelse. Men det er som sagt kun en fornemmelse. Tilbage står, at der er tale om en ringe artikel vurderet efter journalstiske kriterier.