Det kommer da i høj grad an på hvordan man anskuer de i forvejen arbitrære punkter. Joachim ville nok mæske i punkt et, men have det svært med at et samfund skulle inkludere alle, på alle punkter.
Jeg boede i Kolding. Hvor er min metro? Jeg har brug for at blive delagtiggjort. Hvem stjal Egtved-pigen fra os bonderøve?
Ha ha jo jo. Men sådan er det jo gerne med de fleste sociologi-politiske begreber. Det er jo abstrakte størrelser, hvilket gør at man med eksklusion kan have svært ved at finde en fælles beskrivelse, hvilket egentlig er lidt ærgerligt, for så er det jo oplagt at tage lidt pis på disse begreber. Det er da sjovt nok, jeg smilede, men det bliver jo lidt problematisk, når man lige pludselig begynder at benægte at f.eks. social eksklusion er problematisk.
FORPULET BINGO!
Menneskerettighederne dikteres netop i forhold til forventningerne til den enkelte nation. Jeg bor i Norge, men skal være nationaliseret, for at kunne sidde i stortinget. Jeg er ekskluderet!
Det er en arbitrær størrelse du har fat i, hvor ligegyldigheder som teknologiske landvindinger er med, men hvor er min ret til at nægte at dræbe for statens regning?
Med hensyn til valgbarhed, så har du da en pointe, men så er vi jo igen tilbage ved, at du trods alt selv har valgt at bo der og vice versa. Noget helt andet, kan du så snart søge om statsborgerskab, hvis du lyster? Du har da boet der i nogle år efterhånden, synes jeg at kunne huske.
Teknologi har selvsagt en stor indflydelse på menneskers dagligdag. Hvis du ser på klassikeren den manglende ITK-teknologi i Afrika, ja så er det selvfølgelig et parameter, man kan måle på. I Danmark virker det dog ganske rigtigt være lidt flygtigt at diskutere. Så er vi ovre i ting som netop offentlig transport, og det er måske ikke dér menneskerettighederne kan gøre mest gavn for det enkelte menneskes velfærd.