Snak

"Folk der tror Kontanthjælps-tilværelsen og dens satser er nogen ønskværdig situation at befinde sig i, tager fejl"

Jeg tror faktisk at du tager fejl her, ChristianH. Der er ingen tvivl om at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er tilfredse - men der er også en meget stor gruppe der har det helt fint med at leve for det beløb per måned.

Du skal derudover regne med, at for eksempel deres boligsikring er meget høj og at de derudover får [delvis] friplads til deres unger i daginstitutionerne.

Dermed har de færre udgifter end os andre, og derfor er kontanthjælpen altså i deres øjne ikke en lav indtægt, men en glimrende understøttelse som gør at de kan tillade sig ikke at bidrage med noget som helst - udover brok.

Jeg kender personligt en række personer som har fravalgt at arbejde for i stedet at parkere sig selv på kontanthjælp. Det er jo absurd at det kan lade sig gøre, men det kan det hvis man er standhaftig nok nede på Borgerservice.

At sætte kontanthjælpen ned for at give folk et incitament til at yde en indsats, i stedet for at lade os andre gøre det for dem, er i mange tilfælde helt fint.

Det kan undre at et 10 år langt helvede med en borgerlig regering ikke har gjort en skid ved alle disse problemer, men i stedet har indført bunker af bureaukrati for dagpengemodtagere.

Man skal vist være født og opvokset i København, for at kunne stille de spørgsmål.

Hvilket jeg ikke er. Jeg er fra langt ude på landet.

Og nej, at flytte en masse ressourcesvage mennesker ud i udkantsdanmark, er heller ingen genial idé, og bringer dem hverken tættere på job eller uddannelse.

Det er korrekt. Hvorfor bringer du det på banen?

Fordi det er forudsætning for SU-ydelsen. Den forudsætning for at kunne leve af den lave ydelse, har disse Kontanthjælpsmodtagere ikke.

Nu undlader jeg ellers normalt at angive bopæl, opvækst, arbejssituation, indtægt m.v., da jeg ikke mener det er relevant for diskussionerne, og ofte bliver selvglorificerende, som din egen stil, og det orker jeg ikke.

Man vil jo ikke ramme folk, der er syge.

Det vil gøre flere syge.
Mange flere vil blive flyttet fra at være jobparate, til andre kategorier, som f.eks. folk der har mistet job pga. stress eller arbejdsklimaet, eftersom virkeligheden ikke er sort/hvid, og du oftest ikke bare er 100% arbejdsparat, eller 100% syg.

I dette tilfælde vil du sandsynligvis afholde folk, der ellers gerne ville ud på arbejdsmarkedet, hvilket langt langt de fleste kontanthjælpsmodtagere gerne vil, fra at søge jobs, hvis konsekvensen er, at de i et samfund med recession og mangel på arbejdspladser, skal tvinges leve for en indkomst der enten tvinger dem til at flytte til noget kummerligt, eller optage dårlige lån for at kunne få tilværelsen til at hænge sammen.

På et tidspunkt var det sejt at være radikal (2005), så blev det sejt at være NyAlliance (starten af 2007), hvorefter det blev sejt at være SF´er (2007) og nu er det så sejt at være radikal igen. :)

Det er vel forsimplet tilgang. Det er vel nok nærmere den typiske svingvælger og partiernes håbløse tovtrækkeri over medianvælgeren, som gør udslaget. Ideologisk politik er langt hen ad vejen en dødsejler når partierne ikke er mere differentieret, hvorfor det er relativt omkostningsfrit at shoppe.

De få som faktisk er en smule ideologisk motiveret, bliver naturligt nok presset længere ud i spektret, når SF vælger populisme og S går Venstre i bedene.

Alternativt bør man sammenholde garderoben blandt nævnte partier og se hvilken der bedst har ramt hipster-segmentet de seneste år. Det må være lige så nøjagtig en analyse, som den du disker op med.

Jeg kender personligt en række personer som har fravalgt at arbejde for i stedet at parkere sig selv på kontanthjælp.

Så kender vi åbenbart ikke de samme mennesker. Jeg har mødt rigtig mange på diverse offentlige indkomster, både privat, og i forbindelse med beskæftigelse, og jeg har endnu ikke mødt en en eneste der åbent erklærede at han/hun foretræk arbejdsløsheden, fremfor beskæftigelse såfremt personen var arbejdsmarkedparat*.

*Afhængig af jobbet. Jeg erkender da gerne, at der er mange der vil tage sig den luksus at afstå fra at tage et job, for i stedet at afvente bedre muligheder, der eventuelt er mere ´interessante´ jobs, og/eller der passer bedre til deres kompetencer.
Så er det et spørgsmål om at man mener det er "moralsk forsvarligt" at arbejdsløse ikke tager det første tilgængelige job, og om det overhovedet er gavnligt at højtuddannede mennesker skal passe jobs de er overkvalficerede til.

Kusk

Der kan helt undtagelsesvis og på strengt dispensationsvis blive tale om en betinget tilkendelse af internetadgang, hvis du alene sammenligner SU med kontanthjælp for 26+-årige. Her er der muligvis en sag - også selv om jeg ikke helt kan gennemskue, hvorfor mennesker i slutningen af 20erne skal betegnes som "unge" eller som dem, hvor det er allermest oplagt at gå i gang med en uddannelse, specielt hvis den er af længere varighed.

Hvis der derimod - som tidligere - foretages en alvorlig sammenligning mellem egentlig unges kontanthjælp og SU vil ovennævnte dispensation fratages med øjeblikkelig advarsel. Jeg vil også personligt svinge øksen over den relevante router.

en masse ressourcesvage mennesker

Det sjove er, at det ikke er dem, som forslaget omhandler.

Den forudsætning for at kunne leve af den lave ydelse, har disse Kontanthjælpsmodtagere ikke.

Nej. Det er derfor, at de gerne skal igang.

ofte bliver selvglorificerende, som din egen stil, og det orker jeg ikke.

Det er sgu for sent nu Christian. :)

Det vil gøre flere syge.

Vi må vel antage, at Betina Post og co. ved hvad de snakker om. Der er desværre flere end vi tror i den aldersgruppe, der går meget ofte i byen og ellers bare spiller computer - for deres 10.000 kr.-kontanthjælp!

Det er dem man vil ramme.

I dette tilfælde vil du sandsynligvis afholde folk, der ellers gerne ville ud på arbejdsmarkedet, hvilket langt langt de fleste kontanthjælpsmodtagere gerne vil, fra at søge jobs, hvis konsekvensen er, at de i et samfund med recession og mangel på arbejdspladser, skal tvinges leve for en indkomst der enten tvinger dem til at flytte til noget kummerligt, eller optage dårlige lån for at kunne få tilværelsen til at hænge sammen.

Men hvorfor er det vi vedtager, at studerende og kontanthjælpsmodtagere ikke kan leve for det samme? Studerende har endda ekstra udgifter til bøger, mens en kontanthælpsmodtager nu engang har tiden til ting, som kan spare ekstra penge.

I øvrigt bestemmer man jo heldigvis selv, hvor man vil bo, så hvis man bor kummerligt, så er det jo forbi man har truffet et dumt valg. At tage lån for at opretholde en livsstil man ikke har råd til, kan jeg altså heller ikke se, hvorfor du vil blande samfundet ind i.

Hvis der derimod - som tidligere - foretages en alvorlig sammenligning mellem egentlig unges kontanthjælp og SU vil ovennævnte dispensation fratages med øjeblikkelig advarsel. Jeg vil også personligt svinge øksen over den relevante router.

Siden dengang jeg nævnte det, så har man jo vedtaget en række ændringer på området, så de pågældende tvinges i uddannelse. Det er derfor slet ikke relevant mere.

De regler var nu også gældende, mens du havde den holdning.

Jeg kender personligt en række personer som har fravalgt at arbejde for i stedet at parkere sig selv på kontanthjælp.

Samme her.

Desuden at sige man hellere vil have et arbejde, er også et letkøbt pr.automatik svar. Om de handler på det i praksis, det er jo kernen. Og for mange er deres kontanthjælp-sats så høj, at de mere end gerne bliver hjemme i stedet for at tage almindelig lønjobs, som giver omkring 1000 kroner mere.

"Det sjove er, at det ikke er dem, som forslaget omhandler." (...) "Det er dem man vil ramme."

I så fald forstod du enten ikke min argumentation, eller også formulerede eg mig ikke godt nok.

Anyway,
Du antager folk på 28 år, der er arbejdsløse og uden uddannelse, er ressourcestærke personer, der bare ikke gider arbejde eller uddanne sig.

Og det er der muligvis nogen af dem der er.

Men jeg tror, som også (andre) fagfolk har sagt, at der i mange, mange tilfælde, vil være mange problemstillinger, der ikke er økonomisk-forbundet, der har haft en betydning for at man i sentyverne kan sidde tilbage uden uddannelse og job.
Og at det er en bjørnetjeneste for samfundet, og først og fremmest individerne selv, at tro man kan tvinge dem videre, ved at skære i deres indkomst.

Men hvorfor er det vi vedtager, at studerende og kontanthjælpsmodtagere ikke kan leve for det samme?

Fordi omstændighederne og forudsætningerne er helt usammenlignlige. SU´en ville hellere ikke fungere, hvis det var mere stationær situation at befinde sig i, der ikke ville tjene sig selv ind, og give særlige fordele som SU-lån, kollegier, eller i manges tilfælde forekomme i en alder, hvor det stadig kan fungere at bo hjemme kortvarigt.