Snak

@ChristianH.

Nej, vi kender nok ikke de samme. Men jeg kender disse mennesker, fordi jeg bor klods op af dem og hang ud med nogle af dem da jeg var yngre. Med hånden på hjertet kan jeg ærligt erklære at flere af dem hellere vil bruge tiden på at sidde og ryge tjald og spille playstation, end at tage et arbejde. Hvis det betyder at de må ´nøjes´ en kontanthjælp, så fred være med det. De bruger nemlig ikke penge på god mad, rejser, restauranter etc.

Jeg skriver ´nøjes´, fordi de nøjes faktisk ikke. De vælger det aktivt til. Det er en myte, at du lever dårligt på en kontanthjælp. Jeg tror myten er skabt af folk med højere indkomster, simpelthen fordi de ikke kan forestille sig et liv med de omkring 10.000 før skat.

@Kusk.
Din debatstil er altså lidt dræbende. Det der med at sakse en enkelt sætning ud, og besvare den med en one-liner er efter min mening en mærkelig måde at diskutere på. Lidt for BIF´sk. Det må du selvfølgelig selv om, men du kan måske med fordel ændre lidt på det hvis du gerne vil nå ind til din modtager.

Nu skal jeg erkende, at jeg ikke anser kontanthjælp som en stationær situation og det gør det øvrige samfund i øvrigt heller ikke.

@Pukle

Det billede kan jeg ingenlunde genkende.
Selv med mådehold, og en relativ billig husleje, kan det være svært at få det til at løbe rundt.
I hvert fald også, hvis man forsøger at leve efter samme forbrugsmønstre som resten af befolkningen.

@Kusk

Det burde det heller ikke være. Det ligger også i navnet Kontanthjælp. Men det er det i praksis, i mangel på bedre. Carina-sagen er et eksempel på en person der er fanget imellem kontanthjælpen, og ydelser som Fleksjob, revalidering og førtidspension, fordi hun hverken har været (/erklæret) syg nok til disse, men heller ikke arbejdsmarkeds parat.

Det er derfor der findes flere kategorier af kontanthjælpsmodtagere.

@Kusk

Kan du bakke den påstand op? Der er helvedes langt fra hensigt til realitet og der er nok ganske mange, som kan blive enige om, at der er en overvejende risiko for at blive hængende i sølet, hvis man først er blevet lidt magelig på kontanthjælp. Om det så betyder overgang til andre offentlige ydelser er så en anden snak.

Præcis. Der er vel stadig 5 kategorier af kontanthjælpsmodtagere (1-5 hvor 5 er dem der er mindst arbejdsdygtige - feks misbrugere der er dybt afhængige).

@Christian

Men det er jo heller ikke meningen, at en kontanthjælpsmodtager skal kunne have samme forbrugsmønster, som en i arbejde. Når man lever for andres penge, så er det kun rimeligt, at man har råd til det absolutte nødvendige.

For et år siden ramte jeg kontanthjælpen i en meget lille periode, og fik udbetalt 8900 kroner om måneden. Hvis man her som fx et ungt menneske på over 25 ikke kan få det til at løbe rundt, så har man et alvorligt problem. Med den indkomst kan man faktisk leve rimelig fedt, vil jeg mene.

Jeg havde en måned på kontanthjælp for et halvt års tid siden. Det gav gode 6000 kroner udbetalt.

Det var sgu begrænset hvor meget Bolivian Flake og Moet champagne, det kunne strække sig til.

Hvis man her som fx et ungt menneske på over 25 ikke kan få det til at løbe rundt, så har man et alvorligt problem. Med den indkomst kan man faktisk leve rimelig fedt, vil jeg mene.

Jeg antager i så fald, at det næsten er nok, at bære uniformen i sig selv, når man betræder det lokale indkøbscenters bonede gulve og agerer sidste skanse mod det rene anarki?
Jeg er 28 og omend Bergen og Norge som sådan er pebret, kunne jeg lige så godt samle lirekassen op og begive mig ud på landevejen for det beløb.

Kan du bakke den påstand op?

Det vil jeg sådan set sige ja. På toppen af højkonjunkturen lykkedes det jo, qua workfare-initiativer, at få fantastisk mange flyttet fra kontanthjælp og i arbejde. Vi kan så godt blive enige om, at der er en stor restgruppe, som vi nok aldrig får i arbejde - men for størstedelen skulle det nu helst være midlertidigt.

Cabra har i øvrigt fuldstændig ret.

@Kusk

Men hvis bare der er tale om konjunkturledighed, kan vi vel sagtens hæve satsen. Alternativt er dine påstande lidt modstridende.
Ud over det, kan vi vel også godt blive enige om, at de tal er en smule sminkede? Om man er i arbejde eller mellem, afhænger af en tidshorisont, nøjagtig som det er muligt at være beskæftiget, selvom det offentlige betaler stort set hele din løn, mens du fylder varer op i Aldi.
Det er ganske naturligt, at ledigheden afhænger af et givent produktions-gab. Det er dog også værd at få med sig, at man under højkonjunkturen importerede arbejdskraft. Nogle er rejst, nogle er ikke, men lur mig om den procentuelle del ikke langt hen ad vejen består af de samme personer. Jeg tror det næsten. Problemet er den strukturelle ledighed.