Snak

Kusk

Kan du eventuelt folde argumentet lidt ud om, hvordan de danske ledighedstal er sminkede?

Når jeg spørger, så er det fordi, der jo ikke bare offentliggøres én, men en række forskellige ledighedsstatistikker for Danmark. De mest benyttede er normalt netto- og bruttoledigheden, hvor forskellen er, at der netop korrigeres for mennesker i aktivering, løntilskud mv.

"Ideologi og subjektive moralkodekser"

Siden du selv bringer det op. Jeg ønsker ikke som udgangspunkt at skære i noget for samfundets svageste. Men nu dæmoniserer og generaliserer jeg heller ikke kontanthjælpsmodtagere ved at kalde dem lidet flatterende ting som ´samfundets svageste´ og ´samfundets bund´. Du er godt nok langt væk fra virkeligheden, hvis du ikke kan anerkende at flere kontanthjælpsmodtagere aktivt vælger denne tilværelse og ligefrem er ekstremt arbejdssky.

Så er det sgu dig der er ude i noget forbandet ævl, og hvis du ser forhøjelsen af offentlige udgifter som en løsning til et bedre samfund, er vi ret langt fra hinanden. Jeg synes i stedet vi børe stile efter at forhøje de offentlige krav til den enkelte dansker. Vi lever i et fællesskab, og det fordrer at man yder det til fællesskabet som man kan magte. Det er der desværre en del der vælger ikke at gøre.

Og lad nu være med at gøre folk til ofre, ved at umyndiggøre dem, fratage dem det personlige ansvar, og kalde dem ressourcesvage. Det er jo ren DF.

Den grundlæggende forskel er, at OECD er mere kyniske i forhold til at vurdere, hvem der REELT er aktive jobsøgende og hvem der kun giver udtryk for at være det. Det har faktisk resulteret i op mod 2,9% difference på danske ledighedstal og så OECD´s, hvad der jo i den grad er en signifikant størrelse.

Derudover mindes jeg at kunne huske, at man herhjemme er noooget ukritiske med hensyn til at vurdere aktiverede "klar til job". Der er OECD noget mere kritiske i den forstand, at de definerer aktiverede som nettoledige.

Jeg vil også kunne se verden i sort/hvid. Ingen nuancer her, tak! Hvordan gør man?

En god start ville være, at give Kaffe et opkald, Duck.

Godt fundet på, Bodil.
Du trænger så meget til en omgang buksevand. Og en sheriffstjerne. Du fik tydeligvis ikke nok i folkeskolen.

Sandt. Jeg fornemmer, at du nok er dækket godt ind der.

Leno har jo svaret, da hun jo ikke vil have folk skal gå sultne i seng og derfor vil give arbejdsløse og studerende 15.000 kroner om måneden. Jo, det koster kassen hvert år, men så kan de føre samme livstil som hende, nemlig at blive båret gennem livet fra vugge til grav for andres penge.

Man burde sgu overveje en 40-års grænse for opstilling til folketinget, så folk som hende brugte 10-15 års tid på arbejdsmarkedet ind hun opstillede, hvilket måske ville give hende lidt mellem ørene så forslag som disse ikke kom på banen.

@Pukle

Ingenlunde.

1)
Hvis man vurderer en arbejdsløs, bliver du altid nødt til at vurdere deres ressourcer og begrænsninger. En uddannelse og arbejdsmarkedserfaring er en åbenlys, og væsentlig ressource at have for en person imellem 25 og 30 år.

Du antager automatisk, at disse har masser af ressourcer, og det kun er bekvemmelighed og først og fremmest dovenskab, der har afholdt disse mennesker fra at uddanne sig.
Jeg påstår det er en stærk forsimpling, og der er andre problemstillinger der er relevante for personerne, før man begynder at pege fingre, og afstraffe dem.

2)
Beklager min korttidshukommelse. Men hvis jeg ikke mindes forkert, benyttede jeg "ressourcesvag" kun i én kontekst.
Der agiterede jeg for, at det ikke var gavnligt for samfundet, bare at flytte de "ressourcesvage", altså folk der af forskellige årsager, uvilligt, står udenfor arbejdsmarkedet, ud til udkantsdanmark, som konskevent af nedskæringer i ydelserne.
Det handlede mere om den generelle by vs. provins diskussion, jeg før har haft kortvarigt med Kusk, end specifikt om de relativt få mennesker (jf. Politiken, ca. 6000 unge) den oprindelige debat til udgangspunkt i.

Når du skriver dette, tolker jeg (og andre) det som at du mener at kontanthjælpsmodtagere skal have samme adgang til forbrug som ´resten´ af befolkningen. Beklager hvis jeg har overfortolket din kommentar. Men hvorfor skal en kontanthjælpsmodtager forsøge at have samme forbrugsmønster som resten af befolkningen?

Nej.
En kontanthjælpsmodtager skal ikke kunne opretholde samme forbrugsvaner som den "gennemsnitlige" dansker. Bl.a. fordi det altid skal kunne betale sig at arbejde.
Men, det stod lidt skrevet imellem linjerne, at man sagtens kunne leve et fedt liv, med masser af forbrugsgoder, for en Kontanthjælpssats, og det er en myte.
Og herefter kommer vi nemt ud i at diskutere forbrugssamfundet, samfundets opbygning jf. ligheds-idealet, og menneskelig adfærd og psykologi. Men det orker jeg ikke at forsøge mig på nu.

Du er godt nok langt væk fra virkeligheden, hvis du ikke kan anerkende at flere kontanthjælpsmodtagere aktivt vælger denne tilværelse og ligefrem er ekstremt arbejdssky.

Jamen, det anerkender jeg gerne.
Jeg går bare ikke ind for kollektiv afstraffelse, som der ligges op til.

Resten af dit indlæg ligger ikke langt fra dit forrige indlæg, som jeg har forsøgt at svare på.

Kusk

Tak for svar. Jeg blev tilstrækkelig nysgerrig, så jeg ringede til Danmarks Statistik. Forskellene handler tilsyneladende primært om forskellige opgørelsesmetoder. Den ansvarlige DST medarbejder oplyste bl.a., at OECDs ledighedstal er baseret på spørgeskemadata fra arbejdskraftundersøgelsen, mens DST i sagens natur anvender de tilgængelige registerdata.

Når OECD er nødt til at lave nogle mere simple arbejdsløshedsopgørelser handler det dog ikke om, at man er mere "kritisk" anlagt. Det drejer sig snarere om, at man på tværs af en række forskellige lande og arbejdsmarkedssystemer er nødt til at file nogle hjørner af for at gøre opgørelserne bare nogenlunde sammenlignelige.

OECDs data er dermed mest velegnet til at sammenligne den relative forskel mellem medlemslandene - og ikke nødvendigvis det eksakte niveau.