"Nu er der jo en smertegrænse for alt, og man kan ændre kurs"
- Det er selvfølgelig DF-tråden, og DF vil gerne være dem, der sætter (smerte)grænserne for alle. Personligt tror jeg ikke på idéen. Alene tanken om, at der skulle findes en - i den forbindelse - fælles smertegrænse, virker absurd. Kursændring? Hvorledes? Hvilke eksempler på en radikal anden kurs overfor krænkelsesargumenterne, mener du har set dagens lys?
"Det bliver mere og mere evident at visse konventioner, der besluttedes da verdenen var en anden, kan tåles at kigges på"
- Hvem bliver det evident for? Der bliver da lagt flere og flere beslutninger i hænderne på vores eget lokale, overnationale organ, som bestemt ikke synes at trække i retning af ændringer at tilgangen til konventionerne. Tværtimod, er der begyndende accept af forbud mod kritik af bestemte områder (ikke kun på religionsområdet), hvilket er i fin tråd med de skred der er beskrevet så fint i pharzons tråd om Durban-konferencerne, som har endnu højere, overnational rang.
"... vores samfundsmodel har det svært med ultimativer, som religionsfundamentalisme indeholder. Men det bliver for meget tilsidst, og så kommer der et modtryk"
- Ja og nej. Ja, vores samfundsmodel, som bygger på helt andre værdier, end religionskulturelle, vil bukke under pga. presset. I særdeleshed fordi det økonomisk ikke hænger sammen (hvilket ikke har med religion specifikt at gøre), og delvist pga. ophøret af sammenhængskraft, hvor ejerskabet i samfundet er smuldret bort. Nej til, at der kommer et modtryk. Det sker ikke. Danskerne - og vesterlændinge i det hele taget - frygter det spøgelse, der er deres egen kulturs fortid. Et modtryk vil opfattes som imperialisme og fremmedhad, ikke kærlighed til demokrati og frihed, og derfor er der ikke det fjerneste at stå imod med. Dit eksempel er faktisk ret godt - for det er et bevis på, at det er den slags, der er at byde ind med. Det helt principielle; menneskerettigheder (ikke dem, foreslået via Durban-konferencerne), ligestilling, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ja frihed i det hele taget, samlet under et i det liberale demokrati, det tør man ikke gå i kamp for. For derved bliver det andet end karikerede, latterlige DF-kampe, nemlig helt essentielle kampe der nødvendigvis også må afføde definitioner på, hvad "vi" kontra "dem" er for en størrelse, hvad der er godt og hvad der er dårligt, herunder også faktiske og strenge krav til, hvad integration omfatter. Og det får du aldrig majoriteten af danskere/vesterlændinge til.
Igen, personligt gør det ikke mig noget. Jeg vil gerne det mere traditionsbundne, konservative samfund - det er også derfor jeg fremover sætter kryds ved De Radikale. For tilsyneladende helt udenom deres bevidsthed, er en stemme på dem et sikkert middel til at få afskaffet alt det, de tror på. De ejer nemlig ikke skyggen af kampånd, og vil derfor lægge sig fladt på maven, når der er tilstrækkeligt mange, der forlanger det af dem. Jeg har længe opfordret alle konservative til at gøre det samme - for vi får et konservativt samfund af det. Og det er godt :)