Snak

Det var nu kun til Mercenary, trods alt. Og kun fordi han havde postet endnu et indlæg, som jeg ikke havde svaret på. Det sagt: Intet møde er så vigtigt, at det kan fryse bold.dk.

Double

"Jeg tror, jeg stoler mere på vesterlændinge en du gør i din affejning af deres/vores revoltekapacitet"

- Det er jeg ret sikker på, at du gør. Og det er jeg samtidig ret sikker på, opsummerer vores snak. Som mikroeksempel - men ret relevant, platformen taget i betragtning - kan du jo kigge på, hvad der skrives herinde. Så snart det kommer til en snak om kulturværdier, så vælter det frem med positive tilkendegivelser i forhold til grundstene, dette samfund er bygget på, dog samtidig akkompagneret af en meget klar og aggressiv afstandtagen til det ræsonnement, der naturligvis må være udløberen af samme, nemlig at visse værdiesæt bare ikke er kompatible, og at dette må imødegås med en (ligeså) klar definition af kravet til at leve og begå sig i Danmark/Vesten. Men det sker ikke. Kun blandt DF´ere. Alle andre er imod. Og bl.a. derfor smuldrer sammenhængskraften, som er afgørende for ikke bare samfundets eksistens, men også for den tillidskultur der er nødvendig, hvis de forkrommede drømme om multikulturel sameksistens, skal have nogen som helst forudsætning for at lykkedes. Og nej, det tiltror jeg hverken danskere eller vesterlændinge i almindelighed at stå sammen om. For blandt mange her, opfattes det som lækkert, sexet og eftertænksomt, ikke at tilhøre alt det hersens gamle, traditionelle øv - man vil gerne signalere, at man ligesom er kommet videre. Morgendagens version af en selv, er altid lidt mere cool end gårsdagens forstås. Så alle disse ting, som er fundamentet i det frie samfund, vi lever i, er af samme årsag til forhandling. Så længe det ikke lige berører mig, er jeg da bedøvende, synes konklusionen at være.

Og dermed også svar til Mercenary. Jeg er helt sikker på, at ikke mange af mine med-konservative deler min holdning. Dem om det. Jeg har bare forberedt mig på, hvad jeg er sikker på, vil ske. Hvilken form det konkret vil tage, ved jeg ikke noget om. Eksperimentet er i princippet nyt, men eksemplerne på eftergivenhed over for religionskulturelle særkrav, er efterhånden så mange, at man skal være ualmindeligt manøvredygtig, for ikke at støde ind i dem. Man vil hellere skyde vildt og voldsomt efter det ufarlige mål, der er "os selv", end forsøge at samles om en fælles forståelse for, hvad "alt dette" er kommet af. Derfor også det paradoks, bl.a. De Radikale (og mange andre, de er bare det bedste eksempel på det) opstiller for dem selv, hvilket er grunden til, at jeg stemmer på dem. For den konservatisme de med alle midler bekæmper (kirken, familien som stærk institution, traditioner og national sammenhængskraft), men som sagtens har kunnet ikke bare give dem plads, men også været sikker havn for dem, er de gennem deres politik ved at erstatte med en konservatisme, som helt sikkert ikke vil tildele dem den plads. Så kan man, som Teacher, have tiltro til at tilstrækkeligt mange får nok på et tidspunkt. Jeg ser det ikke. Der er intet, absolut intet, der i de sidste 30-40 år har indikeret, at der skulle være noget i den retning under opsejling. Eller man kan håbe på det bedste, og tilsidesætte samme 30-40 års udvikling, og klynge sig til, at det nok bare er en tilvænningstid, som selvfølgelig forandres til det bedre gennem mere eftergivenhed over for religionskulturelle krav, mindre ret til at bestemme over nationale hensyn samt en lettere adgang til at blive statsborger i regionen. Jeg vælger et andet alternativ, nemlig at se på det fantastiske i, at Europa igen vil blive ærkekonservativt. Og til det formål er der kun et at gøre, og det er stemme på de partier, som er mest villige til at lade det ske. Og her er De Radikale foran alle andre.

Syg sammenligning Lehrer.

Jeg synes generelt man skal være varsom med at ændre konventioner - ihvertfald til det værre rent retsikkerhedsmæssigt. Det skulle jo nødig være den retning vi bevæger os i.

Den eneste grund til, at vi kan have disse diskussioner er fordi diverse danske regeringer op gennem 80´erne og 90´erne svigtede deres ansvar, og det giver plads til partier som DF, der i deres oprindelige form ikke burde have nogen berettigelse, hvis bare politikerne var deres opgave voksen.

Øh pibe, nu bliver jeg paranoid med de kort. Jeg har ikke umiddelbart noget med nazikort-snakken at gøre, hvis det er den du sigter til?

He he, nej, men hvis nu Matias satte ord på og konkretiserede sit konservative drømmesamfund kunne det give mulighed for at spille, hvad ved jeg, et de Maistre-kort.

Højreblogsne er i øvrigt nået frem til, at dette er PETs mand på listen:

http://www.bt.dk/danmark…aebe-joeder

@Matias

Tak for dit svar. Joken var bare at de Konservative formentlig kommer til at få brug for din stemme.

Jeg ved ikke. Det virker lidt sci-fi-agtigt, men jeg ved du har tænkt meget over det. Jeg lægger sikkert en masse ord i munden på dig, har ikke forstået det ordentligt (svært når det ikke er mere konkret), men jeg ved ikke hvordan en tilbagevenden til dyderne skulle foregå eller om det skulle være særligt ønskeligt med ALT hvad det indebærer. Slet ikke hvis alle konservatismer (sharia osv.) skulle være bedre end nu?

For, altså, du må virkelig være utilfreds med tingenes nuværende tilstand?

(Jeg stemmer forresten ikke radikalt).

Edit: Beklager i øvrigt at jeg hijacker tråden for at interviewe Matias. Jeg har bare altid været nysgerrig.

Pibe, kortspil er jo altid fristende. Jeg skal forsøge at lade være.

Vil man stå med gode kort, hvis man har sit navn i DFs annonce og derfor vil føre en injuriesag? Eller er andre paragraffer mere relevante?