Nu synes jeg, at den er kørt af sporet.
Hvad diskvalificerer en studerendes deltagelse til prøver og eksaminer? Lovmæssige, objektive krav, der ikke opfyldes.
Hvis der er manglende objektivitet eller faglighed fra studerendes side, så giver det sig jo netop udtryk i karaktergivningen? Det er jo sådan systemet er!
Men hvad skal i givet fald kvalificere/eventuelt diskvalificere eksaminator/censor? Hvilke kriterier? Hvordan skal det i givet fald dokumenteres? Hvem skal træffe afgørelse herom? Skal de studerende indgive en "smiley" efter endt eksamination? Det er jo absurd!
Som udgangspunkt er alle censorer selvfølgelig egnede og kvalificerede, de er jo for pokker selv undervisere, har selv studerende og er selv eksaminatorer!
Hvis en læge ikke giver hånd, skal vedkommende så fratages sin praksis? Hvis en advokat lugter grimt, skal vedkommende så fratages sin bestalling?
Selvfølgelig ikke!
Hvis vedkommende ikke er faglig nok, optræder uprofessionelt eller forsømmer sit embede, ja, så er der problemer - men et håndtryk fra eller til betyder vist kun noget for de, der ønsker konflikter. Det har i hvert fald ikke nogen faglig relevans, hvilket de mange danskere, der arbejder i udlandet vil kunne bevidne.