Snak

Men hvis du er villig til at konvertere til sejrherrens konservatisme er det svært for mig at forstå at det ikke er en proforma-religiøsitet.

Du er så opfarende, Bosse, så sensitiv i din retorik.

Det må du næsten gøre bedre, Matias. Min retorik er som altid, og du, om nogen, burde have været her længe nok til at vide, at jeg ikke engang har bevæget mig ud af det grønne felt. Jeg synes næsten det er lidt sølle, at du fisker efter at folk skal provokeres, således at du kan foregive at have overskud. Nøjagtig som du burde kende mig, er denne ageren jo heller ikke ny fra din side, og jeg bider ikke på.

Det er ikke en anledningsbestemt tilstand, hvilket du naturligvis heller ikke ville kunne føre bevis for, uanset hvor meget du forsøger at læse ind i mine indlæg

Nej, nej, det kunne aldrig falde mig ind at anfægte din tro, selv hvis den sidder på dig som et jakkesæt på en konfirmand.


- Kristendommen? Ja den har i den grad været under afvikling. i Vesten. Anderledes forholder det sig med islam, som er langt, langt stærkere. Her skrues niveauet ikke ned, men op.


Men gør den nu også det? Jeg synes ikke det er entydigt. Flere af de små men velhavende muslimske stater hopper med på kapitalismen og så er der jo det arabiske forår, som ikke just signalerer enhed omkring Gud.

- Jeg synes du skal blive i den (van)tro, at muslimske piger - og muslimer generelt - i stigende eller blot betydende grad, fravælger islam, til fordel for det, man i Vesten kalder kulturreligiøsitet. Dit argument er i samme boldgade som det for ti år siden meget anvendte "Jamen hvis det med integration er så svært, hvorfor kan man det så alle andre steder?", som selvfølgelig ikke giver mening, eftersom man ikke kan integrere folk der er stærke i deres tro, ind i et samfund med så flosset værdisæt. Det er simpelthen ikke attraktivt nok. Ligeledes kan dit argument modsvares af et "Jamen i min dagligdag er de eneste muslimske kvinder jeg møder, iført niqab". Det informative hverdagsargument længe leve.

Jeg har ikke hastværk med integration. Det er lidt som når folk forventer at finanskrisen kan afvikles på dagen, hvis bare man finder den rigtige knap at trykke på. Og naturligvis er der folk der ikke kan integreres, alt den stund man opsætter specifikke krav til tro, opførsel og andet, for det integrerede individ. Igen synes jeg dog ikke at tendensen er entydig, og selv for de religiøse, er det tilsyneladende OK med lidt undtagelser.

Det kan jeg godt forstå, Mercenary. Det er ikke helt så lige til. Det er for os der ikke er født som muslimer, et spørgsmål om hvornår det bedre argument optræder, og ikke mindst i hvilken form det optræder. Hvis man allerede har Gud til fælles, er det et spørgsmål om teologi, læsning og overbevisning. Det er, for mig, ikke et spørgsmål om gudsforhold i faste rammer, men om hvor det stærkeste gudsforhold findes.

Bosse, det kan godt være at din retorik ikke er særlig i dette tilfælde, men det betyder jo ikke, at den altid er sådan. Din sensitive side kommer til udtryk, når du ikke verbalt kan "slå" dig til enighed. Er min vurdering. Den kan godt være forkert, jeg har bare bemærket - netop som du selv skriver, gennem kendskab til din bruger - at der synligt ændres karakter, efterhånden som retten til udgangspunktet/argumentet ikke kan tiltvinges.

"Flere af de små men velhavende muslimske stater hopper med på kapitalismen og så er der jo det arabiske forår, som ikke just signalerer enhed omkring Gud"

- At hoppe med på kapitalismen for at styrke egen velstand og identitet, har intet med gudsforholdet som sådan at gøre. Det er ikke bare tilladt, men efterstræbsomt. De stater du taler om, tror jeg, uden at vide hvilke det er, stort set alle kan siges at have en stærk religiøs profil. "Foråret" har vist en betragtelig større tilslutning til Gud og det religiøse som fundament for samfundsindretningen, end nogen "eksperter" overhovedet havde i overvejelserne for deres udsagn, så at samme tilslutning ikke endnu er for alle gældende, er et noget vagt argument i forhold til forventningerne ved "forårets" opstart.

"Det er lidt som når folk forventer at finanskrisen kan afvikles på dagen, hvis bare man finder den rigtige knap at trykke på"

- I forhold til de ca. fyrre års erfaring, er det en ret belejlig holdning at have. Såfremt du da ikke har narret mig, og rent faktisk er på vores side.

Bosse, det kan godt være at din retorik ikke er særlig i dette tilfælde, men det betyder jo ikke, at den altid er sådan. Din sensitive side kommer til udtryk, når du ikke verbalt kan "slå" dig til enighed. Er min vurdering. Den kan godt være forkert, jeg har bare bemærket - netop som du selv skriver, gennem kendskab til din bruger - at der synligt ændres karakter, efterhånden som retten til udgangspunktet/argumentet ikke kan tiltvinges.


Haha, nu er det ikke mig der fremfører argumentet om unison konservatisme, hvorfor det ville være lidt aparte, hvis mit krav for deltagelse skulle være potentiel enighed. Så kan du ellers køre videre i rillen, hvor ord som "følelsesladet" og "sensitiv" vrider sig som den proverbiale regnorm for enden af krogen. Jeg kan dog ikke se hvorledes det gavner debatten, hvis det er den du er interesseret i, noget jeg efterhånden tvivler på. Måske hipstere bare har slået sig på kynisme, når nu kulturradikalisme er yt.

"Foråret" har vist en betragtelig større tilslutning til Gud og det religiøse som fundament for samfundsindretningen, end nogen "eksperter" overhovedet havde i overvejelserne for deres udsagn, så at samme tilslutning ikke endnu er for alle gældende, er et noget vagt argument i forhold til forventningerne ved "forårets" opstart.

Tjah, i lige så høj grad har det vist ønsket om at kunne til og fravælge. Det har vist at nogle vil noget "andet", om ikke andet som et minimum at have valget. Det er muligt at religion tilvælges, men at man i det hele taget må gennem den proces, synes jeg ikke taler for en styrkelse. At eurocentristiske "eksperter" lever i en vildfarelse med trykknap-reformation, er næppe mit problem.


- I forhold til de ca. fyrre års erfaring, er det en ret belejlig holdning at have. Såfremt du da ikke har narret mig, og rent faktisk er på vores side.

Jeg er, modsat dig, ikke typen som falder for det belejlige og eller moderne. Jeg kan bedre lide empiri og den slags kræver et fundament.

- At hoppe med på kapitalismen for at styrke egen velstand og identitet, har intet med gudsforholdet som sådan at gøre. Det er ikke bare tilladt, men efterstræbsomt. De stater du taler om, tror jeg, uden at vide hvilke det er, stort set alle kan siges at have en stærk religiøs profil. "Foråret" har vist en betragtelig større tilslutning til Gud og det religiøse som fundament for samfundsindretningen, end nogen "eksperter" overhovedet havde i overvejelserne for deres udsagn, så at samme tilslutning ikke endnu er for alle gældende, er et noget vagt argument i forhold til forventningerne ved "forårets" opstart.

Du har bestemt ret i at islamisk tankegang er i fremmarch for tiden, men netop snakken om kapitalisme og det arabiske forår kan ses som argumentation for at det kun er på den korte bane. Sagen er at det arabiske forår på overfladen ligner den franske revolution, hvis kølvand bestemt ikke var i oplysningstidens ånd, men alligevel lagde fundamentet for demokrati, således at middelklassen pludseligt havde den reelle magt i stedet for konge og kirke.
I mine øjne er religion rettere noget som muslimer kan bruge som ny fannerbærer og samlingspunkt efter at diktatorerne er væltet, end noget som de har kæmpet for at opnå fra starten af. Og med kapitalismen kan en større middelklasse opnås, hvormed familiebåndene som er kulturelt vigtiggjort af især religion, bliver mindre essentielle for overlevelse, og religiøsiteten mister pludseligt sit stærkeste asset og vil langsomt henfalde til en lavere sindstilstand.

Det kan jeg godt forstå, Mercenary. Det er ikke helt så lige til. Det er for os der ikke er født som muslimer, et spørgsmål om hvornår det bedre argument optræder, og ikke mindst i hvilken form det optræder. Hvis man allerede har Gud til fælles, er det et spørgsmål om teologi, læsning og overbevisning. Det er, for mig, ikke et spørgsmål om gudsforhold i faste rammer, men om hvor det stærkeste gudsforhold findes.

Det må man jo så håbe at den tids biskopper/imamer har forståelse for. Det er vel lige præcis religionens akilleshæl og årsag til alskens ballade.

Jeg kan godt lide den "øvelse gør mester" tilgang til det religiøse. Lad os håbe jeg kan være mere dedikeret når tiden kommer, end jeg i sin tid var til mit guitar-spil.

På mig lyder det nærmest lidt newage-agtigt. Jeg vælger bare den tro, der vinder.

Jeg synes, at det lyder lidt udedikeret. Jeg tror ikke, at Gud er imponeret.

Det bliver en god medløber-signatur;

Fan af Gud!

Sympati for Allah, Ganesha og Ra!