Redigeretfre 25. jul 2014
"Skal vi virkelig til at tale bederum på offentlige institutioner, fødevarer i børnehaver, politibeskyttelse af diverse danskere, Syrienskrigere, tilslutning til islamiske organisationer, ændring af rusture, osv osv osv og så fucking videre igen?
Islam fylder da mere eller mere i den danske hverdag? Det oplever du måske slet ikke?"
Bederum på offentlige institutioner og fødevarer i børnehaverne: Bliver du virkelig skræmt over det? Jeg har da selv nogle personlige præferencer, men det kan vel være op til den enkelte institution hvordan man gerne vil have det, skader det dig at det er der?
Politibeskyttelse af diverse danskere: Det burde selvfølgelig ikke være sådan, og det er faktisk et af de punkter ytringsfriheden vi skal være bedre til at bevare i sin fulde forfatning og gerne uden blasfemi paragraffen. Jeg tror også der er ganske mange (af de tal jeg har set) som er i mod religionskritik, så det kan vi godt blive enige om er lidt bekymrende.
Syrines krigere: Der er ikke mig bekendt vildt meget forskning på dette område, men du skal passe på med at tro at flertallet bliver til radikale muslimer fordi de kæmper dernede. I bogen "Mellemøstens nye verden" anslår de at ca. mellem 5-10 procent bliver radikaliseret, men dette kan sagtens variere fra land til land og forskningen er som sagt meget usikker på dette område. At det er et problem kan vi godt blive enige om, men nu er det også en speciel konflikt der er gang dernede.
tilslutning til islamiske organisationer: Har du tal på at det er stigende?
Personligt oplever jeg ikke den store indflydelse, selvom jeg stadig har lidt berøring med personer i miljøet. Kender flere som arbejder med unge muslimer som heller ikke kan bekræfte øget radikalisering eller tilslutning til islamiske organisationer.
Overordnede set, ser jeg en debat kultur hvor højrefløjen kører deres sædvanlige frygt retorik og overdriver tendenserne. De fleste af deres løsningsforslag er fuldstændig blæst. Venstre fløjen har tilgengæld en stor berøringsangst over for mange af problemerne, og det er selvfølgelig sørgeligt fuldstændig at underkende det på den måde. Derfor savner jeg nuancer i debatten, som flere af de tidligere forfattere jeg fyret af har.