Snak

Nej det interessante er, om der findes en journaliststand, der er dygtig nok til at forholde sig kritisk til ekspertudsagnene gennem bl.a. grundig research. Og det er ikke tilfældet i dag, heller ikke for Martin Krasnik, der var indholdsmæssigt håbløs i Michael Irving Jensen-udsendelsen.

Michael Irving Jensen tror jeg i øvrigt ikke har en skjult agenda. Han tager bare ikke mellemøstens vigtigste ingrediens, islams religionskulturer, i betragtning, når han analyserer sig frem til et eller andet. Det er derfor, han igennem snart et årti (eller mere) igen og igen har skudt ved siden af, i hans prognoser for regionen. At han stadig benyttes som ekspert, hænger sammen med min første kommentar. Journaliststanden er ikke dygtig nok til hverken at forholde sig kritisk over for sådanne udmeldinger eller tage konsekvensen af de utallige fejlskud.

Journaliststanden er åbenbart ikke så meget ringere end dem, der står for universitetsansættelser.

Det er da helt rigtigt, at journalisten skal klargøre, om det, en ekspert påstår, stemmer overens med fakta, hvis ikke det er muligt for modtageren selv at tage stilling til det. Men det er stadig ekspertens omgang med fakta, der er det interessante - ikke om eksperten er partisk. Normalt er eksperter ikke centrum for kritiske interviews. Journalisten har i den ideelle verden lavet sin research grundigt inden og fundet frem til en ekspert, hvor der ikke er tvivl om brugen fakta, og hvor journalisten blot stiller uddybende spørgsmål.

Problemet er igen journaliststanden. For man bruger ofte eksperter som sandhedsvidner for det, de udtaler sig om, herunder altså også det, der er deres holdninger. Igen vil jeg hive Michael Irving Jensen frem, for det er jo ikke fordi, han ikke har studeret det, han udtaler sig om. Det er heller ikke fordi, hans argumentation er baseret på usandheder. Han enten kan eller vil bare ikke lade det være en mulighed, at kultur rent faktisk er vigtigere end at påføre en anden verdensdel end Vesten, vestlige motiver.

Jeg opfatter ikke Irving Jensen som et sandhedsvidne, og det gør du tilsyneladende heller ikke. At andre gør det, skyldes måske bare, at de er enige.

Jeg er eksempelvis også træt af, at eksperter "får lov til" at forklare, hvordan en konflikt eller et problem skal forstås og løses på halvandet minut, hvorefter nyhedsværten blot laver et tørt nedlæg. Nyhedsformaterne sætter dog også sine begrænsninger.

Jeg ser næsten aldrig tv-avisen længere, fordi formatet, værternes udstråling og selvsmagende rollespil, tilrettelæggelsen af nyhedsstrømmen osv. irriterer mig voldsomt.

Jeg ser heller aldrig debatprogrammer længere, fordi uenigheden åbenbart skal drive udsendelserne fremad imod the BIG BANG.

Jeg læser modvilligt nyhedsartikler på nettet og ender altid med at fokusere overdrevent på detaljer, formuleringer og stilistiske valg, og avisernes/journalisternes indirekte selviscenesættelse/positionering ender med at overskygge det meste indhold.

Jeg finder det faktisk ret ubehageligt at holde mig orienteret, fordi jeg åbenbart skal have alt muligt andet med end bare informationer og holdninger. Og når jeg så endelig præsenteres for noget, hvor informationer og holdninger synes at serveres sådan relativt råt, så sker det på så frygtelig kort tid, at man slet ikke kan nå at fordøje det. I det lys er jeg enig i, at eksperter bruges som sandhedsvidner, men det er imø. ikke det enste eller altoverskyggende problem. Det er et yderligere problem. Et andet og ret centralt problem vedrørende eksperter er at få dem til at omgås fakta bare sådan nogenlunde ordentligt. Det er imø. en ret udbredt misforståelse, at problemet med eksperter er, at de ofte ikke er upartiske. Faktisk et så stort problem, at visse eksperter går mere op i at signalere alt det, der kan give indtrykket af upartiskhed i forsøget på at få et bestemt budskab ud.

@Fribytter:

Prøv at søg efter de mindre, niche-prægede nyhedsmedier end mainstream-medierne (de skal trods alt henvende sig til Hr. og Fru. Danmark og generelt en bred vifte af seere)...

@ Jirya

jeg har søgt vidt og bredt. Det er selvfølgelig ikke alt, der er dårligt, og jeg kan eksempelvis godt lide at gå opdagelse i de danske gratis online-magasiner. Jeg burde måske også holde en rigtig avis og lytte mere til podcasts...

Men jeg er stadig aldrig helt tilfreds. Jeg følger også en del amerikanske nyhedssider på twitter, men deres tweets irriterer mig grænseløst. Jeg er stoppet med at overhovedet at klikke på linket i deres tweets, fordi det at nyhedsvinkle nærmest er blevet et mål i sig selv, hvilket resulterer i spam-lignende tweet-flows. Især Salon og Slate er slemme.

...

"Jeg opfatter ikke Irving Jensen som et sandhedsvidne"

- Mit udgangspunkt er, hvordan en given journalist bruger en eksperts (f.eks. Michael Irving Jensens) udsagn. Det bliver meget ofte brugt som forklaring på en situation, en udvikling osv. Og blot det, intet andet.

"Jeg ser næsten aldrig tv-avisen længere, fordi formatet, værternes udstråling og selvsmagende rollespil, tilrettelæggelsen af nyhedsstrømmen osv. irriterer mig voldsomt. Jeg ser heller aldrig debatprogrammer længere, fordi uenigheden åbenbart skal drive udsendelserne fremad imod the BIG BANG"

- Jeg har det på samme måde. Særligt debatprogrammerne er blevet ulidelige cirkusstykker, hvor form (den rigtig ærgerlige af slagsen) kommer langt, langt før substans og udvikling i snakken. Man kan ligeså godt se X-Faktor.

Jeg prøver selv at følge disse ´større internationale´ medier så meget som muligt; Deutsche Welle, Al-Jazeera, BBC, The Economists og CNN. Ellers kan jeg anbefale Vice (omend det er meget omdiskuteret) og så har jeg fået øjnene op for Memeorandum, der samler baggrundsartikler. Af danske medier er det faktisk kun Politiken og Information jeg følger med i. Jeg holder førstnævnte, da jeg fik tilbudt et års abonnement til næsten ingen penge, men ellers følger jeg ikke rigtig med i de danske medier - måske lidt Berlingske engang i mellem.