Det er jo fordi det kan anskues fra flere vinkler, når man siger "kvinder og børn". For hvem er det, der typisk taler om "kvinder og børn" i de her sammenhænge? Ja, det er så mænd.
Der er et maskulint kønsrolleideal i at være beskytteren. På den led kan man argumentere for, at talen om "kvinder og børn" i virkeligheden er et udtryk for en patriarkalsk tilgang, hvor manden er den store beskytter og kvinden er uskyldig, ren og sårbar.
Det er i virkeligheden groft over for kvinder.
Der er et maskulint kønsrolleideal i at være beskytteren. På den led kan man argumentere for, at talen om "kvinder og børn" i virkeligheden er et udtryk for en patriarkalsk tilgang, hvor manden er den store beskytter og kvinden er uskyldig, ren og sårbar.
Det er i virkeligheden groft over for kvinder.