At omfavne multikultarismen betyder i min verden at tage pulsen på sig selv, og så sætte det ind i en historisk kontekst.
Danskhed og dansk kultur har aldrig og bliver aldrig en fastdefineret størrelse, selv om man helt håbløst forsøger at kanonisere sig ud af det.
Hvad fanden var det Dan Jørgensen havde gang i; nationalret? Det er fandme patetisk.
Danmark og dets befolkningssammensætning er under konstant forandring og har altid været det. Selv sproget, som er noget af det eneste fælles, er under konstant forandring.
Man kan selvfølgelig snakke grimt om indvandere og grave kilometerdybe grøfter. Det er som at pisse i bukserne.
I stedet bør man nok snarere kigge indad, og se hvad fanden man selv kan bidrage med for at skabe et tåleligt samfund.
Kriminelle elementer skal ordensmagten nok sørge for at håndtere.
Danskhed og dansk kultur har aldrig og bliver aldrig en fastdefineret størrelse, selv om man helt håbløst forsøger at kanonisere sig ud af det.
Hvad fanden var det Dan Jørgensen havde gang i; nationalret? Det er fandme patetisk.
Danmark og dets befolkningssammensætning er under konstant forandring og har altid været det. Selv sproget, som er noget af det eneste fælles, er under konstant forandring.
Man kan selvfølgelig snakke grimt om indvandere og grave kilometerdybe grøfter. Det er som at pisse i bukserne.
I stedet bør man nok snarere kigge indad, og se hvad fanden man selv kan bidrage med for at skabe et tåleligt samfund.
Kriminelle elementer skal ordensmagten nok sørge for at håndtere.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.