Snak

Det ville da blive helt fantastisk hvis Den Danske Folkekirke begyndte at følge de forskellige love i Biblen.

I Biblen står der jo blandt andet at man ikke må hverken klippe sit hår eller barbere sit skæg.

Man må kun gå i én slags stof ad gangen og det skal være i lyse farver.

Man må ikke sidde et sted hvor der tidligere har siddet en menstruerende kvinde.

Man skal stene folk der har haft sex uden for ægteskabet.

Og så skal vi huske på at vi ej heller må spise svinekød, så det var et fint farvel til bacon og flæskesteg for de kristne.

Faktisk er der et fint citat fra Gammelt Testamente præstefætrene burde gennemlæse et par gange, når nu de mener at medmenneskelighed er noget sentimentalt vrøvl.

Leviticus 19:33-34 (3 Mosebog 19:33-34)
" 33And if a stranger sojourn with thee in your land, ye shall not vex him.

34But the stranger that dwelleth with you shall be unto you as one born among you, and thou shalt love him as thyself; for ye were strangers in the land of Egypt: I am the LORD your God."

Der står også at kvinder skal fortie i forsamlinger.

Lige præcis.. Det kan man dog godt nogle gange stadigvæk ønske, når der er en kvinde der stikker hovedet op og siger noget dumt.. Man burde vel i bund og grund ændre det til at dumme mennesker skal tie i forsamlinger. Det ville heller ikke lyde helt så sexistisk.

Derudover er der ganske mange der mener at The King James Bible, som er den vi bygger vores religion på, er fuld af fejloversættelser.

Det kan f.eks. siges at der i Biblen bliver brugt samme ord for "kende" og "have samleje med". Der står f.eks. "Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain", hvor det vist efterhånden står ret klart at man skal mere end bare kende en kvinde for at gøre hende frugtsommelig.

"Ahh, på den måde. Det har nu stadig intet at gøre med det jeg snakker om :)

For min skyld kan vi godt have en folkekirke, med en særstatus. Derfor skal den selvfølgelig stadig diskuteres."

Nu skrev du jo så blot, at grunden til, at Folkekirken kunne/skulle diskuteres, var, at den var offentlig modsat anerkendte trossamfund, som du karakteriserede som private (hvilket jeg ikke helt forstod)...

"Og det kan man spørge sig selv, om det virkelig kan passe, at vi skal have en kirke, der ikke længere er funderet på teologien? For det giver da ingen mening i min optik!"

Er det ikke et spørgsmål for de religiøse mest af alt? En rationel meningsforståelse (altså her sammenhængen mellem en bog og den faktiske praktisering) kan jo ikke bruges til at vurdere, hvorvidt en religion er mere meningsfuld end andre eller bedre end andre.

Det kan bruges antireligiøst, men ikke (nødvendigvis) som en normativ skelnen mellem versioner af religioner.

Kusk, du bruger altså n meget snæver definition af teologi, hvilket jeg synes er forvirrende - er det en missionsk definition?

På den måde som man behandler faget på Aarhus- og Københavns universiteter er det i hvert fald ikke et udgangspunkt, at biblen ikke er åben for fortolkning. Det virker nærmest som om du opfatter "teologi" som "læren om den ufejlbarlige bibel"?

Fribytter
"Nu skrev du jo så blot, at grunden til, at Folkekirken kunne/skulle diskuteres, var, at den var offentlig modsat anerkendte trossamfund, som du karakteriserede som private (hvilket jeg ikke helt forstod)..."

Det jeg mener er skam blot, at Folkekirken som FOLKEkirke bør være til diskussion hvad angår linje og tiltag. Et andet trosamfund eller Ruth Evensens sekt kunne jeg ikke drømme om at blande mig i rent teologisk, da disse må betegnes som private foretagender.

Er det ikke et spørgsmål for de religiøse mest af alt? En rationel meningsforståelse (altså her sammenhængen mellem en bog og den faktiske praktisering) kan jo ikke bruges til at vurdere, hvorvidt en religion er mere meningsfuld end andre eller bedre end andre.

Det kan bruges antireligiøst, men ikke (nødvendigvis) som en normativ skelnen mellem versioner af religioner.

Jeg forstår godt hvad du mener, men jeg er ikke enig med dig. Religionen er et offentligt debatemne og ligesom man ud fra Marx og Engels kan diskutere kommunisme og socialisme (uden at være nogen af delene), så mener jeg så afgjort også man kan diskutere religionen på samme måde og hvordan den på den mest skrifttro måde bør tolkes.

Og det mener jeg ikke nødvendigvis er antireligiøst. Det kan det godt gå hen og blive ja, men det vil jo isåfald være fordi man slutteligt frygter selvsamme religions substans. Det synes jeg trods alt ikke jeg bør have skylden for :)

Qanatoli
Kusk, du bruger altså n meget snæver definition af teologi, hvilket jeg synes er forvirrende - er det en missionsk definition?

Det er nu godt nok for såvidt min egen definition. Det kan godt være den så også er missionsk. Det har jeg ikke gravet i. :)

Men rent teologisk synes jeg også det er ret vigtigt at holde sig til en snæver definition, da religionen jo i modsatte tilfælde ellers ville kunne bruges til at legimitere nærmest enhver handling (det ser vi desværre nu). Og dermed bliver religionen ligesom at spørge en dør, der hvis ikke den direkte siger nej, så må mene ja.

Og det mener jeg så afgjort ikke tjener kirken eller religionens formål. Men det kommer så an på i hvilket lys man anskuer kirke og religion - og der skal jeg være ærlig at erkende, at min indgangsvinkel til religion måske er en anelse mere alvorlig end mange andres. Men det er så kun fordi, at jeg tager Gud alvorligt (selvom jeg ikke tror på ham).


På den måde som man behandler faget på Aarhus- og Københavns universiteter er det i hvert fald ikke et udgangspunkt, at biblen ikke er åben for fortolkning. Det virker nærmest som om du opfatter "teologi" som "læren om den ufejlbarlige bibel"?

Personligt er jeg i tvivl om, hvorvidt universiterne er en del af løsningen eller en del af problemet. For jeg er virkelig meget uenig i den måde, hvorpå man benytter "forskningen" til at legitimere stort set alt i teologisk regi. Og i den forbindelse kan man godt spørge sig selv, om man går kirkens ærinde eller det omkringliggende samfunds.

Og de to mener jeg så afgjort er modstridende i øjeblikket, set fra et nøgternt teologisk perspektiv.

Om biblen er ufejlbarlig ved jeg ikke (det ville være sært at være enig i som ateist), men er man kristen, så må biblen vel regnes som ufejlbarlig. Der er vel ikke rigtigt noget andet fundament man kan bygge kristendommen på, uden det bliver mix-religion (som måske nok er det mest hykleriske af alt) og derfor bør den vel anerkendes som vejen, hvis man er kristen.

Om biblen er ufejlbarlig ved jeg ikke (det ville være sært at være enig i som ateist), men er man kristen, så må biblen vel regnes som ufejlbarlig. Der er vel ikke rigtigt noget andet fundament man kan bygge kristendommen på, uden det bliver mix-religion (som måske nok er det mest hykleriske af alt) og derfor bør den vel anerkendes som vejen, hvis man er kristen.

Tak for svaret - nu forstår jeg bedre min uenighed med dig. Jeg er uenig i ovenstående citat, og synes du får defineret dig op i et hjørne. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg tror, at det er et klart mindretal af kristne retninger der anser biblen for ufortolkelig, ligesom det nok er de færreste "rigtige" teologer (altså universitetsuddannede), der er af den opfattelse, at deres fag hovedsageligt består af bibelstudier.

Tankegangen med at kristendommen er snævert bibelfunderet (og altså fundamentalistisk), og at teologi bør begrænses til skriftstudier, og altså afholde sig fra etiske og filosofiske betragtninger findes altså hovedsageligt i de ultrakonservative gruperringer, som Indre Misssion, og Jehovas Vidner. Jeg synes ikke det er rimeligt at du stiller som krav, at resten af kristendommen skal være lige så dogmatisk.

I forhold til debatten synes jeg også det er et sørgeligt udgangspunkt, når ateister starter med at antage, at religioner er definitorisk fundamentalistiske (du kan eventuelt finde en gammel tråd hvor Viola gør det samme) - det gør det selvfølgelig nemmere at forholde sig kritisk til religionen, men jeg synes det er fattigt at definere de kristne, der er villige til at lade deres tro udvikle sig sammen med resten af verden, helt ud af kristendommen.

Tak for svaret - nu forstår jeg bedre min uenighed med dig. Jeg er uenig i ovenstående citat, og synes du får defineret dig op i et hjørne. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg tror, at det er et klart mindretal af kristne retninger der anser biblen for ufortolkelig, ligesom det nok er de færreste "rigtige" teologer (altså universitetsuddannede), der er af den opfattelse, at deres fag hovedsageligt består af bibelstudier.

Det hænger jo nok sammen med, at teologien bliver studeret få hundrede meter fra, hvor man sidder og er naturvidenskabelige. Altså, at samfundet ingen interesse har i at gå religionens ærinde, og derfor i højere grad uddanner folk til bekvemmelighedskristne. Godt for samfundet, skidt for kirken.

Tankegangen med at kristendommen er snævert bibelfunderet (og altså fundamentalistisk), og at teologi bør begrænses til skriftstudier, og altså afholde sig fra etiske og filosofiske betragtninger findes altså hovedsageligt i de ultrakonservative gruperringer, som Indre Misssion, og Jehovas Vidner. Jeg synes ikke det er rimeligt at du stiller som krav, at resten af kristendommen skal være lige så dogmatisk.

Spørgsmålet er om det ikke er rimeligt, at jeg stiller kravet - eller om det ikke er belejligt. Det er vel to forskellige ting. Jeg synes så afgjort, at de såkaldte fundamentalister pg ultrakonservative grupperinger, som du nævner, langt henad vejen har forstået, hvad det er kristendommen handler om.

Problemet er så bare for dem, at det ikke er god tone at være kristen, når det så kommer til stykket.

Det med at lave filosofiske betragtning og antage etiske standpunkter, det er jeg langt fra imod (jeg har sågar bifaldet det tidligere i denne tråd). Men derfra og så til at missionere og praktisere noget, der er direkte imod biblen (kvindelige præster f.eks.), har så absolut intet at gøre i en kirke eller den danske folkekirke.

I forhold til debatten synes jeg også det er et sørgeligt udgangspunkt, når ateister starter med at antage, at religioner er definitorisk fundamentalistiske (du kan eventuelt finde en gammel tråd hvor Viola gør det samme) - det gør det selvfølgelig nemmere at forholde sig kritisk til religionen, men jeg synes det er fattigt at definere de kristne, der er villige til at lade deres tro udvikle sig sammen med resten af verden, helt ud af kristendommen.

Her tegner du i virkeligheden holdningen ganske klart op.

Hvad vil det egentlig sige at udvikle sin tro? Betyder det ikke bare, at man har nogle holdninger eller handlinger, der er illegitime rent teologisk, som man så prøver at vende og dreje, indtil Gud pludselig bifalder dem? I sådan et eksempel vil jeg jo klart mene, at man som menneske agerer ualmindeligt hovmodigt overfor Gud og biblen, og primært handler udfra efter ens egeninteresser. Et sådant menneske kan i mine øjne ikke være at betegne som kristen.

Det er jo i øvrigt selvsamme tendens, der gør, at vi i dag ser religiøse terrorister, der i Guds navn er villig til at lave terrorisme. I sådan et tilfælde er man meget hurtig til at påpege overfor dem, at det de laver så absolut ikke er deres religions påskønnelse værdig - det samme gør sig ikke gældende, når vi bifalder det overordnede mål (når religionen drejer i humanistisk retning). Og der er en vis dobbeltmoral.

Det med at lave filosofiske betragtning og antage etiske standpunkter, det er jeg langt fra imod (jeg har sågar bifaldet det tidligere i denne tråd). Men derfra og så til at missionere og praktisere noget, der er direkte imod biblen (kvindelige præster f.eks.), har så absolut intet at gøre i en kirke eller den danske folkekirke.

Jeg synes vi kører i ring - ovenstående udsagn, om hvad der har eller ikke har noget at gøre i den danske folkekirke, giver kun mening fordi du egenhændigt har definere, at kristendommen, og dermed folkekirken, skal være funderet i en bogstavelig læsning af bibelen.

Det er lidt pudsigt, at du på den ene side forholder dig dybt kritisk til muligheden for at folk kan have en anden kristendomsopfattelse, men på den anden side selv vælge en difinition som ikke er anerkendt af fagkundskaben.

Nu er jeg hverken hel- eller halvstuderet indenfor emnet, men det er da mit indtryk, at det er meget få kristne trossamfund, der tager biblen bogstaveligt. Langt de fleste ser den som et historisk skrift, der beskriver centrale begivenheder nder religionens fødsel. Derfor udgør biblen selvfølgelig et centralt grundlag for hvordan de fleste kristne trossamfund bedriver deres tro, men det er jo ikke det samme som at ateister med rimelighed kan kræve, at disse trossamfund tager biblen bogstaveligt, hvis de selv vil tages alvorligt.

Ikke at jeg er uenig i, at det blever problematisk, hvis man kan gøre hvad som helst til en religion, og dermed kræve særstatus. Men fremfor at lave tankepoliti, der skal sørge for at de religiøse overholder de rette forskrifter synes jeg det er betydeligt mere givtigt at sige, at folk kan tro hvad de vil, men at det ikke skal give specielle rettigheder. Men det er en helt anden diskussion (hvor jeg fornemmer at vi er langt mere enige:-)).