Snak

Den islamiske Gud er også det samme som den kristne Gud - de tre abrahamitiske religioner har samme Gud.
Kristne tror jo heller ikke, at Gud skrev Koranen.

Det er noget vås. Den sammenligning kan du bruge til nul og nix, idet Islam er opstået en del hundrede år efter kristendommen, og kristne derfor ikke kan "stå til ansvar" for muslimernes opfattelse af Gud.

Forhold dig nu til, hvad jeg skriver: Gud har direkte tale i GT. Den Gud der taler der, er Jesus´ far, og dermed også de kristnes Gud. Er det så ikke forkasteligt, ikke at anerkende disse ord? Går man så ikke imod sin Gud? Magelighedskristne var vist Kusks ord.

Guds ord er da også kendte i kristendommen. Hvad er De Ti Bud ellers?

Ok, jeg udtrykte mig rimeligvis uklart. Der er ikke tvivl om, at de ti bud også i kristendommen må anses for at komme rimeligt direkte fra gud - men det er i min opfattelse dog noget anderledes end den udbredte islamiske opfatelse af, at Koranen er guds ord ende til anden.

Men de ti bud anses jo også af Folkekirken for at være underlagt fortolkning, omend det måske er en af de dele af bibelen, der ikke er fortolket på. Det overordnede indhold af buddene anses for gældende, men den kontekst de indgår i, anses for tidsbestemt - Luther, som jo spiller en betydelig rolle for den danske folkekirke, udlagde fx buddene sådan, at det første var forudsætningen for alle de andre.

Min pointe er bare, at når man taler om folkekirken, så er det meningsløst at sige, at man kan afvise, at bevægelsen er reelt religiøs, fordi den ikke prædiker streng bibeloverholdelse. Retorisk kan argumentet gennemføres, men pointen er meningsløs, fordi det i flere hundrede år ikke har været en præmis for Folkekirken, a bibelen skulle tages bogstaveligt.

At nogen så udlægger det som at folkekirken er en menneskaskabt religion har jeg intet problem med personligt, da jeg ikke er troende. Men det er ikke et kriterie som jeg synes det er hensigtsmæssigt t anvende til vurdering af religioner generelt, da i hvert fald to af de store verdensreligioner, buddismen og hinduismen, hermed vil have et alvorligt problem.

I det hele taget synes jeg at selv dybt religiøse mennesker bør acceptere, at når vi taler om religion på massestadiet, så ermennesker centrale i dens udbredelse.

http://ekstrabladet.dk/n…1288165.ece

Dansk Folkepartis vælgere skal være glade for, at hovedparten allerede er danske statsborgere.

For hvis de kom til Danmark og søgte om dansk statsborgerskab, ville hver tedje DF-vælger dumpe den den omdiskuterede indfødsretsprøve - og dermed blive nægtet dansk statsborgerskab.

Søren Krarup antyder dog, at der må være noget snyd med i spillet.

- Det kunne være, at I har sørget for omhyggeligt at spørge folk, som ikke har så store forudsætninger for at svare. Jeg ved det ikke, siger Søren Krarup

Resultat
DF: 31 pct.
SF: 18 pct.
V: 17 pct.
S: 15 pct.
K: 11 pct.

"Kun i din - fundamentalistiske - udlægning.

Jeg tror at holdningen i den danske folkekirke er, at det af det historiske dokument som biblen er fremgår det, at præsterne på et tidspunkt skulle være mænd."

Det bliver du jo ved med at sige.

At jeg er uenig med mange i folkekirken, det behøver du ikke pointere - men det kunne måske være interessant, hvis du gik mine argumenter i møde eller i det mindste tog stilling til dem, fremfor bare konsekvent at kalde dem fundamentalistiske (at du anser det som forkert giver ikke meget mening rent religiøst).

Indtil videre har du kun pointeret, at jeg er i undertal og at jeg mener nogle fundamentalister har ret (uden endnu at kunne redegøre for, hvorfor de tager fejl). Det lader til, at du argumenterer udfra den tanke, at du bedst kan lide de "hverdags-kristne" og derfor uden noget teologisk grundlag vælger at slås på deres side.

Kristendommen har faktisk udviklet sig de seneste 2000 år, og der er masser af grundlag for hvad der regnes for "læren" indenfor de forskellige trossamfund. I Danmark spiller fx Grundtvigs og Kirkegaards tanker en betydelig rolle for hvordan Folkekirken opfatter kristendom, indenfor katolicismen har Vatikanet udtalt sig i en lang række spørgsmål, og så videre. I Danmark har Biskopperne så vidt jeg ved også en betydelig rolle i forhold til hvad der er gældende indenfor kirken, og de kan selvfølgelig fortolke på de forskellige kilder - såvel biblen som andre.

Som der er blevet svaret, så har Grundtvigs og Kirkegaards tanker intet med kristendom at gøre. Det er menneskeskabt religion - det var det vi prøvede at undgå, stadig med Gud in mente.

Folk glemmer, når de diskuterer religion, at det rent faktisk er Gud og hans tanker (eller regler) vi behandler. Socialkonstruktivisme kan vi overlade til politikerne og det øvrige samfund.

"Umiddelbart ville man vel bare kunne opløse denne problematik ved at ophæve Folkekirkens særstatus ud fra din tankegang uden at kritisere protestantismen for at være illoyal overfor et eller andet oprindeligt fundament. Altså hvis det vigtige i forbindelse med religionen er, hvorvidt den er offentlig eller privat."

Nah, der overfortolker du.

Det offentlige islæt er kun relevant i den forbindelse, at jeg som en del af kredsen (folkekirke-medlem) kan tillade mig at deltage i debatten om, hvor kirken skal bevæge sig hen. Jeg ville derimod aldrig blande mig i en sekt eller lignende med krav om, at der skulle ske noget andet.

Dermed ikke sagt, at jeg ville holde min mund. Det er to vidt forskellige ting, om man diskuterer med vægt eller ikke med vægt, rent filosofisk antaget. Altså. Forskellen på at være medbestemmende - og bare have en mening derom.

Personligt ville jeg som ikke-religiøs mest af alt interessere mig for religionens rammer og betingelser i forhold til resten af samfundet, og ikke direkte interessere mig for den religiøse forståelse som sådan. Hvis religionen er privat, så ser jeg intet behov for personligt at kritisere religion for ikke at kunne forsvare sin religionsforståelse ud fra oplysningsidealer... Og hvis den ikke er privat, ville jeg koncentrere mig om at gøre den privat.

Sådan kunne man nøgternt set godt have det. Om jeg er enig deri, det ved jeg så ikke helt.

Jeg ser faktisk helst, at vi konsekvent er med til at diskutere holdninger og værdier, og navnligt påtaler, når folkekirken begynder at praktisere andet end religion. Menneskeskabt religion er vel nærmest per definition det samme som ideologi? Og når religion (eller ideologi) bliver hævet over diskussion, hvilket jo vil ske, hvis man stempler det som privat, så er vi derhenne, hvor det skader mere end det gavner.

Nej, offentlig religion er sådan set fair nok. Man skal bare skille skæg og snot!

Folk glemmer, når de diskuterer religion, at det rent faktisk er Gud og hans tanker (eller regler) vi behandler. Socialkonstruktivisme kan vi overlade til politikerne og det øvrige samfund.

Det var et noget underligt argument fra en erklæret ateist - jeg bliver forvirret af, at du på den ene side selv afviser guds eksistens, men på den anden side insisterer du på at diskutere folkekirken på baggrund af en bestemt præmis, nemlig den fundamentalistiske, at bibelen er guds ord, og dermed den eneste gangbare definition på hvad det vil sige at være kristen?

Jeg er i øvrigt også uenitg i din præmis - som ikke troende giver det ingen mening for mig at diskutere guds tanker - så når jeg diskuterer religion er det folks opfattelser jeg forholder mig til, hverken mere eller mindre.

Jeg tror det er der hvor jeg står af i forhold til din argumentation - du er ateist, men vil gerne diskutere religion, og så går du til bibelen for at finde "indholdet" af kristendommen. Det mener jeg så ikke er en gangbar løsning, for at forstå kristendommen, og specifikt folkekirken, er man nødt til at acceptere, at folkekirken bygger på teologiske fortolkninger af bibelen såvel som andre kilder.

Som der er blevet svaret, så har Grundtvigs og Kirkegaards tanker intet med kristendom at gøre. Det er menneskeskabt religion - det var det vi prøvede at undgå, stadig med Gud in mente.

Det er jeg jo så lodret uenig i - biblen er lige så menneskeskabt som Grundtvig, Kirkegaard, Luther, Augustin og alle mulige andre fortolkere. Når du vil forholde dig til en kristendom, som udelukkende er baseret på bibelen, så forholder du dig til en kristendom, der ikke er særligt udbredt i den virkelige verden. Det kan muligvis bruges som en intellektuel øvelse, men det er ikke noget man bliver meget klogere på det danske samfund af.

At jeg er uenig med mange i folkekirken, det behøver du ikke pointere - men det kunne måske være interessant, hvis du gik mine argumenter i møde eller i det mindste tog stilling til dem, fremfor bare konsekvent at kalde dem fundamentalistiske (at du anser det som forkert giver ikke meget mening rent religiøst).

Jeg skrev tidligere at vi kørte i ring, og det gør vi stadig. Jeg er klar over at jeg har gentaget mig selv, men jeg synes heller ikke du er kommet med specielt stærke argumenter for hvorfor 2000 års udvikling af kristendommen skal ignoreres til fordel for bogstavelige bibelstudier, når det kommer til at vurdere indholdet af religionen?

Indtil videre har du kun pointeret, at jeg er i undertal og at jeg mener nogle fundamentalister har ret (uden endnu at kunne redegøre for, hvorfor de tager fejl). Det lader til, at du argumenterer udfra den tanke, at du bedst kan lide de "hverdags-kristne" og derfor uden noget teologisk grundlag vælger at slås på deres side.

Jeg beklager at jeg ikke har gjort det mere klart. Som ikke-troende har jeg - i modsætning til dig - ingen intention om at forsøge at afgøre, om det er fundamentalister eller modernister, der indenfor en given religion har "ret". Det jeg opponerer mod er, at du meget skråsikkert tager stilling, og siger, at kristendommen defineres af bibelens ord, og intet andet, og derefter holder folkekirken op mod den standard. Det er en standard som folkekirken formentlig ikke anerkender, og derfor synes jeg det er urimeligt, at bruge den som målestok for, om folkekirken er en "rigtig" religion eller ej.

Retorisk kan du selvfølgelig sige, at alle religioner, der ikke overholder oprindelige dogmatiske skrifter til punkt og prikke er menneskeskabte, og dermed falske. Men hvad skulle pointen være med det?

"Det var et noget underligt argument fra en erklæret ateist - jeg bliver forvirret af, at du på den ene side selv afviser guds eksistens, men på den anden side insisterer du på at diskutere folkekirken på baggrund af en bestemt præmis, nemlig den fundamentalistiske, at bibelen er guds ord, og dermed den eneste gangbare definition på hvad det vil sige at være kristen?"

Det er et argument jeg bruger af respekt for kristendommen. Kristendommens præmis er nemlig ikke den samme præmis som jeg har personligt.

Kristendommens præmis er, at der findes en almægtig Gud og den præmis er jeg - og andre for den sags skyld - nødt til at betragte som evident, hvis vi overhovedet skal kunne diskutere religion og dens essens som er hvad vi behandler her. Med andre ord: Er gud til for mennesket, eller er mennesket til for Gud? Hvis man mener det første, så er man givetvis ateist (man er i al fald ikke kristen).

Du diskuterer derimod religion ud fra et ateistisk perspektiv, hvor kirken og religionen bare er en social konstruktion og alle, der vil dreje den i fundamentalistisk retning, er fundamentalister (uden at kunne redegøre for, hvor det forkerte i det består rent teologisk). Jeg betragter derimod religionen som Guds verdensorden, og det er i det perspektiv du skal forstå min "moralisering" overfor de falske kristne. For de tænker i princippet på deres egen religion på noget nær samme måde som du.

Og det skal de da så have lov til. Jeg påpeger bare det ikke har meget med religion at gøre.

"Jeg er i øvrigt også uenitg i din præmis - som ikke troende giver det ingen mening for mig at diskutere guds tanker - så når jeg diskuterer religion er det folks opfattelser jeg forholder mig til, hverken mere eller mindre."

Så er vi helt uenige om, hvad religion er. Religion er i mine øjne gude-udledt, folks opfattelse er derimod ideologi/poesi/tanker. Og de to ting mener jeg ikke har ret meget med hinanden at gøre.

"Jeg tror det er der hvor jeg står af i forhold til din argumentation - du er ateist, men vil gerne diskutere religion, og så går du til bibelen for at finde "indholdet" af kristendommen. Det mener jeg så ikke er en gangbar løsning, for at forstå kristendommen, og specifikt folkekirken, er man nødt til at acceptere, at folkekirken bygger på teologiske fortolkninger af bibelen såvel som andre kilder."

Ja - og det er det jeg kritiserer, for det er da ualmindelig arrogant og hovmodigt overfor Gud, at man vil lave hans vilje om, fordi jordens normer dikterer, hvad der er populært eller ej.

Det er jeg jo så lodret uenig i - biblen er lige så menneskeskabt som Grundtvig, Kirkegaard, Luther, Augustin og alle mulige andre fortolkere. Når du vil forholde dig til en kristendom, som udelukkende er baseret på bibelen, så forholder du dig til en kristendom, der ikke er særligt udbredt i den virkelige verden. Det kan muligvis bruges som en intellektuel øvelse, men det er ikke noget man bliver meget klogere på det danske samfund af.

Jeg tror heller ikke vi bliver ret meget klogere på det danske samfund ved at kigge i biblen. Så langt er vi enige :)

At biblen er menneskeskabt, det kan vi godt blive enige om. Men fra et teologisk perspektiv, så er den nu engang det eneste vidnesbyrd om Guds eksistens vi har, præcis som der i biblen fremtræder personer, som påståes at have været i kontakt med Gud.

Troværdigheden af biblen beror nu på teologisk set, om vi tror på eller ej, at disse mennesker vitterligt har været i kontakt med Gud. Hvis vi tror det, så har vi kristendommen - hvis vi derimod siger, at de IKKE har været i kontakt med Gud.

Ja, så findes kristendommen jo overhovedet ikke som religion, hvorfor den heller ikke i nogen som helst henseende kan komme til at give mening. For så er der ingenting. Andet end en gammel bog, javist.

Jeg skrev tidligere at vi kørte i ring, og det gør vi stadig. Jeg er klar over at jeg har gentaget mig selv, men jeg synes heller ikke du er kommet med specielt stærke argumenter for hvorfor 2000 års udvikling af kristendommen skal ignoreres til fordel for bogstavelige bibelstudier, når det kommer til at vurdere indholdet af religionen?

Igen beror denne antagelse på den ateistiske forudsætning, at religionen er en menneskelig konstruktion ("mennesker kan bestemme hvad Gud skal mene"), og det mener jeg rent ud sagt er en ganske forkert betragtning i forbindelse med religion, eftersom den i sig selv udelukker tanken om en almægtig Gud som i første omgang er grundantagelsen.

For hvis Gud findes, som han er beskrevet, så tror jeg ikke han lader Kirkegaard eller andre bestemme, hvad han mener om alskens sager. Og derfor er det arrogance snarere end kristendom, når man vælger at ændre ting i kristendom - der går politik i den, kan du godt sige.

"Jeg beklager at jeg ikke har gjort det mere klart. Som ikke-troende har jeg - i modsætning til dig - ingen intention om at forsøge at afgøre, om det er fundamentalister eller modernister, der indenfor en given religion har "ret". Det jeg opponerer mod er, at du meget skråsikkert tager stilling, og siger, at kristendommen defineres af bibelens ord, og intet andet, og derefter holder folkekirken op mod den standard. Det er en standard som folkekirken formentlig ikke anerkender, og derfor synes jeg det er urimeligt, at bruge den som målestok for, om folkekirken er en "rigtig" religion eller ej."

Om jeg er skråsikker ved jeg nu ikke. Jeg skal nok ændre mening, hvis du overbeviser mig om det modsatte. :)

Jeg må indrømme, at jeg har meget svært at se, hvad der skulle definere kristendommen, hvis ikke det skulle være skrifterne. Opgiver vi dem, findes religionen i mine øjne slet ikke. Så bliver det bare en folkebevægelse, baseret på velbehag.

Retorisk kan du selvfølgelig sige, at alle religioner, der ikke overholder oprindelige dogmatiske skrifter til punkt og prikke er menneskeskabte, og dermed falske. Men hvad skulle pointen være med det?

Det er umuligt at følge dem til punkt og prikke. Derfor siges det jo, at vi alle er syndere. Men hvis ikke man bestræber sig derpå, så kan jeg vitterligt ikke se, at man kan være kristen.

For så hører man Guds ord og bryder det kontinuerligt. Det er ikke spor kristent.

Min pointe er derfor også, at det ikke giver mening at have en midt-i-mellem religion (som jeg mener folkekirken er), hvis man samtidig vil holde fast i tanken om Gud som den almægtige. For enten findes han og man følger hans regler - ellers også findes han ikke. Folkekirkens tanke er, at vi skal kende Gud og derefter bryde hans vilje - det er i mine øjne en mærkelig form for humor.

Fair nok, hvis folk gerne vil have en religion, der kan hjælpe dem i deres tilværelse. Det har jeg det sådan set fint med, for deres vedkommende. Men kunne vi dog ikke godt være ærlige i den forbindelse?

"Nah, der overfortolker du.

Det offentlige islæt er kun relevant i den forbindelse, at jeg som en del af kredsen (folkekirke-medlem) kan tillade mig at deltage i debatten om, hvor kirken skal bevæge sig hen. Jeg ville derimod aldrig blande mig i en sekt eller lignende med krav om, at der skulle ske noget andet."

Jeg forstod skam godt, hvorfor du mente, at du som folkekirkemedlem kunne tillade dig at deltage i debatten. Men jeg forstår ikke, at du ikke blot argumenterer for, at Folkekirken får ophævet sin særstatus i så fald, og sekundært forstår jeg ikke dit medlemsskab...

Hvis folkekirkens kristendom blot bliver en religion blandt mange andre i forhold til staten, så er det vel ikke længere relevant at kræve, at protestantister skal kunne argumentere på nogen særlig måde i forhold til deres religion?

"Sådan kunne man nøgternt set godt have det. Om jeg er enig deri, det ved jeg så ikke helt.

Jeg ser faktisk helst, at vi konsekvent er med til at diskutere holdninger og værdier, og navnligt påtaler, når folkekirken begynder at praktisere andet end religion. Menneskeskabt religion er vel nærmest per definition det samme som ideologi? Og når religion (eller ideologi) bliver hævet over diskussion, hvilket jo vil ske, hvis man stempler det som privat, så er vi derhenne, hvor det skader mere end det gavner.

Nej, offentlig religion er sådan set fair nok. Man skal bare skille skæg og snot!"

Jeg vil nu mene, at religion burde høre privatsfæren til.

Religionen i forhold til samfundet er helt sikkert relevant. Det er bare i udgangspunktet ikke nødvendigvis videre samfundsrelevant, hvordan en trosretning forholder sig til sine hellige skrifter.

Der kan selvfølgelig finde tilfælde sted, hvor noget religiøst ligger til grund for et politisk program. Sådan noget er svært at tage konsekvent hånd om, og det er måske egentlig heller ikke nødvendigvis en skidt ting. Dog er det jo netop så en måde at politisere religionen på og gøre diskussionen af religionen til blandt meget andet en politisk diskussion, og ikke bare en isoleret diskussion om den enkelte religions forståelse af det religiøse.

Jeg er stadig ikke i stand til at sætte mig ind i dit udgangspunkt, for hvordan kan du på den ene side mene at gud ikke eksisterer, men på den anden side hævde, at det kun giver mening at diskutere religioner, hvis man antager, at han gør?

Den eneste ide jeg kans e med det er, at det giver mulighed for at vi enes om, at gud ikke findes, og at religioner derfor i virkeligheden slet ikke eksisterer. Så skal vi bare finde en anden benævnelse for de bevægelser vi iagttager, som render rundt og hævder, at der faktisk findes en gud :-)

Kristendommens præmis er, at der findes en almægtig Gud og den præmis er jeg - og andre for den sags skyld - nødt til at betragte som evident, hvis vi overhovedet skal kunne diskutere religion og dens essens som er hvad vi behandler her.

Som du kan se ovenfor er jeg uenig - jeg mener godt man kan diskutere kristendom, uden at tage stilling til om gud eksisterer. Måske har det igen noget at gøre med definitioner - du lader til at definere en religion (i dette tilfælde kristendommen) ved dens oprindelige skriftlige grundlag (i dette tilfælde bibelen). Ud over at det er historisk kontroversielt - biblelens indhold har ikke været det samme i hele den kristne historie - så er det en yderst snæver definition. Jeg foretrækker at definere en religion som en trosretning, hvor der er enighed om de centrale elementer. I kristendommen vil det være elementer som treenigheden, at Jesus var guds søn og genopstod, dåben som ritual og at bibelen er en hellig skrift - hvilket ikke er det samme, som at den skal efterleves ordret.

Du diskuterer derimod religion ud fra et ateistisk perspektiv, hvor kirken og religionen bare er en social konstruktion og alle, der vil dreje den i fundamentalistisk retning, er fundamentalister (uden at kunne redegøre for, hvor det forkerte i det består rent teologisk).

Enig i at jeg betragter religion som en social konstruktion. Jeg tror ikke at jeg har skrevet, at der er noget teologisk problem i fundamentalisme, og det mener jeg heller ikke der er. Men jeg hævder, at det er et meget lille mindretal af kristne danske teologer, der er fundamentalister, og på den baggrund har jeg argumenteret for, at din fundamentalistiske udlægning af kristendommen (bibelen er lov) dermed er et ufrugtbart grundlag for at diskutere den danske folkekirke. Lidt på samme måde som et hardcore marxistisk udgangspunkt ikke er teoretisk forkert, men måske ikke det mest givtige udgangspunkt for en analyse af den danske velfærdsmodel.

Så er vi helt uenige om, hvad religion er. Religion er i mine øjne gude-udledt, folks opfattelse er derimod ideologi/poesi/tanker. Og de to ting mener jeg ikke har ret meget med hinanden at gøre.

Fair nok at du insisterer - men som ateist må du vel alligevel et eller andet sted mene, at det er mennesker der har skabt religionen? Selvom du i denne sammenhæng forsøger at ignorere det.

Ja - og det er det jeg kritiserer, for det er da ualmindelig arrogant og hovmodigt overfor Gud, at man vil lave hans vilje om, fordi jordens normer dikterer, hvad der er populært eller ej.

Her bliver mit problem med dit udgangspunkt virkelig udtalt. På trods af at du ikke er troende kritiserer du folk som er for at fortolke deres tro i forhold til det samfund de lever i? Og du begrunder din kritik med, at de ellers er hovmodige overfor den gud, som du ikke tror på?

Igen, du skal have lov til at vælge dine udgangspunkter som du selv vil, men jeg synes faktisk min tilgang, med at acceptere religionen som den forkyndes af de der bekender sig til den, er mere respektfuldt. I hvert fald over for de troende, som jeg anser for vigtigere, end den gud jeg ikke tror på.

At biblen er menneskeskabt, det kan vi godt blive enige om. Men fra et teologisk perspektiv, så er den nu engang det eneste vidnesbyrd om Guds eksistens vi har, præcis som der i biblen fremtræder personer, som påståes at have været i kontakt med Gud

Fra et teologisk perspektiv er der andre beviser for guds eksistens, det har været en gammel teologisk sport at udlede gudsbeviser.

Troværdigheden af biblen beror nu på teologisk set, om vi tror på eller ej, at disse mennesker vitterligt har været i kontakt med Gud. Hvis vi tror det, så har vi kristendommen - hvis vi derimod siger, at de IKKE har været i kontakt med Gud.

Igen er jeg ikke helt enig - teologien tager vel som udgangspunkt bibelen for pålydende - altså har Moses været i kontakt med Gud, Jesus er blevet fristet af djævelen etc. Men teologien fungerer ikke helt som rigtig videnskab, så det centrale er ikke at afgøre, om disse figurer er historiske eller mytiske. I dansk teologi er det anerkendt praksis at udlægge både skabelsesberetningen og syndefaldet som myter, og deres teologiske betydning opstår først i fortolkningen af dem.

Det er så det du mener er despekt for gud - men det er langt flertallet af teologer uenige med dig i, og det er derfor jeg synes dit udgangspunkt er ufrugtbart. De krav du stiller til en religion er simpelthen for statiske, og umuliggør udvikling.

Kristendommens præmis er, at der findes en almægtig Gud og den præmis er jeg - og andre for den sags skyld - nødt til at betragte som evident, hvis vi overhovedet skal kunne diskutere religion og dens essens som er hvad vi behandler her.

Det er det mest tåbelige jeg har læst i meget lang tid.