Snak

Som før nævnt kan kristne vist ikke stå til ansvar for en troretning der er opstået adskillige hundrede år senere

Spiller du dum?

Det er jo for helvede samme, der gør sig gældende mellem jødedom og kristendom. Først jødedom, så kristendom. Skal jøder så stå til ansvar for kristendommen.

Samme gud i alle 3 religioner. Er det svært at forstå? Kristne er ikke jøder, jøder er ikke muslimer? Altså, hvsd forstår du ikke? haha. Prøv at forstå - SAMME Gud, samme stamfader, samme familie = Kristendom, Jødedom, Islam.

Kristne følger ikke Koranen eller Torahen - de følger de Ny Testamente.

Koranen har masser af de samme historier, som findes i GT. Gør hverken jøder eller kristne til muslimer.

Det er jo for helvede samme, der gør sig gældende mellem jødedom og kristendom. Først jødedom, så kristendom. Skal jøder så stå til ansvar for kristendommen.

Nej det skal de ikke, hvem har påstået det?

Jeg prøver igen:
Lad os lige få et på det rene: Den Gud, der taler i GT, er det den Gud, som kristne tilbeder, eller er det en anden gud? Ja/nej svar tak.

Samme gud i alle 3 religioner. Er det svært at forstå? Kristne er ikke jøder, jøder er ikke muslimer? Altså, hvsd forstår du ikke? haha. Prøv at forstå - SAMME Gud, samme stamfader, samme familie = Kristendom, Jødedom, Islam.

Hvilken relevans har det i forhold til denne diskussion? Har du overhovedet sat dig ind i, hvad det er, vi diskuterer?

slettet

Lad os lige få et på det rene: Den Gud, der taler i GT, er det den Gud, som kristne tilbeder, eller er det en anden gud? Ja/nej svar tak.

Samme Gud som taler i Koranen, ja.
Samme Gud som taler i det Ny Testamente, ja. (+en ret vigtig tilføjelse, da det er Jesus som taler)

Prøv at forstå, tak.

Samme Gud som taler i Koranen, ja.
Samme Gud som taler i det Ny Testamente, ja. (+en ret vigtig tilføjelse, da det er Jesus som taler)

Prøv at forstå, tak.

Drop nu den Koran, det er totalt irrelevant i forhold til diskussionen.
Diskussionen går på, hvordan man som troede, kan tillade sig at ændre/negligere Guds holdning. Og nu siger du selv, det er samme gud. Hvordan kan man så som kristen være ligeglad med, hvad ens gud har ytret?

Jeg er stadig ikke i stand til at sætte mig ind i dit udgangspunkt, for hvordan kan du på den ene side mene at gud ikke eksisterer, men på den anden side hævde, at det kun giver mening at diskutere religioner, hvis man antager, at han gør?

Fordi vi diskuterer, hvordan man kan være "halvt kristen" (religiøst tiltrukket af Folkekirkens linje). Vi forudsætter, at religionen taler sandt (sådan må en kristen vel se det?) og derfor undrer jeg mig over, at man kan kende Gud - og alligevel trodse ham.

Det synes jeg snart jeg har skrevet op til flere gange nu :)

Den eneste ide jeg kans e med det er, at det giver mulighed for at vi enes om, at gud ikke findes, og at religioner derfor i virkeligheden slet ikke eksisterer. Så skal vi bare finde en anden benævnelse for de bevægelser vi iagttager, som render rundt og hævder, at der faktisk findes en gud :-)

Det er nu ikke min hensigt. Jeg har skam respekt for kristne. Hvis de vel at mærke er kristne.

At jeg så personligt er mere "enig" med de halvkristne end de kristne, er en ganske anden og irrelevant snak.

Som du kan se ovenfor er jeg uenig - jeg mener godt man kan diskutere kristendom, uden at tage stilling til om gud eksisterer. Måske har det igen noget at gøre med definitioner - du lader til at definere en religion (i dette tilfælde kristendommen) ved dens oprindelige skriftlige grundlag (i dette tilfælde bibelen). Ud over at det er historisk kontroversielt - biblelens indhold har ikke været det samme i hele den kristne historie - så er det en yderst snæver definition. Jeg foretrækker at definere en religion som en trosretning, hvor der er enighed om de centrale elementer. I kristendommen vil det være elementer som treenigheden, at Jesus var guds søn og genopstod, dåben som ritual og at bibelen er en hellig skrift - hvilket ikke er det samme, som at den skal efterleves ordret.

Disse ritualer er jo netop kun eksisterende, fordi de fremgår af biblen (den holder nok ikke historisk, men i et religiøst view). Alt derudover som man render rundt og finder på sidenhen - kvindelige præster f.eks. - har derfor ikke meget med Gud og kristendom at gøre.

Jeg synes i øvrigt stadig du mangler at svare på den med Gud. Er det ikke arrogant at anerkende hans eksistens og status, og så ignorere hans ideer og regler?

Enig i at jeg betragter religion som en social konstruktion. Jeg tror ikke at jeg har skrevet, at der er noget teologisk problem i fundamentalisme, og det mener jeg heller ikke der er. Men jeg hævder, at det er et meget lille mindretal af kristne danske teologer, der er fundamentalister, og på den baggrund har jeg argumenteret for, at din fundamentalistiske udlægning af kristendommen (bibelen er lov) dermed er et ufrugtbart grundlag for at diskutere den danske folkekirke. Lidt på samme måde som et hardcore marxistisk udgangspunkt ikke er teoretisk forkert, men måske ikke det mest givtige udgangspunkt for en analyse af den danske velfærdsmodel.

Jeg håber ikke, at det først er gået op for dig nu, at vi her har gang i en teoretisk diskussion? :) Jeg er udmærket klar over, at mine holdninger ikke vinder gehør, men det er nu sådan set hele ikke pointen.

At du betragter det som en social konstruktion er i virkeligheden en del af problemet (i denne diskussions henseende - jeg er helt enig ellers), eftersom vi jo til stadighed retter spørgsmålet til folkekirken og dens "progressive kræfter", som jeg har stillet overfor (og flere gange i denne tråd).

Er det ikke arrogant at anerkende hans eksistens og status, og så ignorere hans ideer og regler?

Her bliver mit problem med dit udgangspunkt virkelig udtalt. På trods af at du ikke er troende kritiserer du folk som er for at fortolke deres tro i forhold til det samfund de lever i? Og du begrunder din kritik med, at de ellers er hovmodige overfor den gud, som du ikke tror på?

Igen, du skal have lov til at vælge dine udgangspunkter som du selv vil, men jeg synes faktisk min tilgang, med at acceptere religionen som den forkyndes af de der bekender sig til den, er mere respektfuldt. I hvert fald over for de troende, som jeg anser for vigtigere, end den gud jeg ikke tror på.

Selvfølgelig må folk fortolke deres tro i forhold til det samfund de lever i. Men så er vi derhenne, at mennesket gør Gud til, hvad det enkelte menneske selv synes Gud skal være (hvilket jo ikke helt flugter med den Gud vi kender fra biblen).

Det må folk hjertens gerne. Ligesom jeg også bør pointere over for dem, at det rent teologisk er et meget problematisk standpunkt at antage. Man kunne lige så godt lade være, faktisk.

Hvor kom den med det respektfulde fra? Må vi ikke diskutere noget, der betyder noget for folk - vil vi så ikke allesammen ende med at diskutere Boogies hitlister, hvis vi skulle optræde respektfuldt? :)

I dansk teologi er det anerkendt praksis at udlægge både skabelsesberetningen og syndefaldet som myter, og deres teologiske betydning opstår først i fortolkningen af dem.

Det her har jeg vist tidligere svaret på, og redegjort for, hvorfor det er problematisk med den indstilling.

Det er så det du mener er despekt for gud - men det er langt flertallet af teologer uenige med dig i, og det er derfor jeg synes dit udgangspunkt er ufrugtbart. De krav du stiller til en religion er simpelthen for statiske, og umuliggør udvikling.

Som sagt er den her diskussion teoretisk, mens de teologer lever i virkeligheden (den sociale konstruktion, der har jobs og anseelse). Og mit indtryk er, at flere af disse teologer ret hurtigt ville stå uden job, hvis de begyndte at anlægge samme tilgang som jeg.

Det er nu ellers altid underholdende, når plz fat-kortet bliver spillet.

<blockquote>Det er nu ellers altid underholdende, når plz fat-kortet bliver spillet. </blockquote>

Især når det indbyder til et "spejl". Men han er tydeligvis inspireret af "kom dummere". Tonen har sidenhen været mærkant ændret, også selvom det vitterligt var dumt.