Snak

<blockquote>Irrelevant? Haha. Du er da helt ude at skide.

Gud i Koranen er den samme Gud som i Det Gamle Testamente (del af jødernes Torah), det Ny Testamente.

Skal en kristen adlyde det Gud siger i Koranen? Skal en kristen adlyde det der står i Torahen? Samme Gud, så det må man vel antage, hvis man følger din "analyse". </blockquote>

Anden gang for prins Knud. Nej, selvfølgelig skal en kristen ikke adlyde koranen. Denne religion er jo opstået adskillige hundrede år efter kristendommen, og må således stå for muslimernes egen regning. Kristne har valgt en religion med udgangspunkt i Jesus, og må derfor "være på" på det er sket derforinden. Det vil alt andet lige gøre diskussionen noget lettere, hvis du læste, hvad man skrev.

Det kan godt være Koranen er kommet markant senere end Jødedommen, men Gud er nu altså den samme, og det ville da være ligeså arrogant at sige "Jojo, men vi tror kun på hvad Gud siger indtil ..."

Jens, har du tænkt tanken, at man ikke som kriste ikke behøver anerkende Guds ord i Koranen med den begrundelse, at man ikke tror på de mennesker, der har overleveret ordet? I så fald skal man jo som kristen ellers tro på hver eneste, der påstår de har været i kontakt med Gud sidenhen? Det er jo det, Kusk og jeg ikke forstår. Hvordan troende kan anderkende Biblen, men stadig trodse deres Guds direkte ord, der ikke kan fejltolkes. Det er i bedste fald, lettere frækt.

. Men at sige at man ikke er rigtig kristen fordi man ikke følger hvad Gud siger i Gammelt Testamente er da noget fis.

Uddyb tak.

<blockquote>I kan se det som kristendommen er baseret på Guds søn der kommer ned på jorden og siger "Yo homies. Daddyo var sgu en smule cranky da han skrev de der mosebøger.. Han lavede the big mistake at lovgive udfra enkeltsager i sit eget liv, og nu har han sendt mig ned for at rette på nogle af fejlene</blockquote>

Hmm, det harmonerer så igen rimelig dårligt med det, jeg har fremhævet i indlægget under dit.

Jøderne tror ikke at Gud sendte sin søn, muslimerne mener bare denne Jesus var en profet og de kristne vægter så Jesu ord højest.

Totalt irrelevant for diskussionen.

Det interessante i den her debat er jo, at det af en eller anden grund (fordomme måske?) slåes i hartkorn med total stilstand, at jeg siger, at Guds love skal følges. Det mener jeg nu ikke. En religion kan godt adaptere de forskellige tider, uden at den giver afkald på Guds ord - Gud har jo f.eks. ikke noget forbud mod, at man bruger en mikroovn og lignende.

Christian:
Hvorfor vil Gud have underkastelse og disciplin? Jeg har forstået, at Gud er næstekærlighed, forbarmende osv.
Det påståes at Gud ikke kan være til for mennesket, men at det nødvendigvis må være omvendt. Det køber jeg ikke. Gud vil selv være der for mennesket. Han vil ikke fastholde mennesket i en slaverolle.

Alt det er Gud. Folkekirken har bare fortalt os, at det ingenting forudsætter fra vores side af. Og det er forkert.

Gud er kun de ting, hvis man vælger at følge ham. Ellers bestemt ikke.

Derfor er det kun fair, og meningsfuldt, at Bibelen er budskaber og hensigter, der kan og bør fortolkes efter bedste evne, og benyttes til at forbedre sin tilværelse. Derfor er Bibelen ikke entydig, og skal læses i både i samlet kontekst, og i forhold til den nutidige kontekst.

Hvis det handler om ens personlige tanker og ens egne følelser, så formentlig ja. Hvis Gud derimod findes som han fremstår i skrifterne, så er det ikke just den virkelighed man bydes.

Og så kan du sådan set "synes" alt det du vil, for det er hvad der står :)

Jeg accepterer ikke at kalde menige folketingsmedlemmer og præster for semikristne, og fundamentalister som ´rigtige´ kristne.

Det interessante er, at mange har sagt det her.

Ingen har dog endnu ytret ønske om at besvare det spørgsmål som jeg - og senere også Burro - har stillet nu op til flere gange. Og det burde ellers være forholdsvis simpelt.

Måske er spørgsmålet gået tabt i det hav af indlæg og linjer, der er blevet postet. Jeg kan i hvert fald ikke lige finde det...

"Men religionen er jo kun ulogisk ud fra, ja netop logik."

Jeg synes jo netop ikke den er ulogisk overhovedet. Jeg forstår tværtimod udmærket godt, hvad det er biblen vil have mig til.

At folk vil gøre et stort nummer ud af såkaldt tolkning er vel snarere et udtryk for, at man ikke kan lide, hvad der står og herudfra vil prøve at aflede evt. alternative meninger. Meget praktisk, helt enig. Men ikke særlig respektfuldt overfor Gud hamselv.

Hvorfor er det ikke bedre at forsøge at tillempe religionen til samfundsforhold og eksterne krav og derved åbne sig mere mod den omverden, der ifølge kritikkerne ikke skal forstås i lyset af det religiøse?

Hvis du læser mine indlæg i starten af af denne debat, så er det netop også, hvad jeg giver udtryk for. Jeg ser gerne, at de religiøse blander sig i virkelighedens debatter (religion uden praksis er værdiløs).

Og det mener jeg sagtens man kan gøre uden at gå på kompromis. Man bør bare overveje med sig selv, om man er kristen eller ej, før man begynder at kalde sig det.

"Og iøvrigt er det ikke et bevis på skriftlige teksters entydighed, at visse teksteksempler virker stærkt entydige. Entydigheden får kun en reel gennemslagskraft, hvis den gennemsyrer hele tekster, og det kan man ikke påstå er tilfældet med Biblen, så vidt jeg er orienteret. Derfor kan man heller ikke påstå, at dele, der isoleret set virker entydige, ikke er åbne for fortolkning, som de tvetydige dele nødvendigvis må være. Sammenfaldet af tilsyneladende entydighed og tvetydighed kan lige så vel have den hensigt, at religionen ønsker, at den religiøse skal forholde sig fortolkende og overvejende til selv umiddelbart entydige tekststykker; et budskab, der netop ikke kan formidles entydigt, uden at ophæve den aktivering af den religiøse, som måske er hensigten med teksten (det er for en sikkerhedsskyld blot en ren hypotetisk udlægning af Biblens hensigt)."

Det er korrekt, at biblen på visse punkter modsiger sig selv. Og der må man jo så erkende, at man ikke har nogen rettesnor (eller: åben for fortolkning).

Men jeg vil nu alligevel påstå, udfra egne studier, at 90% af befalinger fremstår temmeligt entydige. I al fald havde jeg ingen problemer med at forstå, hvad der mentes. Jeg kan i hvert fald slet ikke komme frem til, hvordan man kan finde frem til, via biblen, at kvinder må være præster (når der nu altså står præcis modsat).

Jeg er meget enig med Qanatoil i, at det virker mærkeligt, at religionskritiske personer ønsker at kritisere bestemte udgaver af en religion for ikke at være tro mod sit udgangspunkt, og samtidig i den kritik at være blind for nogle af de grundlæggende moderne erfaringer, som litteratur, drama osv har forsøgt at gøre tilgængelig for erfaringen.

Heller ikke han formåede at give svaret på det spørgsmål, som jeg efterhånden stillede ham et par gange. Næ, vi blev bare kaldt ateister med en agenda - det er nu ikke tilfældet.

Som sagt, bør man heller ikke være blind for "moderne erfaringer". Man skal sådan set bare kende Gud og lade være med at trodse ham. Ellers er man synder.

Alt, der ikke fremgår ulovligt jvf. biblen, må per definition være tilladt for en kristen. Og det er så indenfor den ramme, at man kan være moderne i verden af i dag.

Hvis man så ikke kan overholde det, men angrer (det sker jo), så er man som vi alle syndere. Overholder man det ikke, og har ingen intention derom, jamen så er man jo bare ikke kristen.

I øvrigt er der vist ikke endnu svaret på hvad jeg skrev til de "tænkere", der reformerer kristendommen. Så jeg vil henvise til det svar.

Der er én Gud. Så langt kan de fleste efterhånden blive enige.

Det tror jeg sådan set ikke at der er enighed om. Jeg er faktisk ganske overbevist om at en stor del mener at antallet er lige nøjagtigt én mindre.

Viola, udgangspunktet for diskussionen er, at Gud findes. Derfor må vi ateister også tage udgangspunkt i det (i forhold til indholdet af denne diskussion, eller ikke, selvfølgelig) Dit ovenstående indlæg bliver derfor rent fyld, og så er det klart, at Matias mister overblikket.

Matias. Det værste er, at jeg nu heller ikke selv kan finde det nu i spørgsmålsform. Så kan jeg vel egentlig heller ikke forvente, at andre skal kunne :)

Jeg fandt dog Burros udlægning, som er meget præcis og kortfattet. Min egen kan findes endnu længere tilbage. Her er dog essensen:

"Jeg forstår, som Kusk, overhovedet ikke, hvordan man kan tro på Gud, men samtidig vælge at underkende, eller selv videreudvikle, hans meninger. Altså, hvis man virkelig tror på, at Gud findes, så bør man da gøre nøjagtig som han befaler."

Og der stiller jeg så spørgsmålet til dem, der forsvarer den måde at tænke på: Er det ikke temmelig arrogant overfor Gud?