Redigerettirs 26. jan 2010
@ Kusk
Jeg havde ikke lige tid til et længere svar før.
"Jeg synes jo netop ikke den er ulogisk overhovedet. Jeg forstår tværtimod udmærket godt, hvad det er biblen vil have mig til."
Der er et element i enhver religion, som modsiger det rationelle og logiske. Jeg ville blot påpege, at logik som et tankesæt altså ikke medfører en forståelse af, hvad det vil sige at være troende, selvom visse trosretninger kan synes mere logiske end andre. Det er en ekstern vurdering, der ikke nødvendigvis har en religiøs gyldighed.
"At folk vil gøre et stort nummer ud af såkaldt tolkning er vel snarere et udtryk for, at man ikke kan lide, hvad der står og herudfra vil prøve at aflede evt. alternative meninger. Meget praktisk, helt enig. Men ikke særlig respektfuldt overfor Gud hamselv."
Måske er det også det. Men man må bare i samme åndedrag erkende, at religionen ikke bare kan omsættes til praksis. Et andet eksempel (som Kieslowski har illustreret meget godt) er, når befalingerne kommer i konflikt med hinanden. Gud er tvetydig, og Guds befalinger kan komme i konflikt. Det kalder på, at den troende selv må træffe et valg. Det kan lede en til at tvivle, og tvivlen kan føre til en forkastelse af troen, da den ikke ud fra skrifterne synes at være sammenhængende. Men det kan også lede til fortolkning og søgen efter en bagvedliggende hensigt. Jeg vil mene, at den fortolkende tilgang til biblen giver lige så meget mening som en fundamentalistisk tilgang, da den fortolkende jo har til hensigt at skabe en sammenhæng og mening, der afspejler Guds karakter. Det er ikke bare bekvemmelighedstro, men ofte ret store intellektuelle anstrengelser, der ligger bag (om menigmand idag er bekvemmelighedskristen er for så vidt irrelevant her).
"Det er korrekt, at biblen på visse punkter modsiger sig selv. Og der må man jo så erkende, at man ikke har nogen rettesnor (eller: åben for fortolkning).
Men jeg vil nu alligevel påstå, udfra egne studier, at 90% af befalinger fremstår temmeligt entydige. I al fald havde jeg ingen problemer med at forstå, hvad der mentes. Jeg kan i hvert fald slet ikke komme frem til, hvordan man kan finde frem til, via biblen, at kvinder må være præster (når der nu altså står præcis modsat)."
Men hvorfor er Biblen tvetydig visse steder? Man kan jo ikke bare lade tvetydigheden råde og kun følge de umiddelbart entydige tekststykker, da det overordnet set ville efterlade et tab af mening. Det tvetydige er iøvrigt ikke det samme som en selvmodsigelse.
"Heller ikke han formåede at give svaret på det spørgsmål, som jeg efterhånden stillede ham et par gange. Næ, vi blev bare kaldt ateister med en agenda - det er nu ikke tilfældet."
Jamen enten har I en agenda, eller så er I ubevidste om, hvad jeres krav til en oprigtig kristen egentlig har af religiøst afsæt, og hvilke konsekvenser det har i forbindelse med det religiøse. Og så forstår jeg stadig ikke, at det hykleriske er kritisabelt i sig selv, da det hykleriske vel er et udtryk for, at man forsøger at forstå teksterne i en moderne kontekst, og derfor ikke er blind i forhold til omverdenen. Jeg ville da umiddelbart mene, at det ville være værre at leve fuldstændigt i en religiøs skyggeverden.
"Alt, der ikke fremgår ulovligt jvf. biblen, må per definition være tilladt for en kristen. Og det er så indenfor den ramme, at man kan være moderne i verden af i dag.
Hvis man så ikke kan overholde det, men angrer (det sker jo), så er man som vi alle syndere. Overholder man det ikke, og har ingen intention derom, jamen så er man jo bare ikke kristen."
Igen må jeg henlede opmærksomheden til, at de kristne, der forholder sig mere frit til det skrevne ord, gør det med afsæt i, at der i biblen kan findes belæg for, at den troende ikke bare blindt skal adlyde det skrevne ord... Det tvetydige og befalingernes selvmodsigelser kan sagtens vendes til et argument for, at den religiøse for at være rigtig troende skal forholde sig fortolkende og refleksivt til biblen. Hvorvidt denne tilgang til Biblen også skal gælde de entydige passager, giver Biblen jo ikke selv noget svar på, hvorfor det i sidste ende må være op til den troende selv.
"I øvrigt er der vist ikke endnu svaret på hvad jeg skrev til de "tænkere", der reformerer kristendommen. Så jeg vil henvise til det svar."
Nu var jeg ikke lige med i den del af diskussionen til at begynde med. Men overordnet set er det vist svært at slå disse tænkere over en kam. Nogle forsøgte at skabe en forbindelse mellem rationalitet og videnskab og religionen ved at "bevise", at rationalitet og videnskabens opdagelse kunne føres tilbage til en højere guddommelig magt.
Andre tog udgangspunkt i tvivlen som et religiøst grundvilkår.
Andre igen var optaget af mere sociale problemstillinger, og hvordan religionen ikke var allemandseje, men istedet noget latinsk hokus pokus, der blev forkyndt i kirken.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"