Snak

Pis. Nu googlede jeg hende, og nu er jeg lidt forelsket. Det har jeg ikke brug for pt.

Som jeg vist har skrevet andetsteds startede jeg på filosofi samtidig med Eva Selsing (hun hed noget andet dengang... noget polsk, mener jeg. Og hun var vist også liberal dengang), og jeg husker hende som mægtig sympatisk og imødekommende. At hun så til gengæld er helt igennem tåbelig er en anden sag. Hun gør sig heller ikke ligefrem synderligt godt i debatten på Jacob Mchangamas facebook.

Og apropos: http://politiken.dk/kult…i-dr-fyret/

I øjeblikket lader hun mest til at gøre sig bemærket ved konsekvent at tage det ledige og mest tåbeligt kværulerende standpunkt i alverdens debatter.

Nå ja, måske er der alligevel en årsag til hendes forsvar af Krarups afkom; http://www.sappho.dk/redaktion.htm

Ja, hun er medlem af den degenerede flok kældermennesker dér. Hold kæft et slæng.

Det er i øvrigt skægt, når politikere efter godtbefindende undskylder magtmisbrug med, at de tager kasketten af til lejligheden. Det dur sgu ikke.

Fritbytter, det er jo først og fremmest dokumentet, der bruges som kilde, en kilde blandt flere hundrede i bogen. Selvfølgelig er der tale om en retorisk stramning af dokumentet, og man kan sagtens kalde I Krigens Hus som sådan for en konspirationsteori, men trods alt ikke en, der tåler sammenligning med Protokollerne, en fabrikation og et overlagt påskud for voldelig forfølgelse af jøder. At henvise til den kan kun være et forsøg på at forplumre debatten og vække opsigt, lige som f.eks. en henvisning til Breivik.

Det er forestillingen om en sammensværgelse, der ligger til grund for sammenligningen. Jeg ved ikke, hvor mange gange Krasnik bruger det ord i interviewet, men det er så mange gange, at Hedegaard til sidst kommenterer det. Og han sammenligner ikke erklæringen med protokollerne. Han sammenligner Hedegaards udlægning af den i sin bog med protokollerne. Hvorfor tåler Hedegaards forestilling om en religiøs/etnisk/kulturel sammensværgelse ikke sammenligninger med andre former for forestillinger om religiøse/etniske/kulturelle sammensværgelser?

Krasnik påstår jo ikke derved, at Hedegaard opfordrer til vold, eller at Hedegaard har opfundet erklæringen. Og Hedegaard kunne jo bare have forklaret, hvordan erklæringen i sig selv er et udtryk for en intention om at overtage verdensherredømmet. I den forbindelse er det jo IKKE et svar at inddrage alle mulige religiøse tekster og udtalelser fra religiøse ledere. Og i forbindelse med serberen som eneste kilde på, at erklæringen er et direkte udtryk for en intention om at overtage verdensherredømmet, er det heller IKKE et svar at forsvare sig med, at man også citerer erklæringen, da de citater jo heller IKKE udtrykker en eksplicit intention om at overtage verdensherredømmet, hvilket jo stod klart, inden Krasnik satte fokus på serberen som kilde.

Og igen, hvis Hedegaards tilgang til islam vægter ekstreme muslimske attentatmænd, så er det da relevant for forståelsen af Hedegaards generelle syn på ekstremisme at høre, hvad han mener om Breiviks forhold til højrefløjen.

Som Halil skrev lød anklagen, at 20 muslimske statsledere skulle have sat sig sammen og aftalt et mål om "muslim world domintation," og at eneste kilde til dette var en serber. Det var i hvert fald det indtryk man kunne få af programmet og i det tilfælde ville en parallel til Protokollerne give bedre mening, specielt da hvis det hele havde været serberens påhit. Men kilden var en den offentligt kendte Mekka-erklæring, og konklusionen er den, at erklæringen udtrykker en fælles mission for muslimer, en fælles opgave, osv. Den gives en vis retorisk stramning, men ikke en, der gør en sammenligning med Protokollerne relevant, af de grunde jeg har nævnt som gældende for I Krigens Hus som helhed. Hvis erklæringen for forfatterne havde haft den slagkraft som argument, som Protokollerne --hvis de havde været "ægte"-- ville have haft i forhold til ideen om en jødisk verdenskonspiration, ville den nok også have fremstået klarere i bogen end med et par enkelte citater, kunne man hævde (knowing Hedegaard & co).

Og igen, hvis Hedegaards tilgang til islam vægter ekstreme muslimske attentatmænd, så er det da relevant for forståelsen af Hedegaards generelle syn på ekstremisme at høre, hvad han mener om Breiviks forhold til højrefløjen.

Krasnik konfronterer jo ikke Hedegaard med hans holdning til attentatmændene/islam som modsætning til andres holdning til forholdet mellem Breivik og Hedegaard. Han konstaterer bare i indledningen, at Breivik taler om frihedskæmpere, underforstået "sådan som Hedegaard gør i det interview, vi nu vil bringe".

Flere herinde gør sig skyldige i de samme ting som Krasnik, jfr denne

http://www.kommunikation…ion_ref_map

@ Pibe

Det lader til, at du har lavet lektier. Hvordan er det lykkes dig at gå fra at hævde, at Krasnik antyder, at Hedegaard/serberen har opfundet erklæringen til at gengive noget fra Hedegaards bog, du så i mellemtiden må have læst?

Jeg har ikke læst Hedegaards bog, men ud fra hvad Krasnik kritiserer Hedegaard for og ud fra den måde, Hedegaard svarer, får jeg det indtryk, at Hedegaard påstår, at erklæringen udtrykker et ønske om at overtage verdensherredømmet uden at have et konkret citat fra erklæringen at hænge det op på. Hvis det er tilfældet, er en retorisk stramning vist ikke dækkende for, hvordan Hedegaard læser erklæringen. Men det må du vel vide? Jeg husker kun erklæringen fra 2005, og den indeholder ikke konkrete citater, der for alvor kan give Hedegaards forestillinger liv.

Hvis ikke der bare er tale om en retorisk stramning, men derimod en påstand uden belæg så kan jeg vitterligt ikke forstå, hvorfor den læsning ikke må sammenlignes med Zions protokoller, når sammenligningen udelukkende går på forestillingen om en sammensværgelse. Og selvom erklæringen ikke fylder meget i Hedegaards bog, så er erklæringen med hensyn til moderne muslimer og islam jo relevant og måske endda mere relevant end mange af Hedegaards andre kilder. Man kan jo ligeså vel hævde, at Hedegaard ved at behandle erklæringen som endnu et bevis i rækken af beviser giver det indtryk, at man skal læse mellem linjerne og ikke bare tage formuleringerne for pålydende, hvis man vil opnå en indsigt i de egentlige intentioner, og at det er i en generel kontekst frem for som selvstændig kilde, at erklæringen opnår en egentlig selvstændig argumentatorisk værdi som eksempel.

"Krasnik konfronterer jo ikke Hedegaard med hans holdning til attentatmændene/islam som modsætning til andres holdning til forholdet mellem Breivik og Hedegaard. Han konstaterer bare i indledningen, at Breivik taler om frihedskæmpere, underforstået "sådan som Hedegaard gør i det interview, vi nu vil bringe"."

Breivik citerer Hedegaard flere gange i sit manifest. Det ville enhver journalist da nævne.