Snak

Jeg elsker, når folk snakker om fælles europæiske løsninger.

Det lyder hamrende godt, men er decideret umuligt.

Og netop det var hele pointen. Prøv at se hvordan det er gået den "fælles løsning" som EU-landene (undtagen fire vist nok) indgik.

Uffe Elbæk har jo ikke nogen indflydelse hos EU eller de andre europæiske lande, heller ikke Tyskland eller Sverige. Men han har en indflydelse på hvilken politik Danmark fører (hvor stor/lille indflydelsen end måtte være) og det er jo netop det han ikke forholder sig til, når han taler om fælles europæiske løsninger.

For jaja, alle kan jo tale om fælles europæiske løsninger - men hvilken politik vil du have, at Danmark skal føre, kammerat? Svar dog på det, når du endelig får muligheden.

@Mercenary:

Jeg forstår ikke din kritik og den måde du har opstillet et tænkt eksempel på. Uffe Elbæk bliver jo direkte spurgt om han stadig er af den holdning, at Danmark skal føre samme udlændingepolitik som Sverige (red. den udlændingepolitik Sverige førte på daværende tidspunkt, september 15´). Hvorfor kan han ikke bare svare ja/nej, og efterfølgende uddybe nuancerne? Eller som Mikkel Anderson skriver i Berlingske: "Ingen forhindrer Elbæk i indledningsvis at sige: Ja, om nødvendigt skal vi tage 50.000 eller 150.000 flygtninge, for det er vi forpligtet til at konventionerne, og det er endvidere det eneste moralsk rigtige. Bliver det konsekvensen af at fjerne de nyligt indførte stramninger, så tager vi det med. Kommer Danmark til – som Sverige – at ramme smertegrænsen også, så er det også en acceptabel konsekvens af at føre en asylpolitik, han finder moralsk forsvarlig. Så har vi godt nok voldsomme udfordringer, men vi vil kunne se os selv i øjnene. Eller hvad han nu ville foretrække."

Clements stil er netop speciel og vigtig, fordi den afslører politikere, når de ikke har reelle løsninger, eller når der er huller i de løsninger, de fremstiller. Så kan det godt være, at der ikke kommer noget nyt frem; men det har man jo mulighed for at annoncere på sociale medier og alle mulige andre spaltepladser, radiokanaler og tv-programmer.

Min kritik er generel og tager ikke udgangspunkt i Elbæk-sagen.

Jeg synes det er problematisk og forstyrrende, når en journalist/vært ustandseligt iscenesætter sig selv, ved konstant at afbryde - også af og til når vedkommende faktisk er i gang med at svare. Her tænker jeg også på de debatprogrammer, hvor han har været ordstyrer (under valgkampe).

For mig er der bare noget utåleligt selvsmagende ved Clement, som blokerer for den ellers potentielt positive og kritiske funktion hans værtsrolle kunne have. Det skal siges at det er noget tid siden at jeg stoppede med at se hans programmer, af samme årsag.

@Jirya + andre

"For jaja, alle kan jo tale om fælles europæiske løsninger - men hvilken politik vil du have, at Danmark skal føre, kammerat? Svar dog på det, når du endelig får muligheden."

Jeg synes da, at han svarede rimelig klart på, hvilken politik han ønsker, at Danmark skal føre: Løfte en større del af ansvaret for flygtningekrisen. Vi skal tage flere flygtninge end vi gør nu (10.000 kan vi sagtens klare, 50.000 vil være en ´udfordring´, som jeg forstod det), og hans pointe var vel, at hvis alle EU landene havde hjulpet til, ville det svenske asyl-system nok ikke være kollapset. Alle forstår, at Uffe Elbæk, end ikke med 90 mandater i folketinget, kan diktere asylpolitik på EU-niveau, men derfor kan man da sagtens tilkendegive, at man er tilhænger af en model, hvor alle i fællesskab løfter deres del. Han har vel ikke ligefrem lovet nogen, at det kommer til at ske. Det er da en spøjs logik, at man ikke kan tillade sig at have synspunkt eller visioner der rækker udover, hvad man alene i Danmark kan beslutte.

Jeg er ikke engang særligt enig med Uffe Elbæk i ret meget, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor han i den pågældende udsendelse skulle råbes så meget af, når han svarede på spørgsmålene. Hvad konsekvenserne for Danmark ved at at tage fx 50.000 ekstra flygtninge kunne være, og hvordan Alternativet har tænkt sig at betale for gildet, er jo en anden, væsentlig diskussion, men det var jo ikke det, han blev spurgt om.

Jeg synes bestemt at journalister skal have lov, at grille politikerne, når de åbenlyst nægter at svare på simple spørgsmål, og det kan være nødvendigt at råbe højt og afbryde dem, når de snakker udenom eller i munden på hinanden i fx ´Debatten´. I vidt omfang slipper de for ofte afsted med ikke at svare, så selvfølgelig skal Clement, Krasnik et al have lov at jorde dem, når de snor sig, men det synes jeg bare ikke at Elbæk gjorde i den pågældende situation, så for mig virkede det malplaceret med ´Hard-talk´-stilen og den lille, latterlige graf, som han sad og viftede ham i hovedet med.

Jeg har ikke set så voldsomt meget fra Clement, men jeg er som udgangspunkt positiv over for den kritiske og opsøgende journalistik. Det er voldsomt trættende, når den respektive gæst ikke svarer på spørgsmålene. Ikke mindst fordi man, som udgangspunkt, kreerer en journalistisk kontrakt, som indeholder rammerne for mulige emner, hvilket bør danne et grundlag for konkrete svar.

Det program jeg husker bedst, er da Mette Frederiksen besøgte Clement. Det var ikke var pinligt, det var voldsomt tåkrummende at være seer til. Jeg har en tendens til at mute, når jeg selv bliver pinlig berørt, hvilket jeg var tæt på flere gange i omtalte program. Clement var helt sikkert også meget aggressiv i sin fremtoning, men det hele kom af, at Mette Frederiksen ganske enkelt nægtede at svare på de spørgsmål, der blev stillet.

Jeg finder det desuden hylende morsomt, når kammeraterne støtter op bagefter, og søger medlidenhed hos rygklapperne på de sociale medier. Det er både fantastisk og sørgeligt. Den der higen efter affirmation for, at det altså var Clement, der var den onde. Hold nu op.

Jeg tror, at jeg endnu har til gode at se Clement afbryde en politiker, som var ved at sige noget interessant. Hans bullshit-detektormeter er uovertruffent, og at han ikke gider høre mere på dem, når de politiske automatismer tager over og partiets paroler bliver liret af, det er jeg stor fan af. Klaus Bundgaard er en anden, som har et ret veludviklet bullshitometer. Hans interview i TV-avisen virker også ret tit som en afbrydelsesfest, hvor politikeren nærmest forbløffes over, at Klaus vil have svar på sine spørgsmål, og ikke bare en oplæst tekst fra vedkommendes spinmenneske.

I den anden ende af spektret sidder nosseløse interviewere som Nynne Bjerre, Erkan Özden, Krause-Kjær etc., hvor man ligeså godt kunne have taget en voxpop på Holbæk Bytorv om det givne emne.

Jeg synes også at Martin Krasnik er ganske udemærket.

"Clements stil er netop speciel og vigtig, fordi den afslører politikere, når de ikke har reelle løsninger, eller når der er huller i de løsninger, de fremstiller."

Jeg er enig i, at journalister skal gå politikere på klingen (det er deres job jo), men at mene, at det på en eller anden måde skulle være rimeligt at kræve, at Elbæk skal præsentere Clement for en løsning på et problem hele Europa har svært ved at få løst, direkte i studiet er måske lige at stramme den lidt.

Og det er problemet ved Clement, som jeg ser det. Kvaliteten af den viden, der bliver produceret (hvor chokerende og tåkrummende den end er) er bare ikke særlig høj, da kvaliteten af spørgsmålene qua stilen er utrolig lav.

Clement sætter Elbæk over for flere udsagn, og agerer som om, at præmissen er den samme, selvom de er afsagt i forskellige fora på forskellige tidspunkter. Altså, man kan da sagtens mene, at Sveriges åbne asylpolitik er forbilledlig; mene at Sverige kan blive nødt til at lukke sine grænser pga. manglende ansvarstagen fra EU´s side og arbejde for en helt anderledes asylpolitik her i landet på én og samme tid. Selvom man har forbilleder og idealer må man også forholde sig til realiterne i det politiske klima, man færdes i; ligesom svensken må forholde sig til, at realiterne i EU er ord frem for handling. Det kan alle tænkende mennesker forholde sig til, hvis de tager sig et minut eller to til det.

Men når Clements talestrøm kører derudaf med sømmet i bund, lysene blinker, der bliver klippet mellem kameraerne og der bliver kastet rundt med overdrevne fagter i studiet, så opfanger vi seere slet ikke, hvordan spørgsmålet i grunden er helt urimeligt uden en dybere forklaring af præmissen og sammenhængen - det er der ikke tid til på TV. Vi bliver fanget af magien, vi ser Uffe Elbæk sidde og svede i stolen, mens han ikke helt kan fremstamme et klart ja eller nej, og vi tænker, at vi ser en uærlig mand foran os og Clement smiler stort, velvidende at han har skabt endnu en overskrift på dr.dk. "Mission accomplished". Det er en af grundende til, at TV-mediet rent kvalitetsmæssigt i forhold til den viden, der produceres, er utroligt ringe - den SKAL være helt og aldeles rippet for nuancer for at være "godt TV". Det er simpelthen forudsætningen, i modsætning til f.eks. bøger og andre medier.

Og så er det jo givent, at man som politiker fremover ikke har lyst til at sidde dér og svede og se dum ud, så vil man da hellere have sine robotsvar med og gentage dem igen og igen og igen og i det mindste bevare en form for troværdighed. Clement er lige præcis det onde, han hævder at kæmpe imod, når han disker op med sit absurde teater.

Det er et kæmpe skodprogram.

Jeg synes det er problematisk og forstyrrende, når en journalist/vært ustandseligt iscenesætter sig selv, ved konstant at afbryde - også af og til når vedkommende faktisk er i gang med at svare. Her tænker jeg også på de debatprogrammer, hvor han har været ordstyrer (under valgkampe).

For mig er der bare noget utåleligt selvsmagende ved Clement, som blokerer for den ellers potentielt positive og kritiske funktion hans værtsrolle kunne have. Det skal siges at det er noget tid siden at jeg stoppede med at se hans programmer, af samme årsag.

Forfejlet kritik. Hverken debatten eller hans eget program er skueplads for, at politikerne kan fremstille deres politik. Disse har man som seere mulighed for at opsøge andetsteds; og der er immerværk mange steder.

Nej, formålet med debatten og talkshowet (når det altså er politikere, der er gæster) er at teste om de har egentlige løsningsforslag og i så fald, om de er gennemtænkte nok. Clements opgave er netop at finde huller i løsningerne, og det gør han eminent.

Anders Samuelsen havde ikke styr på, hvordan virksomheder som Ryanair skulle forhindres i at kunne give lønninger på ned til 10.000, såfremt LA´s planer blev ført ud i livet. Deres plan (som efter sigende var blevet underbygget af Finansministeriet) var også præget af stor, stor usikkerhed, hvilket han havde svært ved at erkende. Mette Frederiksen nægtede jo at svare på basale spørgsmål og forholde sig til forslag, der kunne være konventionsstridige, alt imens hun mente, at det var Clement, der ikke gad at lytte på hende, når det var hende, der konstant talte udenom. Uffe Elbæk kunne ikke redegøre for hvilken politik han mente Danmark skulle føre på udlændingeområdet - at tale om fælles europæiske løsninger er simpelthen ikke nok, når man bliver spurgt til dansk udlændingepolitik.