Redigerettirs 31. maj 2016
Naturligvis skal Alternativet udfordres; og jeg ville som seer synes det var perfekt, hvis Clement gik i rette med Elbæk angående detaljer i løsningsforslaget.
Men det er jo ikke det, han gør: Han går hurtigt henover flere forskellige udsagn uafhængigt af Alternativets løsningsforslag, for på den måde at fremstille Elbæk på en bestemt måde. Det er godt TV, men ikke særlig brugbar viden.
Jeg ville foretrække, at Clement f.eks. spurgte ind til konkrete idéer om, hvad en "en langsigtet og intensiveret udviklingspolitik, der skal sikre bedre levevilkår
og rettigheder for verdens fattigste" kunne indebære, og hvordan den er forskellig fra andre partiers. Der er jo utrolig meget ´fluff´ i Alternativets kommunikation, 9/10 er jo noget, som alle mennesker kan sige, at de da synes er meget godt og fint. Alternativet vil f.eks. gerne give "en ordentlig modtagelse" - hvem vil ikke det? Jeg kunne da meget godt tænke mig at vide, hvad Alternativet egentlig helt konkret vil samt hvordan. Jeg forventer ikke, at Alternativet har løsningen på flygtningekrisen (og ville have enormt svært ved at tage et parti alvorligt, hvis det siger, at de har en nem løsning), men der må alligevel være overvejelser omkring helt konkrete ting, vi i Danmark kunne gøre, hvis det stod til Alternativet. De snakker på bedste studentikose vis om en "systemkrise" - hvad betyder det helt konkret, og hvordan fixer man den? De snakker om "målrettet, markant hjælp i nærområderne", men synes Tyrkiet-løsningen er dårlig - hvordan hjælper man så mere i nærområderne, når de er fyldt til bristepunktet?
Vi savner at høre noget konkret, og det kunne Clement jo fint gå i rette med, frem for sin "haha du sagde det, men så sagde du også det, og derefter det - synes du det samme nu ja/nej og du må kun svare ja/nej!!?"-stil, det er da røvsygt og tjener intet formål andet end at demonstrere, at han har magten til at få folk til at svede i stolen. Det var jo koreograferet fra starten af, det var dette forløb, Clement ønskede - synes ikke det er en særlig brugbar angrebsvinkel, hvis man rent faktisk gerne vil vide noget om de mennesker, der er i studiet - herunder deres holdninger.
NB. Krasnik og Clement tåler ingen sammenligning. Den første er journalist, den sidste er primetime tv-vært.