Snak

og deraf forsinkelse i sagsbehandling i en periode efter?

Forsinkelsen bliver frygtelig og vil sikkert pisse diverse erhverv ganske meget af. Fuldt forståeligt iøvrigt.

Jeg er iøvrigt personligt ramt af disse forsinkelser.

Vedrørende portene ved Assistens kirkegården har jeg fået dette svar:

At vi har indsendt 2 detailprojekter til Kulturstyrelsen der beskriver genopførslen i en 50 cm. bredere udgave med tilpasning af indgangspartier og låger.

Kulturstyrelsen har meddelt at de har forlænget behandlingstid af ansøgninger pt. bl.a. pga. udflytningsreformen.

Vi kan ikke gå i gang med udbud til håndværkere mv. før vi har godkendelsen fra kulturstyrelsen

Det projekt har været igang siden nytår nu. To fucking porte skal tage over 6 måneder at lave. Det er fandme skidt.

Det er kun gået en vej med statslige arbejdspladser :

http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/politik/landomraader-og-mindre-byer-har-mistet-statslige-arbejdspladser

At hovedstaden har fået flere statslige arbejdspladser, imens provinsen har fået færre, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at arbejdspladserne er flyttet fra provinsen til hovedstaden. Artiklen der konkluderer det heller ikke.
Har du eller andre nogle andre links, der kan belyse omfanget af flytningen fra provinsen til hovedstaden?

C. D: Lur mig om mange af de jobs ikke er flytninger eller oprettelse af et nyt job som minder om det nedlagte. Om du bruger begrebet "flytning" eller nedlægger-2800-arbejdspladser-i-de-små-byer-og-opetter-4500-i-de-store-byer, er vel nærmest ligegyldigt. Der er tale om en bevidst prioritering. Men nu orker jeg ikke at diskutere det mere, da jeg synes diskussionen kører i ring.

Jeg fornemmer jeg er den eneste som ikke finder det naturligt at statslige arbejdspladser skal ligge centralt, fremfor mere spredt ud i hele landet, og fred være med det. Symbolpolitik er det dog langt fra.

Det er jo ikke det, at man ikke skal sprede statslige arbejdspladser udover hele landkortet, og dermed udjævne den skæve balance mellem by og provins, vi mener er symbolpolitik. Det er det egentlige foretag, som er igangsat af den nuværende regering.

Ved du egentlig, hvad der menes med symbolpolitik, GF4life?

GF,

Grunden til at man udflytter arbejdspladserne er jo ikke for at bryde hovedstadens monopol på det punkt, men for at skabe vækst i udkantsdanmark.

Når nu I får arbejdspladserne derud, hvordan vil I så fortsætte hadet mod Københavnstrup? Så kan I jo ikke spille pladen om at staten stjæler jeres penge for at bruge dem i København ... men der glemte jeg nok at det had jo aldrig stopper, det finder bare nye udtryk ... Og derfor er Vejle-Løkkes plan så åndssvag.

C. D: Lur mig om mange af de jobs ikke er flytninger eller oprettelse af et nyt job som minder om det nedlagte.

"Lur mig"? Det var dig, der smed påstanden ind i debatten, og nu falder dokumentationen så til "lur mig"? Der kan være alverdens årsager til, at jobs i staten bliver nedlagt, imens nye bliver oprettet. Det behøver jo ikke engang være samme kompetencer, der efterspørges.

Om du bruger begrebet "flytning" eller nedlægger-2800-arbejdspladser-i-de-små-byer-og-opetter-4500-i-de-store-byer, er vel nærmest ligegyldigt.

Det er alt andet end ligegyldigt. Jeg og formentligt mange modstandere med mig (det er endda allerede nævnt i denne tråd) ville have det helt fint med fx en målsætning om, at x procent af alle nye statslige arbejdspladser skal oprettes i provinsen. Problemet er, at flytningen af arbejdspladser betyder store tab i human capital, hvilket vil betyde en forringet offentlig sektor i en periode. Subsidiært nogle omkostninger forbundet med den rent praktiske flytning.

Jeg fornemmer jeg er den eneste som ikke finder det naturligt at statslige arbejdspladser skal ligge centralt, fremfor mere spredt ud i hele landet, og fred være med det. Symbolpolitik er det dog langt fra.

Som sagt kunne man for min skyld sagtens lave en målsætning, som med tiden skabte den tilsigtede effekt. Jeg ville endda være for det, da jeg i udgangspunktet også mener, at den offentlige sektor bør være at finde rundt om i landet.

Helt at afvise, at det skulle være symbolpolitik, er i øvrigt voldsomt. Der findes mig bekendt ikke nogle klare tal eller rapporter for de dynamiske effekter af offentlige arbejdspladser i provinsen, og hvis man kaster op imod en mia. efter et projekt med en lav grad af forskning bag sig - oven i købet lige ind i en af vælgergruppens mærkesager (og deres pengepung i øvrigt), så lugter det godt nok noget af symbolpolitik.

Det er jo nonsens.

Socialdemokraterne fører ikke socialdemokratisk politik. Det er ikke nonsens. Jeg er enig med Soc.Dem, men jeg bryder mig pt. ikke om den førte politik. Af samme grund meldte jeg mig ind. Hvis man vil have noget ændret, så må man også gøre noget ved det. Om jeg så nogensinde får brugt tid på det, er så en anden sag.

Men det er jo nonsens. Venstre og Konservative kører jo heller ikke traditionel politik, men tiderne ændres. Det virker ret sært at ville ændre et parti, frem for at tilslutte sig et som fører en faktisk politik man kan tilslutte sig. Ikke mindst når det er den lettere skvattede tilgang, hvor du overvejer at melde dig ud når du ikke er enig. Hvad er socialdemokratisk politik, hvis ikke den der praktiseres? Men ja, det giver nok genlyd i det socialdemokratiske bagland, når en pigesur Jonas smækker med døren, en måned inde i den politiske "karriere".

Selvfølgelig er et politisk parti i meget store træk kendetegnet ved den politik, de praktiserer.

Men herudover kommer altså også historie og ideologisk grundlag. Det er på den front, at man kan angribe S anno 2016, for man har i noget omfang gået bort fra det historiske grundlag uden at have en diskussion om (tabet af) værdierne.

Altså som et noget fortegnet ekspempel: Hvis Mette Frederiksen i morgen stiller sig op og siger, at det er Socialdemokratiets politik at arbejde for bedre skatteforhold for bankdirektører eller totalt at afskaffe folkepensionen, så har du ret i, at det er socialdemokratisk politik, da det er lederen, der tegner partiet. Men omvendt så er der et klinch med det historiske og ideologiske grundlag, så man også med rette kan sige, at der ikke er tale om "god socialdemokratisk politik". Det er på det historiske/ideologiske (eller værdimæssige) punkt, hvor socialdemokratiet kritiseres for at have glemt sig selv, og hvad man var.

Et partis "ideologiske og historiske udgangpunkt" er i vidt omfang et tagselvbord. Hvordan ville Stauning have forholdt sig til slagterilukninger, vindmølleparker, ikke-vestlige migranter i hundredetusindvis, 800.000 på overførselsindkomst, Grønlands selvstyre, EU, rundkredspædagogik, osv.