Snak

Steve, du har altså brugt Mars Attack-referencen før. Du må lige anstrenge dig lidt mere, tak.

"Hvorfor skal man nødvendigvis blive i et samarbejde, hvis ikke man mener det fungerer? "

Problemet er her, hvem ´man´ er. Virksomheder, samfundsforskere, banker m.m. vil i forholdsvis stor udstrækning gerne blive i EU - altså dem, der ved om det fungerer.

I den politiske debat bliver EU ofte skraldespand for alt muligt. Hvis en politiker kan slippe for at stå på mål for en upopulær beslutning ved at henvise til EU, så gør man det. Det er det samme både i Danmark og i UK. Generelt er EU-modstanden størst hos den almindelige befolkning, som reelt set har mindst med EU at gøre rent praktisk. En stor del af EU-leden skyldes vores ubeskriveligt ringe politikeres konstante trang til at gå i flyverskjul frem for at tage ansvar for noget som helst, der ikke lige er skattelettelser, velfærdsforbedringer eller håndværkerordninger. Eller noget med at man arbejder hårdt på at gøre livet surt for muslimer. F.eks. blev der her i Danmark under finanskrisen og Helle T. sparet på den offentlige sektor under henvisning til EU´s krav om budgetunderskud, selvom politikere i andre lande i samme periode valgte at tilsidesætte EU´s almene krav om budgetunderskud for at føre den politik, de mente var rigtig i en kortere periode - der var et reelt politisk valg, men HTS stillede det op som om, at det var EU´s krav og at hun nærmest var uden for indflydelse. Det er normen for vores politikere at fralægge sig ansvaret i det omfang, de kan slippe afsted med det, men det er jo ikke EU´s skyld.

I UK har man desuden en bizar (og stærkt underholdende) fascination af sin egen stærke fortid under dronning Victoria, og man har meget svært ved at anerkende eller overhovedet forstå, at ´Continental Europe´ på mange områder er virkelig langt foran. I UK er man stadig stolt over dampmaskinen og lokomotiver, så derfor er kulturchokket så meget desto større for den almindelige befolkning, som er ualmindeligt uoplyst. Termoglas, blandingsbatterier, centralvarme - mange briter er slet ikke bekendt med, at de her ting findes og er rigtig dejlige at have i huse, f.eks. De er sentimentale øboere med en bagstræberisk ømentalitet.

UK er desuden et meget stratificeret samfund inddelt i klasser med kæmpe indbyrdes forskelle. Man har stadig et aristokrati... Og på bunden har man en gigantisk klasse af folk, der tidligere arbejdede i miner eller på fabrikker, men nu i stedet gør karriere ved at spytte unger ud som 13-14-årige og leve af forhøjede velfærdsydelser. Dem har man intet gjort for, overhovedet, men i stedet nærmest stillet det op som om, at deres perspektivløse tilværelse er en konsekvens af globalisering (og altså EU), frem for manglende politisk ansvar i et samfund under forandring. Arbejdsfrekvensen blandt kvinder er lav, for en god mor er en, der står ved kødgryderne, når far kommer hjem fra arbejde - eller i det mindste har slæbt snotungerne med på café med veninderne dagen lang. På mange måder er UK indrettet ud fra et eller andet ideal om ´50´er-idyl, man har simpelthen ikke registreret, at ´Continental Europe´ har bevæget sig meget langt fremad, eller også har man bare været ligeglade i sin fornægtelse af verden. Man opfandt jo trods alt dampmaskinen, og solen gik aldrig ned over Dronning Victorias rige.

---------------------------------------

Lad os lege UK ryger ud, hvad sker der med City of London? Tror I Frankfurt tager over? De har jo en stor børs, ECB, en god lufthavn, og Frankfurt er desuden et knudepunkt for internettrafik. Det kunne også lige ligne tyskerne at snuppe sådan et es under henvisning til almenvellet i Europa. Eller tror I City of London vil bevare sin position, selvom det ikke længere vil være hoveddøren til EU´s finansmarkeder?

Mit svar er Ja !

Men hvis UK melder sig af EU så tror jeg flere lande vil følge efter og at Tyskland og Frankrig på den måde vil få at for meget magt i EU til de øvrige lande i EU vil accepter det og så vil EU falde fra hinanden

Problemet er her, hvem ´man´ er. Virksomheder, samfundsforskere, banker m.m. vil i forholdsvis stor udstrækning gerne blive i EU - altså dem, der ved om det fungerer.

Om hvad fungerer.. Euro´en, Schengen?

Dem, du nævner, er også tilhængere af skattelettelser og sociale reformer med højere pensionsalder, osv., så lad os da komme i gang, hvis de ved, hvad der fungerer.

Jeg antog at dit ? om ikke bindende folkeafstemninger var generelt og ikke kun om EU.

Spørgsmålet var til Rogosjins påstand specifikt. Men du har ret i, at 1/3 af folketinget også kan gøre det ved vedtagelsen af en lov. Den ikke-bindende folkeafstemning er lidt noget andet.

I UK har man desuden en bizar (og stærkt underholdende) fascination af sin egen stærke fortid under dronning Victoria, og man har meget svært ved at anerkende eller overhovedet forstå, at ´Continental Europe´ på mange områder er virkelig langt foran. I UK er man stadig stolt over dampmaskinen og lokomotiver, så derfor er kulturchokket så meget desto større for den almindelige befolkning, som er ualmindeligt uoplyst. Termoglas, blandingsbatterier, centralvarme - mange briter er slet ikke bekendt med, at de her ting findes og er rigtig dejlige at have i huse, f.eks. De er sentimentale øboere med en bagstræberisk ømentalitet.

UK er desuden et meget stratificeret samfund inddelt i klasser med kæmpe indbyrdes forskelle. Man har stadig et aristokrati... Og på bunden har man en gigantisk klasse af folk, der tidligere arbejdede i miner eller på fabrikker, men nu i stedet gør karriere ved at spytte unger ud som 13-14-årige og leve af forhøjede velfærdsydelser. Dem har man intet gjort for, overhovedet, men i stedet nærmest stillet det op som om, at deres perspektivløse tilværelse er en konsekvens af globalisering (og altså EU), frem for manglende politisk ansvar i et samfund under forandring. Arbejdsfrekvensen blandt kvinder er lav, for en god mor er en, der står ved kødgryderne, når far kommer hjem fra arbejde - eller i det mindste har slæbt snotungerne med på café med veninderne dagen lang. På mange måder er UK indrettet ud fra et eller andet ideal om ´50´er-idyl, man har simpelthen ikke registreret, at ´Continental Europe´ har bevæget sig meget langt fremad, eller også har man bare været ligeglade i sin fornægtelse af verden. Man opfandt jo trods alt dampmaskinen, og solen gik aldrig ned over Dronning Victorias rige.

Preach, preach!
Jeg er så uendeligt træt af den provinsielle Brian-holdning i Storbrittannien, hvor man på trods af helt indiskutabelt at være på en delt førsteplads over nationer, der har fucket den 3. verden op, stadig ikke kan se, at man har nogen form for ansvar overfor flygtninge og andre globale problemer. Selv naboerne i Irland fuckede man med efter behag. Storbritannien gjorde det primært i det 19. århundrede og starten af det 20., imens USA primært har gjort det i anden halvdel af det 20., men til gengæld formåede at skabe ca. den samme skade. Udvinding af ressourcer og alverdens andet lort har man lavet. I moderne tid har man endda sagt nej til at være med i Schengen og er placeret på en fucking ø, som alt andet lige er til at "beskytte" mod flygtninge. Alligevel føler man dog, at man har taget et urimeligt stort læs i forhold til resten af Europa (nogenlunde samme totale antal som DK). Dertil kommer så østeuropæerne, som dog via ca samtlige analyser står til at bidrage positivt i det britiske samfund, men dem harcelerer man også imod. EU-samarbejdet har man derudover i større omfang forsømt at udøve den store indflydelse på, hvilket har betydet, at man efterhånden er sunket til et land meget langt nede i hierarkiet.
Det er den perfekte kombination af arrogance og ignorance.

Hvis det ikke var, fordi det ville have katastrofale konsekvenser for vores landbrug og en række andre lande, så håbede man sgu næsten, at de fik sig meldt ud og blev til den B-nation, de så inderligt fortjener.

Aftale om ny planlov i dag - En af de mest fornuftige jeg erindrer at have set fra Tingets hånd i nyere tid. Meget bliver opblødt, bureaukratiet bliver lidt mindre og en masse hæmsko for udvikling af de mindre/mellemstore byer bliver fjernet. Samtidig bevares naturbeskyttelse, byerne får stadig lov til at kræve alment boligbyggeri og de store kystprojekter går ikke helt så nemt igennem som i første omgang. - Har svært ved at finde noget negativt at sætte fingeren på i aftalen.

Preach, preach!
Jeg er så uendeligt træt af den provinsielle Brian-holdning i Storbrittannien, hvor man på trods af helt indiskutabelt at være på en delt førsteplads over nationer, der har fucket den 3. verden op, stadig ikke kan se, at man har nogen form for ansvar overfor flygtninge og andre globale problemer. Selv naboerne i Irland fuckede man med efter behag. Storbritannien gjorde det primært i det 19. århundrede og starten af det 20., imens USA primært har gjort det i anden halvdel af det 20., men til gengæld formåede at skabe ca. den samme skade. Udvinding af ressourcer og alverdens andet lort har man lavet. I moderne tid har man endda sagt nej til at være med i Schengen og er placeret på en fucking ø, som alt andet lige er til at "beskytte" mod flygtninge. Alligevel føler man dog, at man har taget et urimeligt stort læs i forhold til resten af Europa (nogenlunde samme totale antal som DK). Dertil kommer så østeuropæerne, som dog via ca samtlige analyser står til at bidrage positivt i det britiske samfund, men dem harcelerer man også imod. EU-samarbejdet har man derudover i større omfang forsømt at udøve den store indflydelse på, hvilket har betydet, at man efterhånden er sunket til et land meget langt nede i hierarkiet.
Det er den perfekte kombination af arrogance og ignorance.

Hvis det ikke var, fordi det ville have katastrofale konsekvenser for vores landbrug og en række andre lande, så håbede man sgu næsten, at de fik sig meldt ud og blev til den B-nation, de så inderligt fortjener.

Det er temmelig provinsielt at tro, at nationalstaten er død. Det er nærmest kun i Vesteuropa - denne i tiltagende grad ligegyldige region i et lille hjørne på kloden - at ideen rigtig har fat. Euroen og Schengen er to amatøragtige udtryk for dette. Ignorance kunne man kalde det.

Det er dog korrekt, at briterne lader den store frustration over fremvæksten af enorme pakistanske parallelsamfund komme til udtryk i EU-skepsis, selvom britiske politikere i vidt omfang selv bærer skylden i den sammenhæng.

Det er temmelig provinsielt at tro, at nationalstaten er død. Det er nærmest kun i Vesteuropa - denne i tiltagende grad ligegyldige region i et lille hjørne på kloden - at ideen rigtig har fat. Euroen og Schengen er to amatøragtige udtryk for dette. Ignorance kunne man kalde det.

For det første er der forskel på at være en ligegyldig region og være i tiltagende grad en ligegyldig region. For det andet så er to eksempler på, hvad du kalder, "amatøragtige udtryk" ikke en samlet betegnelse for det, som EU-samarbejdet drejer sig om. Der er milevidt forskel på nationalstater som fx Østrig med et indbyggertal på 8 mio. indbyggere og en nationalstat som Kina med 1.400 mio. indbyggere.

Det er af en eller anden grund blevet meget let offentligt at undervurdere betydningen af det forpligtende fællesskab, som EU er.

Desuden ser man i større omfang samarbejder nationalstater imellem til fælles velstand overalt i verden.

Det er ved gud ikke alle ting ved EU, der er lige gode, men det er altså utopi at forestille sig, at alle lande kunne melde sig ud, og man så kunne bygge et bedre system op af asken.

Det må alt andet lige være bedre at arbejde for et bedre samarbejde inden for de allerede eksisterende rammer. Også selv om dette betyder mere national selvbestemmelse. Det bliver resultatet af den britiske afstemning ligegyldigt, om det bliver et ja eller et nej.