Hvordan tester man for danskhed, ved at sende folk igennem en test, som danskere ikke kan bestå? Hvordan udviser man danskhed ved at bestå en prøve, som personer med 100% danskhed generelt ikke er i nærheden af at bestå?
Hvis prøven alligevel ikke er relevant i forhold til det at være dansk, kan vi så ikke lige så godt erstatte prøven med en test i tysk grammatik? Om ansøgere skal lære papegøje-svar om gamle digteres fødselsdage eller om uregelmæssige verber, er det ikke stort set det samme?
Det er da oplagt at anvende en prøve, som danskere alt andet lige ville have nemmere ved end eksempelvis tyskere.
Hvorfor er straffrihed og selvforsørgelse et krav, når også danskere sidder i fængsel eller på overførselsindkomst?
Hvilke kvaliteter er specielt danske? Hvilke kulturelle træk er specielt danske? Hvad siger det om en given dansker, hvis disse træk ikke er beskrivende for dette individ? Og hvis vi accepterer, at konkretiseringen af "danskhed" kun er generaliseringer og dermed ikke nødvendigvis beskrivende for den enkelte dansker, hvad lærer vi så ved at teste ansøgere om statsborgerskab i forhold til konkretiseringen? Hvad viser testresultatet?
Og hvis vi ikke lærer noget som helst fra testresultatet, ud over at den testede var god til at lære udenad, hvad er så formålet med testen?
At man trods alt ligner idealtypen på en dansker lidt mere end alle mulige andre gør.
Bortset fra det har testen vel den praktiske funktion, at folk som kan læse og forstå alt andet lige har bedre forudsætninger for at integrere sig (og sine børn), selvom det, som Jirya vist var inde på, ikke er en absolut nødvendig forudsætning for integration.
Som jeg forstår tanken, så er hans løsning på problemet med uddeling af statsborgerskab, at vi helt holder op med at gøre det, medmindre personen allerede er mindst halvt dansk, hvilket helt gør det umuligt for tilflyttere at blive danske statsborgere.
Og hvad gør vi i øvrigt, når to børn født og opvokset her i landet af ikke-danske forældre får et barn sammen? Skal de så bare udvises til et land, som ingen af dem nogensinde har været i? Skal de opfattes som halvt mexikanske og halt kinesiske, selv om de hverken snakker spansk eller kinesisk og ikke har pas i nogen af landene? Hvad er Espersens løsning på det problem? Til helvede med skævøjer og bønneplukkere?
Alt i alt slår Espersens løsning mig som værende både lidt landsbytosset og egentlig også lidt ondskabsfuldt. Selvfølgelig skal tilflyttere også kunne blive danske statsborgere.
Klap lige hesten.
Man udviser jo heller ikke folk, fordi de dumper indfødsretsprøven.
I øvrigt har udlændingestyrelsen mulighed for at udstede fremmedpas til de, der ikke måtte have pas i oprindelseslandet.