Naturligvis er det et samfundsproblem. Men sådanne problemer skal jo gerne løses. Netop grundet nogle af de ting der bringes op i tråden her, angående folk der kommer ud i store problemer, er nogle af grundende til at et øget forbud ikke hjælper. Udover de folk der bruger det som et rus-middel på linje med alkohol, så findes der også rigtigt mange (primært unge mænd) der selvmedicinerer, og ryger fordi de har en ide om at det hjælper på deres problemer. Sygdomme såsom autisme, skizofreni, tourettes, depressioner osv. kan på sin vis lindres hvis man ryger, men det er sjældent at den hash man kan købe fra rockere indeholder de stoffer fra cannabis som lige nøjagtigt du har brug for. Derfor er der behov for vejledning på området, både så de der kan få gavn af cannabis kan få den hjælp de skal have, og at de der tror det er svaret på deres problemer kan blive vejledt til alternativer.
Jeg synes ikke om at man sender svage psyker lige i armene på kriminelle. Det må kunne gøres bedre.
Liberalisering som i Holland ville næppe sådan overordnet nedbringe kriminaliteten i Danmark
Jeg vil lægge hovedet på blokken og sige at en fuld legalisering vil nedbringe kriminaliteten betydeligt. En model hvor man gror og sælger dansk-produceret cannabis gennem stats-boder tror jeg vil gavne rigtigt mange mennesker.
Den hollandske model er en anelse speciel da import, distribution osv stadig er ulovlig. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvor coffe-shopsne får deres hash fra. Jeg troede i lang tid at det var hollandske (statsautoriserede) landmænd der groede det, men det er vist ikke helt tilfældet. Istedet kommer det altså fra folk der gror det ulovligt, og så er vi ikke kommet meget længere med en løsning på problemet (udover at folk der ryger ikke er kriminelle).
EDIT: Jeg er enig. En halv legalisering fungerer ikke. Man er nødt til at gå hele vejen (næsten) ellers kan man lige så godt lade være.
Min holdning til fri hash har iøvrigt intet at gøre med mit eget ønske om at ryge. Forbuddet irreterer mig fordi det er tåbeligt på alle måder, og at typer som Trine Bramsen (og Tom Behnke) tilsyneladende har så meget at skulle have sagt på det her område uden at have nogen ide om hvad de snakker om.
Danmarks såkaldt liberale parti og DF er dog undskyldt, da man ikke kan forvente ting der giver mening fra den kant alligevel.