@Bosse
Det er helt i orden, at du er tilgænger af øget regulering. Fred være med det. Lyder også som om, at du tjener dine penge på den øgede regulering, så det giver dig vel et fornuftigt incitement til netop at holde af den :)
Jeg kan så heller ikke sige mig fra, at tjene penge på det, da reguleringerne har været en af de største cash cows for konsulentbranchen de sidste 5-6 år.
Jeg kan bare konstatere, at den øgede regulering historisk set ikke forhindrer den ene finansielle krise efter den anden - og er en kæmpe ekstraomkostning for borgerne. Og selvom du har et godt øje til Basel II og Basel III, så må jeg nok bare skuffe dig med, at selv fuldt implementeret, så vil du stadig opleve den ene finansielle krise efter den anden de næste 50 år.
Reguleringerne udarbejdes med øjne i bagspejlet, og de tager ikke høje for nye teknologier eller det faktum, at Starbucks idag faktisk er en af verdens største "indlånsbanker". De er så ikke reguleret som en bank - men mon ikke de bliver det på et tidspunkt, når man for første gang oplever et stort forudbetalingskoncept går konkurs.
Så bliver der endnu mere at lave for os i konsulentbranchen, og de glade betalere er borgerne.... og effekten ... tjaa. Der kommer jo nok en ny krise et par år senere, som de bagudseende lovgivere endnu engang ikke havde set komme.