Naturligvis skal vi have kampfly, og jeg mener også, at vi burde bruge mere på forsvarsbudgettet - vi kører ret meget frihjul med NATO/USA og det er ikke helt rimeligt, når vi samtidig gerne vil snakke om vores "aktivistiske udenrigspolitik".
Men jeg synes, at man traf det forkerte valg. Vi købte en flytype, der var dyrere end alternativerne, hvilket bevirker, at vi kommer til at stå med færre fly end planlagt. Dertil kommer reservedelsproblematikken, så mon ikke flere af flyene aldrig kommer på vingerne, men i stedet kommer til at fungere som dele for de resterende fly.
Dét, der skulle retfærdiggøre det hele, var, at det ikke kunne fejle, når nu USA selv har investeret i et stort antal F-35. Den sidste skanse virker til at være ved at falde nu. Der var også noget med ´stealth-egenskaber´ ved F-35, men bl.a. russerne o.a. gør opmærksom på, at der er sket udvikling i radarteknologien, så F-35 ikke er så super usynlig alligevel. Ifølge Pentagon var der et stort dataindbrud i 2007/2008, hvor adskillige terabytes data om flyet blev downloaded - Lockheed Martin benægter selvfølgelig, at F-35 er kompromitteret. BAE, som leverer en stor del af flyets undersystemer, er også blevet forsøgt hacket i forbindelse med F-35, men vil ikke rigtig ud med, om noget blev stjålet.
F-35 er desuden berømmet for sit "avancerede datasystem", som ikke engang er bagt færdigt endnu. Avancerede datasystemer er også ofte sårbare, og både russerne og kineserne er med i front, når det handler om cyberkrig.
Flyet er desuden langsomt og har, ifølge DoD´s egen chef for test og evaluering, svært ved at leve op til de specificerede krav. Der er bl.a. noget med designfejl på vingerne, og desuden en sårbar brændstoftank, der udgør en brand- og eksplosionsrisiko.
Det mest aparte ved valget af fly var, at hvor de andre fly rent faktisk er færdigudviklede, gennemtestede og er i aktiv service, så er F-35 stadig delvist på tegnebordet. Det er IC4 om igen - når flyene er helt færdigudviklede og klar til at indgå i forsvaret, så vil de være forældede og for dyre at vedligeholde. Argumentet er, at der nu er blevet postet så mange penge i F-35, og der bliver arbejdet videre trods massiv forsinkelse og budgetoverskridelse, at det er "too big to fail". Jeg synes, at det er et meget ringe grundlag for så stor en offentlig investering, og ville ønske, at - hvis alt kommer til at gå, som det tegner - indkøberne i Forsvaret, samt deres overordnede politikere, vil blive stillet til ansvar.
Hvad er endnu vigtigere, og det kommer vi først til at føle, når vi står med flyene, er F-35´s ringe såkaldte "sortie rate". Det vil sige, hvor mange kampmissioner et enkelt fly kan flyve på en dag. Ved Gripen (svenskernes fly) er den anslået til 2 om dagen, hvor F-35 er anslået til at blive 0,33 (mens data om F-35 i dens nuværende udvikling viser, at den kan flyve 1 ud af 5 dage, altså for hver dags flyvning kræver det 4,75 dage til vedligehold på jorden).
En Gripen koster ca. halvdelen af en F-35, så det vil sige, at på f.eks. 3 dages kamp, så ville 10 Gripen kunne udføre 60 missioner, mens 5 F-35 vil kunne udføre sølle 5... Det er derfor, at de fleste andre nationer, som også har forpligtet sig til F-35, har supplerende kampfly-typer i deres luftvåben. Det er ikke et problem for f.eks. USA og UK overhovedet, men for os er det jo ikke holdbart.
Havde vi købt Eurofighter Typhoon ville vi også være "sikret", idet en stor del af vores europæiske alliancepartnere bruger flytypen, der rigtig nok er skabt med henblik på at løse andre opgaver end F-35 (på papiret, vi ved reelt ikke, hvilke opgaver F-35 kommer til at kunne løse i praksis). Vi kunne også have købt svenskernes fly, Flyvevåbnet har brugt Saab før i tiden, og på papiret er det vældigt imponerende, selvom det ikke har set aktiv kamp endnu.