Den nye 4.0 feminisme er en gådefuld størrelse:
Men bedre end 2.0 og 3.0 feminismen!
Det skær mig i hjertet, når det bliver kaldt 4. bølge feminisme. Specielt, når det er med de tre som fortalere. Hele det indlæg vidner bare om en mangel af indsigt i de tidligere bølger af feminisme, samt at hun fuldstændig har misforstået Mette Fugls kritik...
Men jeg står fast på, at hvis jeg får en datter, vil jeg opdrage hende, som jeg ville en dreng.
- Velkommen til 3. bølge
Jeg mener bestemt ikke, at dette er at »rulle alle de sten tilbage, de gamle kvinder har kæmpet for at fjerne«. Tværtimod. Derimod mener jeg, at du er i gang med at rulle sten, når du kalder andre kvinder dumme.
Tidligere feminister har kæmpet for, at jeg i dag kan vælge at gøre med min krop, hvad jeg vil, sådan at jeg kan være et seksuelt væsen og ikke kun en skede, som en mand kan få en orgasme i, eller som kan føde børn.
Mette Fugls kritik var lige præcis, at det at twerke og udvide kropsidealerne ikke er tilstrækkeligt til at kalde det feminisme. Tidligere feminister har ikke blot kæmpet for retten til at være et seksuelt væsen. De har kæmpet for ligestilling. De har kæmpet først for lige rettigheder. Derefter for faktisk ligestilling gennem lige repræsentation på arbejdsmarkedet mm.. Og i den tredje bølge for et opgør med køn som social/kulturel konstruktion.
Det er et skridt tilbage for feminismen ift. 3. bølge fordi det bliver gjort vigtigt igen at være kvinde. Det vil sige en forstærkning af den konstruktion som kønnet er (jeg snakker selvfølgeligt ikke om det biologiske køn hvilket ikke-feminister ofte ikke forstår).
Det er et skridt tilbage for feminismen. Fordi de ironisk nok har valgt at acceptere deres rolle i den patriarkalske struktur. Det er forfærdeligt hult at kritisere det mandschauvinistiske samfund for at gøre kvinder til objekter. For derefter at udstille sig selv som objekter. At det er sådan de føler sig bedst tilpas er ikke tilstrækkeligt til legitimerer det. For det er lige præcis den sociale konstruktivistiske konsekvens af et patriarkalsk samfund, som tredje bølge kritiserer. Altså at kvinderne er stolte af og vante til at udstille deres kroppe. Når Ekatarina siger, hun vil opdrage sin datter som en dreng, så umuliggøre hun det jo samtidigt, når hun på den måde bruger sin krop som våben, på en måde som ingen mand vil gøre det.
2. bølge kæmper gennem lige repræsentation herunder kønskvoter. Da man anerkender kønnet som en identitetsskabende faktor. Da kvinders opfattelse af, hvilke muligheder de har, er påvirket af, hvad der opfattes som "kvindejob". Så får at bekæmpe den opfattelse, så kræver det en udligning af repræsentationen af mænd og kvinder i alle arbejdsgrupper. Fordi hvis mænd og kvinder er lige, så er der lige mange mænd og kvinder overalt. Da der ikke er lige mange kvinder over alt, så er mænd og kvinder altså ikke lige.
3. bølger bekæmper den gængse opfattelse af køn ved at forsøge at ændre den opdragende kultur og behandle mennesket som om kønnet ikke eksisterer. For lige præcis at nedbryde konstruktionen, således at mænd og kvinder behandles tilnærmelsesvis ens og uafhængigt af deres biologiske køn.
Forstå mig ret det er vigtigt at sige fra overfor hævnporno, voldtægt kvindeundertrykkelse og meget mere. Men det er fuldstændigt holdbart at kritisere de tre for, at deres teoretiske grundlag hverken er konsistent eller gennemtænkt, og at deres måde at udtrykke sig på ikke er holdbar ift. deres formål. De må hjertens gerne dyrke deres seksualitet osv. men som Mette Fugl siger, de skal ikke kalde det feminisme. De er højst lommefeminister.