@Halil Jeg er generelt ikke så glad for blogs, da det ofte er noget værre venstrehåndsarbejde. Den blog der er i hvert fald en kende simplistisk.
Lad mig dog lige tage nogle forbehold. Rapporten er fra 2010. Den er rimeligt lang, så har kun kigget på "sammenfatning og konklusion".
Det er rigtigt, at der i rapporten bliver gennemgået repræsentationen af mænd af kvinder i forskellige faggrupper og lederstillinger. Men det virker som hun har læst det her, også bare konkluderet færdig, at løn
kun er afgjort af fortjeneste:
Det betyder, at hvis offentligt ansatte kvinder havde haft samme placering på arbejdsmarkedet både horisontalt og vertikalt som offentligt ansatte mænd, samme (højere) uddannelsesniveau og samme (højere) grad af erhvervserfaring, ville de – alt andet lige – have haft en højere løn, hvilket ville have resulteret i en mindre lønforskel mellem offentligt ansatte kvinder og mænd.
(s. 19)
Jeg tænker umiddelbart, at denne konklusion er rimeligt åbenlys. Selvfølgeligt betyder højere uddannelse og lederstillinger bedre løn.
Men læg mærke til, at der blot står
mindre lønforskel.
Lige inden står der:
Når der ses på arbejdsmarkedet under ét, er bruttolønforskellen mellem kvinder og mænds løn i forhold til lønnen for begge køn i udgangspunktet ca. 14-18 pct. i mændenes favør afhængigt af lønbegreb. Af den samlede bruttolønforskel for arbejdsmarkedet kan ca. 10-11 pct.-enheder forklares statistisk.
(s. 19)
I det offentlige er tallene 15-20 pct. og 15-17 pct-enheder (jf. s. 19)
Bemærk dog, at de brancher, der er brugt ikke er repræsentative, da de er udvalgt ud fra "særskilt interesse og sammenligninger fra arbejdsmarkedetsparter i Lønkommisionen." (jf. s. 16)
Det vil altså sige, at ca. 4 - 7 pct.-enheder ikke kan forklares statistisk ud fra uddannelse, lederstilling, erfaring, barsel, heltid/deltid osv.
Samt at forskellene er betydeligt større i det private end i det offentlige.
Desuden er det vel stadig problematisk, at kvinder ikke får tilsvarende løn pga. af deres overrepræsentation i dårligere betalte brancher. Anne Sophie Hermansen er jo super reduktionistisk/liberal i hendes forståelse af de valg man tager. Kvinderne kunne jo bare lade være med at tage de jobs. De kunne bare have andre interesser. Hvis de valg er "frivillige" i absolut forstand, så må hun jo komme med en redegørelse for, hvorfor kvinder tager andre valg end mænd.