Det er fuldstændig vanvittigt at når man er på dagpenge kan få udbetalt 20.600 kr.
Dagpenge er en offentlig arbejdsløshedsforsikring, som man vælger at betale til via en a-kasse. Det er ikke kontanthjælp.
Derudover ville det da være en absolut ubrugelig forsikring, hvis alle altid skulle falde hele vejen ned til kontanthjælpssatsen, da arbejdsløshed så vi tvinge ganske mange ud af hus og hjem, selv hvis situationen er relativt kortvarig.
Jeg kan godt forstå at der er ikke er særlig stor økonomisk incitament til at tage arbejde.
Det skyldes antageligt, at du hører lidt for meget på LA-tosserne.
Man betaler til a-kassen løbende og man har to års dækning på en procentdel af den oprindelige løn, dog med en øvre grænse. Oven i det skal man være aktivt søgende, og oven i det er der meget skrappe reglerne for, hvad du må foretage dig. Frivilligt arbejde er fx risikabelt som bare pokker, for så er man jo ikke aktivt søgende nok. Aktivering er også forventeligt. Hvis det viser sig, at du har modtaget dagpenge uden at være aktivt søgende, så risikerer du ret kraftigt at skulle betale penge tilbage.
Og når først du har brugt dine to år, så er situationen pludselig lidt mere stram, for så er der slet og ret ingen offentlig dækning før din opsparing er under 10.000. Til den tid kan du så modtage kontanthjælp, der ikke just er kæmpestor, selvfølgelig under forudsætning at du er aktivt søgende. I praksis er der en halvstor risiko for, at din sagsbehandler smider et eller andet aktivering efter dig, som måske og måske ikke giver nogen som helst mening, og hvis du siger nej, så bliver du trukket i din kontanthjælp.
Er du under 30? Så er din kontanthjælp i øvrigt på SU-niveau, vel at mærke uden at du kvalificerer dig til hverken kollegier eller andre tilbud til studerende.
Det her er de overordnede regler for understøttelse under arbejdsløshed, sådan som de var sidste gang jeg læste op på dem. Det er selvfølgelig et par år siden, men de er næppe blevet opblødet siden.
Og hvis du læser de regler og så tænker, at det er meget bedre at være arbejdsløs og have minus kontrol over sin egen økonomiske frihed, så bør din frygt for dovne arbejdsløse være betydeligt overskygget af din frygt for udspekulerede nigerianske prinser, som på ondskabsfuld vis får dig overbevist om, at du skal give dem penge.