Snak

Vordingborg Kommune ansatte en fuldtidsmedarbejder til at håndtere aktindsigt og henvendelser fra en borger der brugte al sin tid på at søge aktindsigt i kommunens forhold, så der findes da i hvert fald eksempler på at det bliver overbrugt.

Jeg tror ikke, det er muligt at begrænse retten til aktindsigt, uden at man går væsentligt på kompromis med retssikkerheden, og muligheden for at føre en (om end ringe, trods alt personlig) kontrol med det offentlige.

Jeg kan da også komme i tanke om i hvert fald en, der gerne repræsenterer en bestemt gruppe af vores borgere, og har en tendens til at bede om aktindsigt i alt vedr. den borger. Hvilket kan være ganske omfattende, og tage adskillige timer at få kopieret, når det er en af de ældre sager, og hvor man udmærket ved, at det han gerne vil vide noget om, reelt blot skal findes på nyeste sag vi har for hans borger.

Ministerierne oplever givetvis lidt andre typer, end dem jeg typisk ser, og deres tager formodentlig meget længere pr. sag. Jeg mener dog også at have hørt om mindst et ministerium, hvor de havde nogle aktindsigtsanmodninger, der var ½ år gamle.


Men altså. Selvfølgelig skal du have lov at bede om at se, hvad det offentlige har liggende på dig, og det vil også være håbløst, hvis man fx fjernede retten til aktindsigt i praksisnotater og lign.

Vordingborg Kommune ansatte en fuldtidsmedarbejder til at håndtere aktindsigt og henvendelser fra en borger der brugte al sin tid på at søge aktindsigt i kommunens forhold, så der findes da i hvert fald eksempler på at det bliver overbrugt.

Jeg mener også, at jeg under noget undervisning på studiet fik at vide af en underviser, at Nordjyllands Politi havde været ude i noget af det samme.

Det kan vi andre så gå og betale for.

P-afgifter og Vordingborg Kommune, det var sikkert dem Esben tænkte på, da han ævlede løs.

Der er sikkert tåber derude, det nævner Oluf også i den linkede artikel, men så er det vist heller ikke værre. At det skulle begrænses endnu mere er helt idiotisk.

Svoger - jeg er ikke uenig. Det er et spørgsmål om retssikkerhed. Dog kunne jeg ønske at aktindsigten blev defineret til at omhandle en sag og ikke et spørgsmål om tiden.

Et advokatfirma kunne opkræve klienten mange penge i honorar ved at gennemgå mange uvæsentlige papirer i en sag. Eller hvis klienten ikke kan betale ved at søge omkostningerne dækket af det offentlige. Og lur mig lige - mon ikke der er rigtig mange advokatfirmaer der fører en håbløs sag i trøst om den offentlige kasse dækker omkostningerne?

En tabt sag burde ikke generere offentlig udbetaling til at dække advokatomkostninger. Hvis det var hovedreglen ville langt flere advokatvirksomheder oplyse til klienten at sagen ikke kunne vindes. Dermed ville mange sager ikke ende i retten og retssystemet ville være langt mere effektiv.

Altså. Så beder jeg om aktindsigt i alle sager, en ad gangen. Og starter naturligvis med at bede om aktindsigt i alle sagsnavnene/numrene.

Ministrene må tage sig sammen, og finde sig i, at der graves. Det er jo snart ligegyldigt til hvilken side man kigger, så graves der noget håbløst frem, som partiet eller fremtrædende medlemmer har været involveret i.


Og så tænker jeg, at den yderst interesserede person fra Vordingborg Kommune beder om aktindsigt også efter offentlighedsloven, og knap så meget efter forvaltningsloven.
Ellers har vedkommende virkelig mange sager hos kommunen/kommunen er meget langsommelig med at kopiere akterne.


Advokatfirmaet vil forhåbentlig få ballade i forhold til god advokatskik, hvis de bliver opdaget i at gennemgå ligegyldige akter, velvidende de er ligegyldige.

"Ministrene må tage sig sammen, og finde sig i, at der graves. Det er jo snart ligegyldigt til hvilken side man kigger, så graves der noget håbløst frem, som partiet eller fremtrædende medlemmer har været involveret i."

Jeps. Det er jeg enig i.

Advokatfirmaet vil forhåbentlig få ballade i forhold til god advokatskik, hvis de bliver opdaget i at gennemgå ligegyldige akter, velvidende de er ligegyldige.

Nej, det gør de ikke, for hvem afgør om det er ligegyldigt? I princippet kan alle søge aktindsigt - det er der flere aviser der gør. Der er ikke nogen der løfter fingeren og spørger hvorfor.

Vi bruger mange penge på det - hvorfor dog ikke stramme lovgivningen så det er en sag man søger aktindsigt på, og ikke bare generelt.

I forhold til ELL ville det give samme resultat. Har ELL dummet sig i en sag kommer det frem i forbindelse med aktindsigten.

Nej nej. Det er ministerbetjening, så det er undtaget.

Advokatfirmaet må skjule sin praksis godt for sin kunde så.

Vi bruger mange penge på det - hvorfor dog ikke stramme lovgivningen så det er en sag man søger aktindsigt på, og ikke bare generelt.

Altså lidt som systemet i Norge?