Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er helt med på at du generelt synes det er en dårlig idé at begrænse individets udfoldelse via for eksempel afgifter. Som udgangspunkt er jeg enig i at individets udfoldelse ikke skal begrænses og jeg ser helst at jeg selv bestemmer over mine penge.

Men i dette tilfælde, er jeg af en anden opfattelse mht. afgifter. Der er selvsagt historisk set masser af eksempler på, at regulering fra offentlig side af erhvervslivet og det private forbrug, har haft særdeles positive effekter.

Jeg tror det samme kan være tilfældet med vores fødevarer fordi det er et område hvor du virkelig kan påvirke folk, da alle i DK (stort set) spiser hver dag. Da fødevarer samtidigt har en afgørende indflydelse på folks helbred, giver det for mig mening at forsøge flere tiltag for at få folk til at indtage sundere mad. Herunder inkluderet at gøre det usunde dyre, samt momsfritage det sunde.

På den lange bane kunne det give os et markant sundere samfund. Og det ville spare kassen for alle parter, på alle måder. Og det ville for eksempel i øvrigt betyde ikke så lidt for vores konkurrenceevne i og med at sygefraværet for eksempel bliver nedsat, og produktiviteten kan vise sig at øges som følge af en sundere arbejdsstyrke.

Forbruget af smøger er stærkt faldende - hvorfor ikke også sukker?
Det er nu primært statens gevinst, ikke individets, jeg har argumenteret for. Jeg er så tæt på at være socialistisk, det overhovedet er mig muligt!

"Da fødevarer samtidigt har en afgørende indflydelse på folks helbred, giver det for mig mening at forsøge flere tiltag for at få folk til at indtage sundere mad. Herunder inkluderet at gøre det usunde dyre, samt momsfritage det sunde"

- For det første: Det er allerede i dag, billigt - og i flere tilfælde endda billigere, at spise sundt end at spise usundt. Jf. linket fra tidligere, kan det, det til trods, kun påvises, at en ud af hver fem danskere, er villig til at ændre kostvaner. For det andet (det burde egentlig have været det første): Hvor skal pengene komme fra? Hvad skal lukke det hul, dit indhug vil afstedkomme? Højere afgifter virker ikke. Det er den lære, den nuværende regering tage konsekvensen af.

"Og det ville spare kassen for alle parter, på alle måder"

- Det er simpelthen ikke rigtigt. Færre penge i kassen. Det vil være konsekvensen. Hvis det var så ligetil, som du giver udtryk for, var det jo bare at gøre det. Win-win for alle. Sådan hænger det, desværre, ikke sammen.

"Forbruget af smøger er stærkt faldende - hvorfor ikke også sukker?"

- Tobakken er mere sejlivet, end først antaget. Og det trods et forbud på arbejdspladser. Det sagt tror jeg at sukker og alkohol er noget sværere at få has på, eftersom indtagelsen af disse ikke er direkte fysisk, skadelige for andre (med mindre man tæller ulykker med). Og sagt med et glimt i øjet og alt det der: Jeg er i øvrigt slet ikke sikker på, at et folk helt uden stimulanser, bliver et sundere folk. Et trist, gråt liv uden udfald og stimulanserne at falde tilbage på en gang imellem, slår ethvert antræk til livslyst ihjel. Om det så drejer sig om sukker, tobak, fed mad, alkohol eller noget helt femte.
Med den slags lovforslag skal der naturligvis laves skøn over betydningen for statens finanser. Det koster - naturligvis - penge, at foretage denne nedsættelse af afgiften på øl og sodavand. Selv efter indregnede indtægter pga. mindre grænsehandel er det over en halv milliard om året. Og det er uden at medregne faldende sundhedsudgifter.
Det kan godt være, at det skyldtes min nyfundne karriere som fodboldkritiker. Men man har da nok overskud i regeringen til at svare på mit spørgsmål, om hvorfor tapet er så grimt i rummet de forhandler i.

Jeg kan i øvrigt tælle fire sodavand i lokalet.
http://www.facebook.com/Contenestor
Duncan, som jeg skrev tidligere, vil regeringen i så fald ikke kunne gøre noget som helst. Lige nu bakser den med de mellem 150 og 200 mio. konsekvenser, sidste indgreb (hævet afgift på tobak) har fået.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
Helle Thorning må være verdensmester i ikke at svare på spørgsmål. Det er sgu da alt for belastende. Uanset hvordan spørgsmålet lyder, så svarer hun et eller andet forberedt der intet har med spørgsmålet at gøre. Jeg bliver sindssyg.
Dette er en signatur.
Lige præcis det spørgsmål ham hatten lige har stillet et par gange "tror du, det øger eller svækker dine muligheder for at blive genvalgt?" er sgu også retarderet at spørge om. Jeg har dog lige tændt og ikke hørt de andre.
Duncan, som jeg skrev tidligere, vil regeringen i så fald ikke kunne gøre noget som helst. Lige nu bakser den med de mellem 150 og 200 mio. konsekvenser, sidste indgreb (hævet afgift på tobak) har fået.

Uden at kende de tal, så har regeringen vel visse muligheder for at gøre noget som helst. Nattens aftaler bliver eksempelvis opgivet til at flytte rundt på 75 milliarder...

Derudover har jeg svært ved at se, hvorfor tiltag der både kan forøge statens indtægter og over tid mindske presset på sundhedsvæsenet skulle være specielt dumt. Også selv om det koster lidt på grænsehandlen.

Man sidder dog tilbage med fornemmelsen af, at det i 2013 nok er smartere politisk at redde nogle sønderjyske købmænd, end at tænke langsigtet på folkesundheden.
Det smarteste, politisk, folkesundhedsmæssigt and all da shiat, er efter min mening at have tilstrækkeligt med penge i kassen, så både forebyggelse, forskning og behandling kan opprioriteres. Og at øge afgiften (ikke at forveksle med regulære forbud) ændrer tilsyneladende ikke det store ved forbrugsvanerne, men flytter formentlig blot lokaliteten for, hvor produkterne handles. Og i så fald giver det færre penge i kassen til at håndtere stort set samme behandlingsmængde. Men det er da rigtigt, hvis man blot kan tænke sig til en bedre virkelighed - lad os sige en, hvor alle er glade og har sunde sind i sunde kroppe - da vil sundhedsvæsnet kunne spare alvorligt mange penge.
Det smarte er jo ikke at behøve at have så mange penge i kassen til at behandle livstilsygdommene. Som i parentes bemærket altså er der, hvor pengene ryger hen i dag og i fremtiden. Antallet af overvægtige og decideret fede mennesker stiger er vel den helt store udfordring for sundhedsvæsenet i de kommende år. Udgifterne til diabetes patienter eksploderer.

Hvor effektiv sådanne afgifter er til at ændre adfærd, afhænger formentlig af en række faktorer. Man kan vælge af læne sig op ad papirer fra Landbrug og Fødevarer omkring afgifter på fødevarer fra landbruget. Måske lidt overraskende er de ikke helt overbeviste. Men det vidste man vel også næsten på forhånd.

Der vil givetvis være masser af mennesker, hvor afgifter på sodavand ikke ændrer noget som helst. Mange vil givetvis være ligeglad med en højere pris. Der er dog grupper af mennesker, hvor den virker noget bedre. I denne gruppe indgår formentlig børn, hvor de ekstra kroner for en to-liters Cola bare bedre kan mærkes, og det derfor bedre kan betale sig at vælge noget andet. Da denne gruppe og lavindkomstgrupper generelt vel er dem, man først og fremmest gerne vil have til at spise sundere, er det vel et ok argument for den type afgifter.
Annonce