Snak

Drenge der vokser op i et hjem uden en mandlig rollemodel, har jeg også min egen opfattelse af hvordan drengen udvikler sig til. Men den har jeg ikke givet udtryk for i denne tråd.

@ Soccer Maniac

Jeg er stadig interesseret i din opfattelse af ovenstående.

Sagen viser netop at man ikke kan forbyde burka og niqab. Man er nødt til at forbyde en lang række andre ting man ikke ønsker at forbyde. Ganske som 24-årsreglen. Derfor bliver det spændende jo at se lovens tekst efter at JMs juristers har tygget på livets små udfordringer.

Lidt historik:

John Christensen, Henrik Stevnsborg: Masker og maskeforbud
Af sprogrevisor, cand. phil. John Christensen og seniorstipendiat, lic. phil. Henrik Stevnsborg

1. I spørgsmål nr. 273 ønskede folketingets retsudvalg den 13. april 1987 (alm. del ‐ bilag 382) oplyst, hvorvidt justitsministeren overvejede at indføre et maskeringsforbud under demonstrationer o.l. Spørgsmålet faldt i forlængelse af BZ-urolighederne i efteråret 1986.
Justitsminister Ninn-Hansens svar forelå den 10. juli og var éntydigt benægtende: »Et sådant forbud ville efter min opfattelse give anledning til afgrænsningsvanskeligheder i praksis, og jeg mener heller ikke, at en ordning af den omhandlede karakter ville være i overensstemmelse med den danske tradition«, hedder det bl.a. i ministerens svar. Det fremgår også af svaret, at dét, justitsministeren umiddelbart havde i tankerne, var muligheden af en ændring i eller tilføjelse til straffelovens § 114. Denne paragraf 114 blev indsat med 5-kolonneloven nr. 225 af 7. juni 1952 og erstattede det indtil da gældende særlige uniformsforbud. Forbudet mod at bære uniform blev på sin side indført i 1933 for at dæmme op for politiske grupperinger og partiers militante agitationskorps. Det vendte sig ikke direkte mod demonstranter, som skjulte ansigtet, men mod brugen af »passiv bevæbning« og anonymisering i form af ensartede kasketter, tørklæder, skråremme og blankpolerede støvler. Men straffelovens § 114 handler fortsat om korps, grupper eller sammenslutninger, »der har til
hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen«. Straffen herfor er fængsel i indtil 6 år. Et maskeforbud efter denne paragraf ville automatisk hæve hele spørgsmålet om maskering op i et plan, hvor der er tale om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, d.v.s. terrorisme og borgerkrigslignende tilstande. Man kan på den baggrund kun hilse det velkomment, at justitsministeren således slog koldt vand i blodet. 1980´ernes Danmark er ikke 1930´ernes, og at forhåndsrubricere hættemænd som statsfjender og terrorister vil være proportionsforvrængende.

På den anden side både kan og bør man diskutere, om justitsministeren alligevel nåede den rigtige konklusion.

2. Det kan ikke bestrides, at et maskeforbud kan give anledning til afgrænsningsvanskeligheder, al den stund dét at maskere sig er et urmenneskeligt fænomen med bund i instinkter og psykologiske mekanismer, som aldrig kan udryddes med lovgivning. Masken har fulgt os gennem hele vores udvikling fra naturfolk til, ja, højt civiliserede mennesker. I tidernes morgen indgik den som et vigtigt led i den religiøse kultus, hvor vi brugte den som middel til at skræmme og forjage onde ånder og dæmoner. Senere er masken gledet fra. den hedenske gudstjeneste over i skuespilkunsten, med en tradition, der som bekendt spænder fra det gamle Grækenland ‐ med den glade maske og den traurige maske ‐ til den italienske commedia dell´- arte: Harlekin, Columbine og Pjerrot. Idag ses masken kun sjældent i teatret, men parallelt med anvendelsen til scenebrug har man i århundreder kunnet møde den i maskeraderne. En maskerade er ‐ som det bl.a. fremgår af Holbergs komedie af samme navn ‐ et maske- og kostumebal, hvor den dagligdags balance og den sociale orden er forrykket for en kort, hektisk stund. Maskeraden har igen sin oprindelse i ældgamle folkelege og mummespil med optog og forklædningsløjer, gerne i forbindelse med overgangen fra vinter til vår; fra mørke til lys. Måske toppede denne tradition på Holbergs tid, men død er den langtfra. Ikke blot har børnene deres fastelavnsmasker endnu, men trangen til ansvarsfri glædesudfoldelse har tværtimod fået en ny renæssance med de seneste års pinsekarnevaller og deres titusindtallige opbud af sminkede, kostumerede og maskerede danskere.

Afgrænsningsvanskelighederne er således naturligt til stede, men alligevel. Såsandt som ethvert fornuftigt menneske kan kende forskel på en elefanthue og en rød papnæse med elastikker, må det være muligt at løse opgaven i praksis. Det må være muligt at skille maskerede lovovertrædere fra maskerede festmagere.

I hvert fald er forsøget gjort før. Justitsministeren har nemlig præcis ikke ret i, at det ville være stridende mod dansk tradition at se disse afgrænsningsvanskeligheder løst med en form for maskeforbud. Faktisk, viser det sig, har man tidligere haft et maskeforbud i Københavns politilovgivning, ja stort set lige så længe man overhovedet har haft et politi.

3. København ‐ og Danmark ‐ fik sin første politimester sidst i 1682. Politimesteren havde til opgave at sikre ordenens opretholdelse. Ordensbegrebet var præget af mangfoldighed. Politiet skulle overvåge ‐ og vi nævner i flæng ‐ at gaderne blev holdt rene, at brødet holdt kvalitet og pris, at fester afvikledes i fordragelighed og uden fråds, at ligtog havde en passende længde, at borgerne stedse gik sømmeligt klædt, uden overdreven luksus. Til disse mange andre påbud og forbud kom ved en forordning af 21. januar 1688 tillige et forbud mod at vise sig »maskeret, formummet eller sværtet« i Københavns gader. Overtrædelse skulle straffes, som det hed, »på kroppen med fængsel, og ellers efter forseelsens beskaffenhed«. Det fremgår beklageligvis ikke af det daværende justitsministerium, Danske Kancelli´s, lovsag i præcis hvilken anledning, der indførtes maskeforbud på netop dette tidspunkt. Der henvises blot til, at »maskerede har begået adskillige insolentier (d.v.s. ulovligheder) i København om aftenen«. Reglen om forbud mod offentligt at bære maske blev optaget i Den store Politiforordning af 22. oktober 1701. Hér indarbejdedes den i kapitel 3 om »ærbarheden og de gode sæder«, hvor den optræder mellem bestemmelser om bordeller, om drik og spil på værtshusene og om »grassategang«. Også senere i den enevældige tid blev der lovgivet om maskering. Ved en politiplakat af 1. marts 1803 blev bestemt,
at maskerader og maskeballer fremtidig ikke måtte afholdes, forinden Danske Kancelli havde meddelt sin tilladelse. I en anden politiplakat af 4. marts 1814 blev den jødiske minoritet advaret om, at 1688-forordningen ville blive påberåbt, såfremt den fortsatte med den uskik at »besøge hinanden i husene på deres fastelavn« i maskeret og forklædt stand.

Efter demokratiets indførelse i 1849 blev der ‐ omend med stor forsinkelse ‐ udarbejdet den første egentlige politivedtægt for København. Vedtægten trådte i kraft den 1. april 1869, og dens § 9 lyder således: »Ingen må på offentlig gade, vej eller plads vise sig maskeret eller i en dragt, der er stridende mod velanstændighed eller egnet til at fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden. Ligeledes er det forbudt at vise nogen uanstændig opførsel, såsom ved uanstændige ord eller lader, ved uanstændig blottelse af legemet, ved at lade vandet på upassende steder, eller på anden måde«.

Denne brede bestemmelse, der på én gang er vendt mod den ordenstruende afklædning og den ordenstruende påklædning, er ganske sigende: Maskering rangerer på niveau med vandladning ‐ men straffes også derefter. Straffen er typisk, som ved alle andre politivedtægtsovertrædelser, en bøde.

Ved revisionen af politivedtægten 1. marts 1913 udvidedes § 9 med regler om forbud mod opfordring til utugt, herunder med et forbud mod »løsagtige fruentimmeres« trækken på offentlige steder. Da politivedtægten påny blev taget op til revision i slutningen af 1950´erne, blev § 9 fuldstændig omskrevet. Ved omskrivningen bortfaldt det selvstændige maskeforbud, hvilket af formanden for borgerrepræsentationens politivedtægtsudvalg begrundedes med, at der ikke skønnedes at bestå noget behov for »forbud, som griber ind i borgernes naturlige ret til frit at vælge deres egen klædedragt«. Nøgleordene var liberalisering og afskaffelse af alle »utidige indgreb i borgernes frihed«. Den nye politivedtægt for København blev bekendtgjort 21. november 1967 og trådte i kraft 1. januar 1968. Herefter er retstilstanden dén, at enhver kan maskere sig, som han eller hun vil ‐ det være sig privat eller offentligt; men noget traditionsstridigt ville der ikke være i påny at lade politilovgivningen indeholde et forbud mod at bære maske, hvor en sådan tilsløring af identitet kan forstyrre den offentlige orden. I normalpolitivedtægten kunne optages en bestemmelse svarende til den, der gjaldt i København helt op til 1968.

Bosse 123

Er der en dybere mening med at citere mig,... erklære at jeg intet har forstået...for til sidst at gengive min holdning med nogen andre ord.
Lidt omstændigt.

Mr123

Eksemplet med Villy Søvndal og HuT er direkte forstemmende. VS´ »skrid ad Helvede til«-udtalelser, blev mødt af en massiv modstand på venstrefløjen.

I forhold til udvisninger af radikaliserede, har venstrefløjen været yderst tilbageholdende.

Så sent som i indeværende indeværende uge, sad Pernille Skipper i en debat og benægtede at gaypride havde nogen problemer med at defilere på Nørrebrogade.

Generelt er tilgangen unuanceret og naiv på venstrefløjen, bla illustreret igennem det faktum, at mange på venstrefløjen stadig mener, at antallet IKKE har betydning. I min verden er det synspunkt helt på månen.
---

Konstruktionen i 1948 var ganske enkelt noget makværk, der har medført bjerge af problemer.
At palæstinensere i Danmark er i top på den hårde kriminalitet, på...ja, jeg ved ikke hvilket år i træk, mener jeg ikke kan tilskrives problematikken på Vestbredden.
De er jo stort set født i Danmark.

Kim

Vi på venstrefløjen kender konventionerne så vi ved at det er ret ligegyldigt hvad der siges i Danmark om udvisning. Men bevares, brøl løs.

Simple living.

Steve Highway-61 (fedt navn, og fantastisk spiller)

»Vi på venstrefløjen,« har systematisk skudt forbi på det tema der hedder indvandring.


Man går stadig rundt med en Morten Korch-fantasi om en integration, der bliver mødt af en massiv modvilje.
Imens flyder vi i betonklodser, skudepisoder, rabiate friskoler, rabiate moskeer, og en lang række andre uløselige problemer.


Gang på gang har vi hørt at lovforslag »var helt til kanten,« og alligevel er skruen blevet strammet i årene 2001-2011, og igen fra 2015.

Hvis man nærer et brændende ønske om yderligere DF-fremgang, er manglende udvisninger en stensikker strategi.

Konstruktionen i 1948 var ganske enkelt noget makværk, der har medført bjerge af problemer.
At palæstinensere i Danmark er i top på den hårde kriminalitet, på...ja, jeg ved ikke hvilket år i træk, mener jeg ikke kan tilskrives problematikken på Vestbredden

Udover at det du skriver ikke har noget at gøre med "venstrefløjens hyldest af islamistiske regimer", så er det altså en rimelig syg kobling. Hvad har de to ting præcis med hinanden at gøre? Fordi palæstinensere er overrepræsenteret i danske kriminalstatistikker, så retfærdigører det den behandling de der bliver tilbage har fået af israelerne og resten af det vestlige samfund.

"Jaja, 9/11 var da forfærdeligt, men amerikanerne skyder jo hinanden for et godt ord i forvejen".

Derudover:

VS´ »skrid ad Helvede til«-udtalelser, blev mødt af en massiv modstand på venstrefløjen.

Æhh, var det ikke kun Margrethe Vestager? Jeg kan godt huske udtalelsen, men jeg kan ærlig talt ikke huske der var den helt store palaver i medierne udover at DF´erne klappede i hænderne og Margrethe Vestager (som vel ikke ligefrem er venstrefløj) mente at Villy løb DF+Vs ærinde.

Generelt er tilgangen unuanceret og naiv på venstrefløjen, bla illustreret igennem det faktum, at mange på venstrefløjen stadig mener, at antallet IKKE har betydning

Det er bare så fint når den slags kommer fra folk der hellere end gerne begynder at gøre op med ytringsfrihed, forsamligsfrihed, religionsfrihed og generelle frihedsrettigheder for at ramme bestemte befolkningsgrupper. På højrefløjen ønsker man jo netop ikke nuancen, for hvis man først begynder at menneskeliggøre de grupper man gerne vil "holde nede", så risikerer man jo, at vælgerne fatter sympati for disse.
Burkaforbuddet og al anden symbolpolitik (skæringer i børnecheck, kontanthjælpsloft osv.) er netop et fint eksempel på, at man ikke gider gå op i nuancerne, og heller ikke har noget imod at ramme etniske danskere, sålænge det bare generer muslimerne endnu mere.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-findes-der-flygtningefamilier-i-danmark-med-27-boern
- Virker det her "nuanceret" for dig?*

Så sent som i indeværende indeværende uge, sad Pernille Skipper i en debat og benægtede at gaypride havde nogen problemer med at defilere på Nørrebrogade.

Jeg har ikke været til gaypride, og det interesserer mig heller ikke, men var der da større problemer i forbindelse med optoget?


*En lille detalje jeg iøvrigt kan dele med dig/jer, er at af alle de sociale ydelser vi giver hinanden, så er der bred enighed om, blandt de forskere jeg har snakket med, at børnepenge er langt den bedste investering vi har. Det giver sig selv at uden børn, så har vi som land en rimelig begrænset levetid, og pt er det faktisk kun indvandringen der holder vores kvote nogenlunde i skak.
Vi (det vil sige danske kvinder) føder generelt for få børn og selvom man selvfølgelig ikke skal få børn fordi det er en god forretning, så er det en af de ting der kan være med til at 1) folk ikke helt har råd til at få et barn, og derfor venter/lader være eller 2) børn ender med at vokse op i "fattigdom", især det sidste er ikke skide heldigt for børnene, da det er den slags der følger børnene hele livet.

Det er nok desværre muligt at vi må igennem en periode hvor DF får regeringsansvar før det går op for selv typer som KimTell at problemer er komplekse og der ikke er nemme løsninger.

Det er meget nemmere at give sine ukritiske vælgere en illusion om hvad der kan lade sig gøre når man ikke selv er villig til at tage ansvaret.

"Venstrefløjen har en unuanceret tilgang"

Ih ja, det er sørme unuanceret at ville balancere ytringsfrihed og menneskerettigheder i modsætning til , dele af, højrefløjen som bare vil have afskaffet menneskerettigheder for personer de ikke bryder sig om. Magtens tredeling og al det der kan man virkelig ikke tage sig af i det omfang man overhovedet aner hvad det er.

Hvad skal palæstinenserne dog gøre når verden omkring dem pludselig bestemmer at deres land pludselig skal have et helt nyt formål, og nu skal Palæstina altså være jødernes land.

Det sker da også i vores egen baghave. Bortset fra at Kosovo aldrig har været albanernes land, mens "Vestbredden" er et til formålet politisk konstrueret navn for bl.a. Judæa....