Geeti Amiri:
"Ved I, hvad der sådan virkelig irriterer mig ved det såkaldte burkaforbud, som i øvrigt bør kaldes for niqabforbud, hvilket Puk Damsgård så fint påpeger - fordi hun om nogen har set kvinder iført tvungen burka.
Af alle de kvinder, jeg hele mit liv her i Danmark har set med niqab, har kun to af dem haft anden etnisk baggrund.
Ellers har alle andre kvinder, jeg nogensinde er stødt på i gadebilledet, som bærer niqab, været etnisk danske. Konvertitter.
Det er tragikomisk, at alle argumenter for at niqabforbud afstedkommer af, at ville værne om det frie Danmark.
Men hallo, det er ikke os, som har mærket undertrykkelsen på vor forældres krop, der ynder niqaben. Gider man lige.
De kvinder, som bærer niqab, er netop et produkt af det frie Danmark. Det er kvinder, som har ejet så stor personlig frihed, at de kan vælge og vrage. Og ja, så fravælger de alt ophav som etnisk dansk, defineret af blandingen imellem kristendom og kulturradikal, for en fremtid som konvertit. De kvinder, som konverterer til islam, og tolker religionen så bogstavtro, er jo et produkt af et samfund, hvor religionsfriheden er i højeste sæde. De her konvertitters danske identitet består af at tage afstand fra alt majoritetskultur, fordi for dem er det et aktivt valg at frasige ethvert medlemskab med det danske samfund. Friheden til at være sin egen, hvilket jo lyder meget dansk, ikk´?
De her kvinder er ikke i tvivl om, hvilket fælleskab de vælger til ved at gå med niqab. At de så kan vokse fra det fra det fælleskab, hvor de ønsker at tage niqaben af, men ikke kan. Det er en helt reel diskussion, som netop handler om undertrykte kvinder. Men er et forbud mod niqab løsningen på de her kvinders situation?
Det tror jeg ikke. Derimod tror jeg, at de her kvinder har brug for et netværk, der står klar til at gribe dem, når de vælger afsked med det fælleskab, som niqaben er et symbol på.
Gør vi nok for at skabe det? Næh. Det koster overskud, ressourcer og andet end letkøbte politiske point.
Og indrømmet, de her kvinder, som vælger at tilslutte sig den politiske islam, som niqaben er et symbol på, har jeg virkelig lyst til at ruske op, så de kan se friheden for bare niqaber. Jeg kan ikke fordrage niqab, burka og ja, tørklæde på kvinder, som ikke frivilligt selv har valgt det, og verden ville være et tættere skridt på ligestilling, hvis niqab og burka, eller påtvungen tørklæde, ikke fandtes.
Men helt ærligt, hvis man som politiker tror, at nu er et stort slag vundet i kampen for danske værdier, skal man virkelig til at komme i arbejdstøjet.
For tro mig; når en opvækst i Danmark med alle de højtbesungne danske værdier ikke holder konvertitter fra at gå med niqab, vil et forbud heller ikke komme til at gøre det."