Snak

"Bedre forudsætninger for at træffe de rigtige valg"

- Hvem skal beslutte, hvad der er de rigtige valg for den enkelte? Det håber jeg da, at den enkelte selv kan afgøre. Om det så er i tråd med alle mulige andres syn på samme eller ej.

Forebyggelse i form af oplysning, bør i min verden aldrig blive til programmering af individet. Jeg tror simpelthen ikke på idéen om en stærk ensretning af mennesket. Og jeg tror heller ikke det vil komme noget som helst samfund til gode. Heller ikke selvom det kan dreje sig om, at indkode alle med de helt rigtige holdninger og tilgange til forskellige emner.

Forebyggelse i form af oplysning, bør i min verden aldrig blive til programmering af individet.

Der er da heller ikke nævnt en programmering. Med de rigtige valg, så mener jeg en erhvervelse af viden omkring sund kost. Om man efterfølgende vil efterleve den viden eller ej, er selvfølgelig op til den enkelte. For mig er det vigtigt, at den viden bliver præsenteret og er tilgængelig.

Det er vel det samme med rygning. Folk ved, der ryger er klar over, at det er usundt, men det gør det alligevel. Forskellen er selvfølgelig den passive rygning, og derfor har man begrænset tilgængeligheden.

I den forbindelse finder jeg det fint, hvis man kunne begrænse tilgængeligheden af eks. sodavend for børn, da de nok endnu ikke kender eventuelle konsekvenser af et stort forbrug. Jeg taler hverken om programmering, tvangsfodring etc., men om forebyggelse gennem oplysning i folkseskoleregi.

Det er jeg heller ikke imod. Oplysning. Men jeg mener ikke det er statens, herunder skolens, ansvar, at opdrage børn. Det er forældrenes. Og det er også forældrene der må træffe valgene om, hvad de mener er godt og skidt for deres børn.

Men sålænge det er statens opgave at betale for at reparere på skaderne af den skadelige føde, så er det vel deres opgave, hvis de er deres økonomiske ansvar voksent - at reducere udgifterne på lang sigt?

Hvis den tanke tænkes til ende, kan staten i princippet blot forbyde alt, hvad den mener er det mindste skadeligt. Problemet er selvfølgelig, ved en strammere fortolkning af, hvad staten skal bestemme for borgeren, at det er borgeren selv, der i første omgang finansierer staten. Ikke omvendt. Så kan man mene at det er i alle interesse osv. Tjo, men vi har besluttet os for at have endog rigtig, rigtig mange statslige, underskudsforretninger kørende, fordi vi mener, at det skal der være plads til.

At spare på sundhedsudgifterne kan vel næppe være frihedsindskrænkende i sig selv. Og da bestemt ikke hvis det kan betyde færre statslige udgifter?

Man kan jo i øvrigt adfærdsregulere via andet end forbud? En (urealistisk?) model kunne være et positiv adfærdsregulering, fx. momslempelse på grønt. Hvis altså der er nogen der tør?

Ellers er der jo oplysning - men det er jo ikke statens opgave? Heller ikke hvis det sparer borgerne for en stor sundhedsregning i det lange løb?

Selvfølgelig er det ikke frihedskrænkende, at spare penge. Men der hvor det bliver bestemt (ikke), er ved den enkelte borgers, egne penge. Ikke dem, staten finder sig berettiget til at tage fra samme. Og det er to vidt forskellige ting. For jo mere staten vil kontrollere (det vil formentlig blive kaldt stimulere) gennem forbud og afgifter (sænkede/øgede), des mere frihedsindskrænkende i forhold til den enkelte borgers råderum, vil det naturligvis være.

I den forbindelse er dit bud på momslempelse på grønt, ret interessant. For ingen ved sine fulde fem forestiller sig jo, at staten generelt accepterer færre penge i kassen. Mere vil have mere, og det gælder i særdeleshed for socialstaten. Derfor ville man skulle hente pengene ind fra andre områder, dvs. enten gennem en reel forringelse af velfærden (det begynder selvfølgelig med de områder, hvor der er færrest der galper op (men det bliver den "løsning", der kommer til at vælte udyret)), eller øgede afgifter eller skatter. Det vil igen sige, at adfærdsreguleringen vil koste enten på velfærd eller på pengepungen. Uden man i øvrigt med rimelig sikkerhed kan sige noget om, hvorvidt sundhedsvæsnets budget, af den årsag kan justeres ned.

Staten - skal den have den størrelse, den har nu - må (og bør (efter min mening)) oplyse alt det den overhovedet kan. Og så i øvrigt acceptere, at velfærden også må tage vare om konsekvenserne af afhængigheden af de stimulanser, dens borgere har kastet sig over. Hvis velfærden kun skal omhandle de borgere og de vaner, den finder gode og rigtige, ligner det en samfundsmodel, der er direkte uhyggelig.

Matias, du burde tænke dig om. For det gør du ikke nu. Din evindelige kamp mod din mor er uværdig og denne diskussion uvedkommen.
Faktisk så kan du ikke være det her bekendt.
Det er muligt at du tror at du kan sovse dine synspunkter ind i dine evindelige ( og irriterende ) paranteser og selvfede statements. Men det kan du ikke. Dine vankelmodige og affældige ytringer er slatne og aldeles ubrugelige i enhver form for fornuftig debat ligenu.
Det er faktisk forbløffende, at du fortsat tror på dine egne udfald mod dit ophav.


Og lad nu være med at blive sur. Glæd dig. Der er blevet taget stilling til dig. Og det elsker du. Ikk ?

Razz havde ´mellemrummene´ under sine indlæg, Matias har parenteserne.

Ja...men velvalgte....det kan man ikke kalde Matias´paranteser. Faktisk så tror jeg at de bruges som decoy. Ligesom dansk tv. "It´s the greatest rock´n roll swindle..."