peanuts
Er der nogen der har prøvet at bilde dig det ind?
Er der nogen der har prøvet at bilde dig det ind?
FREM for alt
Når venstrefløjen praktiserer en, skal vi kalde det imødekommende, attitude ift islam, tager jeg som udgangspunkt tilgangen til udtryk for en bred accept, herunder af regimer.
Feminister og dele af venstrefløjen, er det sidste sted de møder nogen hjælp.
Så diskuterer vi burka. Igen. Min holdning: Burkaen er et symbol på kvindeundertrykkelse. Et udtryk for en dybt reaktionær tænkning. Og jeg synes såmænd også, den er udtryk for et reaktionært mandesyn. Kvinden skal gemmes helt væk, fordi de stakkels viljeløse mænd ellers ikke vil være i stand til at styre sig.
Betyder det, at det er klogt at forbyde den? Nej. Jeg mener, et forbud er en dårlig ide.
For det første mener jeg sådan set, vi skal forsøge at undgå, at staten blander sig i, hvordan vi går klædt.
For det andet: Gad vide om forbudstilhængerne overhovedet interesserer sig for de kvinder, som rent faktisk går med burka? For hvordan søren skulle et forbud hjælpe dem? Skal man have bøde, samfundstjeneste, fængsel eller udvisning for at være undertrykt? Har forbudstilhængerne overvejet risikoen for, at disse kvinder så aldrig kommer uden for en dør? Husk på, at det naturligvis allerede er kriminelt at tvinge nogen til at gå med burka imod deres vilje.
For det tredje: Jeg er sådan set enig med statsministeren i, at vi risikerer at gå islamisternes ærinde med et forbud. De vil argumentere for, at friheden åbenbart ikke gælder for alle.
Og til sidst: I forhold til, hvor meget debatten om undertrykkelse i minoritetsmiljøer fylder, savner jeg handling. Vi mangler blandt andet et krisecenter for LGBT-personer med minoritetsbaggrund. Vi mangler udslusningsboliger til unge kvinder og mænd, som har boet på krisecenter og brudt med deres familier.
For meget symbolpolitik. For lidt handling.