Snak

tråd triller

Igen helt korrekt. Den fri abort blev implementeret i flere etaper. Allerede omkring 1960, kunne kvinder med særlige udfordringer abortere.

De indledende øvelser til definitive lov, blev påbegyndt af en konservativ justitsminister (Thestrup) i VKR-regeringen 1968-1971, og altså endeligt vedtaget af regeringen Anker Jørgensen. Mig bekendt enstemmigt.

Jeg efterlyste indflydelse til venstrefløjen efter 1982, hvorpå Black Spider nævnte den fri abort.

mirakelmix

Lyt til/læs om flåden af unge muslimske kvinder der i disse måneder/år modigt udfolder virkeligheden bag sløret.
Tror du fx Geeti Amiri er fuld af løgn? Kender du Hirsi Ali eller K.Parwani?

Jeg gætter på at du har hørt om tvangsægteskaber, social kontrol etc?


Hvis du ikke ser dragterne som kvindeundertrykkende kan jeg nok ikke hjælpe det helt vilde.

Har du overvejet hvorfor mændene ikke bære dragterne? Kvinderne må formodes at blive sexmonstre ved det blotte syn af håndled, halspartier og andre seksuelt ophidsende kropsdele.

Loven on fri abort blev ikke vedtaget enstemmigt, langt fra, partierne lod medlemmer af folketinget stemme efter deres overbevisning og mange medlemmer af venstre og konservative stemte imod.
Knud Thestrup som du nævner var imod: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsdebat-vedroerende-svangerskabsafbrydelse-1972/

Jeg forholdt mig ikke til hvad du mente, kun hvad du skrev.

De borgerlige liberaliserede som du siger loven, men de var ikke over en kam for fri abort.
"I 1970 blev det muligt at få abort af sociale årsager, ligesom kvinder, der var fyldt 38 år eller havde mindst fire børn i forvejen, også fik tilladelse."
https://www.etik.dk/abort/da-aborten-den-blev-fri

trådtriller

De mange tilløb til fri abort, gør det lidt vanskeligt at udpege den der æres bør.

Først: du har ret, det var IKKE enstemmigt.

Thestrup var justitsminister i ved påbegyndelsen af udvalgsarbejdet i 1969.

Under alle omstændigheder er vi liiidt før 1982, der var udgangspunktet for diskussionen.(jf Black Spiders fejlagtige oplysning)

Igen. Tak for præcisering, rettelser og relevante links.

Tror du fx Geeti Amiri er fuld af løgn?

Jeg tror ikke Geeti Amiri er fuld af løgn.

"Af alle de kvinder, jeg hele mit liv her i Danmark har set med niqab, har kun to af dem haft anden etnisk baggrund.
Ellers har alle andre kvinder, jeg nogensinde er stødt på i gadebilledet, som bærer niqab, været etnisk danske. Konvertitter."

Hvis du læser linket fra folketingsdebatten så udløste udvalget i ´69 den revidering af loven som blev gennemført i ´70, i alle de links jeg har læst fremhæves SF som partiet der pressede på for "fri abort" og fremsatte flere forslag om at frigive aborten inden socialdemokratiets forslag blev stemt igennem.

Jeg er sådan set ligeglad med hvad du bad BS om. Jeg forholder mig til den påstand du fremførte i dit indlæg om den fri abort der, ligesom din beskrivelse af SF´s nedtur i meningsmålingerne efter Villy´s HuT udtalelse, ikke holder vand.

trådtriller

Du forsøger at simplificere et yderst komplekst tema.
Dine egne links understreger at det var et langt træk, over flere årtier, med en lang række aktører.

Blev loven hældt af brættet da Harling blev statsminister efter jordskredsvalget december 1973?
Det gjorde den ikke.
Blev den hældt af brættet af Schlüter(igen støttet af krf) i1982-1992? Næh.

Det parlamentariske grundlag bestod blandt andet af kr. Folkeparti, der åbenbart ikke ejede SF´s evner til på magisk vis at skaffe et flertal der ikke eksisterede.


SF var langt fra at have flertal. Fint nok at de pressede på, men at gøre partiet udslagsgivende er nok at stramme den.
Det forudsætter som minimum en temmelig alternativ form for (mis)brug af grundlæggende matematiske principper.

Paz

Har du eventuelt et citat der perifert forholder sig til diskussionens omdrejningspunkt:
Bærer kvinderne dragterne frivillig?.

Din vinkel er absolut interessant. Den må vi tage en anden god gang.

De unge rebelske SF´ere gik under navnet børnebanden.
De forlod SF i forlængelse af fravalget af Astrid Krag.

Jeg brugte lidt af dagen igår på at læse lidt op på SF´s nedsmeltning. Du har ret i, at det bl.a. var valget af ny formand, der gjorde at flere af de unge SF´ere blev sossere istedet. Jeg fandt dog også frem til, at SFs nedtur i højere grad (end udlændingepolitikken) faldt sammen med, at man mistede grebet om især de unge vælgere, i og med man begyndte at nominere de sikre valg i de forskellige valgkredse (til både kommunal og folketing). Dette betød at gennemsnitsalderen i SFs folketingsgruppe steg betydeligt, og alt andet lige, så må man formode at de fleste "unge" har lettere ved at identificere sig med unge ideologer, end halvgamle mænd i islandske sweatre.

Angående udlændingepolitikken, så ser det ud til, at "børnebanden" mente at en mere midtersøgende (for SF altså højredrejet) udlændingepolitik ville være gavnlig til at skaffe vælgere, og dermed kunne fokusere mere på velfærd, uddannelse og andre mærkesager. Såvidt jeg kan se, har det dog ikke været det springende punkt, og jeg har ikke umiddelbart kunne finde noget, der siger at de unge SF´ere skulle skifte parti pga en for blød udlændingepolitik.
Jeg vil dog hellere ikke kalde det en "hardcore linje", det virker nærmere (fom mig), som at de (SFU´erne) gerne ville give sig lidt på det område, for så at få noget indflydelse på andre områder.
Hvis du har udtalelser eller andet der siger anderledes er jeg selvfølgelig åben for at give dig ret.

Jeg vil give dig ret i, at Søvndal/Krag/SFU fløjens nederlag til Vilhelmsen i formandsopgøret har været en vigtig faktor, men jeg holder stadig på, at de fleste unge SF´ere havde set skriften på væggen, og indset at det muligvis ville være lettere at beholde sædet på borgen, såfremt man blev S´er. I den sammenhæng tror jeg ikke at SFs udtræden og regering, og endelgyldige nederlag i folkets øjne, er uden betydning. Her var DONG netop den store synder, da SF vel led det største politiske nederlag i nyere politisk historie.

Mr123

Enig i langt de fleste af dine betragtninger.

Jeg anser eksempelvis Tesfaye for at være helt fremme i bussen, og en mand som Thor Moger bærer ikke just rundt på et ry som udpræget hallal-hippie!
Tesfaye udgav i øvrigt for nyligt en glimrende bog om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik.

Men helt enig, de unge SF´ere ville langt hellere udfolde politikken i SF-regi, hvor de under Søvndal i forvejen indtog dominerende roller.

Tilvalget af S var et nødvendigt onde.

Til sidst, og meget positivt ment: jeg kan kraftigt anbefale Hans Mortensens krønike om SF. På godt og ondt, ift SF, leverer forfatteren en yderst interessant del af den politiske danmarkshistorie.