Poor Scouser
Grundlæggende bør det være en selvfølge at man tilstræber at en udsendelse af dokumentarisk karakter, rummer en balance.
Jeg noterer mig i dag, at historikeren Kurt Jacobsen(tidl. DKP, og forfatter til biografien om Aksel Larsen) er på linje med de øvrige kritikere.
Indhold:
-Den radikale tilgang i 30´erne »kan det nytte« er fraværende
-En forherligelse af socialdemokratiet, der aldrig har haft 90 mandater, og som ikke på egen hånd har præsteret velfærdsstaten. Med al respekt.(kanslergadeforliget var et bredt forlig)
-En manglende kritik ift de DKP´ere der forsøgte at implementere et af verdenshistoriens mest uhyrlige styreformer i Danmark.(Et regime med massedrab i usete mængder)
-Den barnlige fremstilling af øst/vest-konflikten er grel. Gorbatjov hyldes, og Reagan glemmes. Jeg erindrer om at Svend Auken påpegede Reagans enestående betydning.
Gorbatjov idealsamfund, var et ét-partisystem.
Hertil kommer en klar underkendelse af Marshall-hjælpen, der var helt central for udviklingen af velfærdssamfundet. Set i det lys, er alt andet sjatpisserier, når vi taler etableringen af velfærdssamfundet.
----
Mht Schlüter/1983:
Der har vi jo belejligt nok hele essensen!
Tanken er jo IKKE...at nogen skal nyde positiv særbehandling, bekvemme forglemmelser, stryges med hårene etc.
Om man hedder Estrup, Bubber, Frank Aaen, Kjærsgaard, Anker eller Bubber bør ens behandling være evident.
Balance rimer på Nuance. Tilfældigt, ja, men ikke desto mindre meget passende.
FREM for alt