Grundlæggende bør det være en selvfølge at man tilstræber at en udsendelse af dokumentarisk karakter, rummer en balance.
I en dokumentar af denne type handler det vel først og fremmest om at give et retvisende billede.
Den radikale tilgang i 30´erne "kan det nytte" er fraværende.
Det kunne man godt have omtalt, ligesom man kunne have omtalt de konservatives flirt med nazismen og alt muligt andet. Men hvorfor er det vigtigere end de begivenheder, det blev skildret i serien? Du kan jo ikke få det hele med.
En manglende kritik ift de DKP´ere der forsøgte at implementere et af verdenshistoriens mest uhyrlige styreformer i Danmark.(Et regime med massedrab i usete mængder)
Anklager du de danske kommunister for at have planer om at begå folkemord i Danmark? DKP faldt fra hinanden, da Stalins brutale regime blev synligt. Jeg tror ikke, det er nødvendigt at forklare danskerne, at kommunisme efter sovjetmodellen ikke er ønskeligt. Det er efterhånden dokumenteret i tusindvis af dokumentarer. Jeg anklager i øvrigt heller ikke højrefløjen for at bakke om om folkemordet i Vietnam - som der jo reelt var tale om.
Den barnlige fremstilling af øst/vest-konflikten er grel. Gorbatjov hyldes, og Reagan glemmes.
Gorbatjov var helt uden tvivl initiativtageren til opblødningen mellem Sovjet og USA. Reagan var som udgangspunkt meget lidt imødekommende. At påstå andet vil være historieforvanskning. Men det er rigtigt, at de to med tiden fik opbygget et tillidsfuldt forhold, og at Reagan spillede en central rolle. Det bliver også fortalt i serien, ligesom Reagan berømte ord foran Berlinmuren bliver vist. En gengivelse loyal mod datidens begivenhedsforløb.
En forherligelse af socialdemokratiet, der aldrig har haft 90 mandater, og som ikke på egen hånd har præsteret velfærdsstaten. Med al respekt.(kanslergadeforliget var et bredt forlig)
Med Stauning som statsminister fik Socialdemokraterne ved et valg 48 pct. af stemmerne. Så kan vi nok blive enige om, hvilket parti der førte an? Under forliget i Kanslergade var det Stauning, der tog initiativet og ledte forhandlingerne. Dét, som er centralt her, er, at Stauning lykkedes med at få en række sociale reformer med i forhandlingsresultatet. Og DET opfattes i dag sim grundstenen til opbygningen af det velfærdssamfund, vi har i dag. Kan vi så blive enige om, at det var en helt central begivenhed i den nyere danmarkshistorie, og at det ikke er vildt mærkeligt, at Socialdemokraterne får en central plads i fortællingen?
Jeg kan ikke se pointen i at kommentere på resten. Jeg tror min pointe må stå klart. Men skal jeg selv gå i den kontrærere retning, er jeg da ikke tilfreds med, at Socisldemokraterne i så høj grad stilles til ansvar for samarbejdspolitikken. Der var tale om en samlingsregering eksklusiv kommunisterne. Og det burde have været nævnt, at Venstre i den forbindelse krævede en tilbagerulning af de sociale reformer. Det fortæller meget om Venstres grundværdier. Men DR er vel efterhånden for intimiderede til at fortælle sandheden om, hvor ofte de to hæderkronede borgerlige partier (V og K) har stået på den forkerte side i kampen for progressive tiltag i samfundet.