Hvorfor er der ikke en tråd hvor pseudo-intellektuelle venstreorienterede letvægtere, kan dyrke årtiers endeløse rækker af nederlag.
Så du mener, at DK er et højreorienteret land? Eller mener du, at det er et nederlag for "venstrefløjen", at DK ikke er endnu mere venstreorienteret?
Venstrefløjen anno 2017 bærer, fuldt forståeligt, præg af 40 års uafbrudte nederlag.
Jep. Vi har privatiseret al uddannelse og sundhed, velfærdsydelserne er alle forsvundet, miljølovgivning er frivillig, fagforeninger er blevet forbudt ved lov, og købeloven er dybest set en provomering af rendyrket kapitalisme.
Venstrefløjens "kerneværdier" står umiddelbart i grel modsætning til voldsideologien.
Voldideologien i ental? Er du ude i, at du er sur over, at folk ikke tog notits af, at du afviste ham landsbytossen som værende en tosse, så derfor vil du nu selv udgyde lige så åndssvagt pladder?
Islam er jo i øvrigt ikke en entydig størrelse. Der er samme problem i forhold til en entydig tolkning af deres religiøse tekster som der også er i fx protestantismen. Hvem tror du fx er Roy Moore´s primære støtter i forsøget på at blive valgt som senator? Konservative prostestanter. Det er jo også bare lidt børnemishandling. Kan vi fremover kalde kristendommen for pædofilismens ideologi, eller er den slags generaliseringer kun okay imod Islam?
Antifa repræsenterer på mange stræk den voldelige tilgang vi ser i islam.
Og her troede jeg, at du snakkede om "venstrefløjen", men det er altså mere specifikt Antifa, du tænker på? Eller er du gået så meget i selvsving, at du mener, at begge ord dækker over det samme?
Derudover repræsenterer Antifa da netop ikke "den voldelige tilgang", som dit udefinerede og meget vage "vi" mener at se i Islam. Medmindre selvfølgelig "den voldelige tilgang" er begrænset til civil ulydighed, smadrede butiksruder og biler, og en sjælden gang en person som har fået tæsk. Alt sammen tumpet opførsel, selvfølgelig, men at sætte det op imod den mere voldelige del af Islam virker landsbytosseagtigt. Eller bodegabøvet.
Venstrefløjens fremtid?
Formentlig en uappetitlig, dysfunktionel grød af islamleflen, forfjamsket feminisme, skinger retorik, og ikke mindst:
Udsigt til en evig position i taberkulturens dybe mørke.
Det kommer jo ret åbenlyst an på, hvad du definerer som "venstrefløjen", men i og med at du hiver en masse voldsomt subjektivt retorik ind over i kombination med anvendelsen af ordet "evig", så virker det mere som en trist blanding af retorisk selv-fedme og flame-bait.
Jeg er dog ikke uenig i, at der er elementer på venstrefløjen, der udgyder pladder, som rent faktisk matcher din beskrivelse. Der hvor jeg har et problem, er når du generaliserer det pladder til at være beskrivende for hele venstrefløjen, frem for blot dem, der gladeligt udgyder det.
Men skal vi rent faktisk snakke om venstrefløjens fremtid, så tag gerne med i betragtningen, at selv om vores lokale venstrefløj generelt virker som havnens mest toptunede knallert i et omfang, der vækker associationer med løbehjul og trehjulede cykler, så er DK jo reelt med i den internationale venstrefløj, uagtet at vi også er ret kradsbørstigt konservative. Dig, mig, Bosse, Merc, Mr123, Tommy, Steve, ja selv Pibe...
Det er jo næsten lidt skræmmende, ikke? Men set i den kontekst, så tror jeg egentlig, at "venstrefløjen" har en udmærket fremtid, mens det ser lidt mere tungt ud for den "højrefløj", der konstant benægter videnskab og forherliger middelalder-etik.